torsdag den 29. januar 2015


Jeg havde ikke set ham i to år. Han fortalte, at han var røget direkte tilbage til Heroin-land og kyssede mig på panden med hans tørre læber, der føltes som sandpapir mod huden i den bidende kulde. Hans øjne var to sorte huller i universet og de sugede ufrivilligt hver eneste uventede bevægelse og lyd til sig, som et spil pingpong hos den lokale spillehal i Nørrebros mangefarvede neonjungle. Han lod mig tørdrikke på hans rystende bajer imens vi klappede hinanden på skulderen og pustede cigaretstøv mod himlen, der lagde sig som permanent tåge over det grå betonlandskab i Januar, inden vi åbnede døren til klinikken.
Og alt jeg kunne tænke på imens vi kæmpede os op ad etagerne i trappeopgangen, var skammen. Skammen over at have taget taber stoffer og aldrig at være dedikeret nok med whiskey flasken, til at komme ligeså langt ud. Ikke engang dét, kunne jeg finde ud af at gøre ordenligt. Jeg havde slet ikke gjort mig fortjent til, at være i dette inkarnerede selskab.
Indtil han pludselig hang med hele overkroppen ud fra gelænderet på femte sal, så man kun kunne se halvdelen af hans røv pga. hans alt for store hængerøvsbusker, sang han så højt som hans slidte lunger tillod ham:
-"I BELIVE I CAN FLY, I BELIVE I CAN TOUCH THE SKY! KOM SÅ MAJA! KOM SÅ!"
-"I THINK ABOUT IT EVERY NIGHT AND DAY... KOM NU MAJA!!!"
Og da vi fortsatte i kor -"SPREAD MY WINGS AND FLY AWAY!" imens vi hang der og dinglede ud over alle etagerne, trods højdeskræk og summen af konstante laster, gik det op for mig ...
At alt det andet, det ikke betød en skid.

tirsdag den 6. januar 2015

Ja, der sker ikke så meget
ikke her i hvert fald
ikke lige for tiden
jeg læser
Charlie Parker i Istedgade
af gamle onkel Danny
nyt oplag
nyt forlag
og forside
nye bogstaver
af Lars Movin
jeg læser den foran
brændeovnen
og jeg læser den
på toilettet
Jeg hører John Coltrane
ryger cigaretter
drikker min kaffe
og kigger på himlen
Dagene går
og jeg går en tur
hver dag
omkring klokken femten
Næ, der sker ikke så meget
ikke her i hvert fald
det skulle dog lige være
i hjertet
nyt heartbeat
nyt blodtryk
og nye rytmer
jeg har det som
fuglene
der allerede er begyndt
at vende hjem