tirsdag den 31. maj 2016

31 MAJ 2O15

Jeg spiste fattigmandsheroinen. Små orange kapsler fyldt med smertestillende pulver. Åh, opiater! Jeg havde fået dem efter operationen, på recept og det hele. Egentligt gjorde det ikke ondt længere, så jeg behøvede slet ikke pillerne, men jeg kunne lide dem. Der var kun et par stykker tilbage endnu, så de skulle bruges med omhu. Afleveres på apoteket skulle de fandme ikke! Fattigmandsheroin, morfin, opiaterne var det nye sort! Eller, det var det sådan set ikke, da det nu var over otte måneder siden jeg var begyndt på de lidt svagere præparater - men dem måtte jeg ikke få længere, så nu var der kun de stærke tilbage, og morfin-abstinenserne var alligevel så småt begyndt at kilde mig under fødderne. Jeg vidste af erfaring, at der ville gå omrking tre dage, før de rigtigt ville vise sig. Derfor tog jeg fattigmandsheroinen. Bare én eller to om dagen. Én om morgenen, men først når hænderne begyndte at dirre, og Én sent om aftenen, når søvnen alligevel ikke ville melde sig frivilligt. I starten blev jeg så skæv af pillerne, at jeg blev rar. Det er den bedste måde jeg kan beskrive det for dig på. Så ualmindeligt rar var jeg. Smilende. På en kløvermark i sprudlende Maj - selvom det var enten November eller December. Jeg kan faktisk slet ikke huske hvad jeg lavede i de måneder. Jo, jeg lå ned. Jeg lå ned og var rar, imens jeg stirrede enten ind i væggen, på computerskærmen eller ud af vinduet. Det gik der flere måneder med. Engang imellem kom jeg dog ud. Når jeg skulle til lægen, eller når jeg tog en taxa hen til et værtshus. Men når jeg så endelig fik noget at drikke, så græd jeg. Jeg græd og græd og græd og græd. Jeg ved ikke om det var hele min invalide situation inden min operation, eller om det rent faktisk bare var fordi jeg endelig kom lidt ud. Det var nok det hele. Men så skar de et stykke af min rygrad, og jeg kunne pludseligt gå.

Så det har jeg tænkt mig at gøre. Gå og gå og gå. Og jeg har tænkt mig at skrive det hele ned også.
Men først tager jeg ud og køber en sovepose.

Chin-chin!
Frøken Ræv

Ingen kommentarer:

Send en kommentar