mandag den 11. april 2016

MANDAG MORGEN

-"Drik dig selv ihjel..." råber hun og hamrer hånden hårdt ned i bordet. Hun græder. Jeg mærker ingenting, og af ren overraskelse af dette, betragter jeg mine hænder med et saligt smil. -"Du ødelægger alt omkring dig, jeg kan og gider ikke mere...." Den mest befriende sætning, - jeg gider ikke mere - jeg gider heller ikke mere. Endelig en form for forståelse, endelig en undskyldning for at glide stille ud i intetheden. Mere tom end nogensinde.
Det er næsten smukt, som vi sidder der ved køkkenbordet mandag formiddag. Hende, grædende - mig, intet, tømt for alt. -"Du har nået bunden.." Nej, min elskede moder. Jeg har endnu ikke nået bunden, for der er længere ned end nogensinde før. Og mine drømme og håb sejler på ligegyldighederneshav. Jeg har ikke engang lyst til at græde.
Charlie, har sendt et brev om at han snart kommer hjem.
Og han vil rulle dybere og hårdere end tidligere, og jeg gider ikke engang spise mine piller.

Jeg er så tragikomisk depressiv at jeg griner hver gang solen den står op. En by fyldt med cancer, har gjort mig koldere end det nordligste hjørne af alle beboede planeter!
Hør her, skatter, jeg suicidal dagligt, jeg kan ikke gå, jeg er en flab og jeg drikker, men jeg ville så gerne give dig hele mit hjerte, hvis du ville smide det i et glas og beskytte det.
Det er derfor vi aldrig skal forelske os, så pludselig, sidder vi der, med en halvt åben dør, og smil med tanken om, at et andet menneske trækker vejret, og vi bliver så forvirrede over de vejrtrækninger, at paraderne destruktiv råber "DU MÅ IKKE HAVE DET GODT!" og vi ender i rendestenen, endnu mere fucked, end vi var i forvejen.

Aprilsnaren, er mit navn
Og jeg ligger på Gud's badeværelsesgulv, med næseblod og ørepropper. Imens dem jeg elsker, råber og skriger efter mig, at jeg skal rejse mig 


Men til hvilken nytte? Jeg skrev en gul post it, men der var ikke plads til det hele, så hvis jeg skal opsummere det: FUCK IT!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar