onsdag den 31. december 2014

RÆVEDAMENS NYTÅRSTALE 2O14

Nogle gange, så går tiden ikke bare. Den løber, flyver skide hurtigt og brækker sig ud over hele årets kalender af dage, nætter, alene timer, scener foran publikummer, morgenbusser med sprutånde og tunge øjne, blandt hverdagssoldater og små piger på vej i skole med alt for store skoletasker og rottehaler. Og når du så lander, for det gør du, hårdt og lige på røven i enden af året, med blade og cigaretskodder i håret, hostende på årets sidste eftermiddag med ordene -"Hold da fucking kæft, mand!" fuldstændig vindblæst med sår på knæene og værdigheden, som var du tilbage i flyverdragten bagerst i børnehaven med alle drengene, for slet ikke at glemme regningen på livet, som du for længst lovede at betale på den lokale, er der ikke mere tilbage, end at skrige med et glimt i dit øje -"EN GANG TIL!" imens du hilser med hatten til folk på gaden og endnu en gang skåler dig ind i natten, mod det nye år som stensikkert bliver ENDNU en tatovering på dit lår. Og der var nogen der døde, og der var nogen der blev født, og det var sørgeligt og det var smukt, og vi var nogle der blev skøre imens Carl han stadig står og synger sine sange på Nørreport. Vi blev forelskede, vi blev rasende og politikerne har stadig den samme pladderromantiske apati for de svageste. Selv rygeloven er helt ude i torvene, men sådan er det med årene der går sin gang, og det ender sikkert med at vi engang skal bo på en anden planet ved samme navn som det ualmindeligt dårlige band, B-52' der sang Love Schack, men det passer vel egentligt meget godt, til flyvende og kosmiske bluetooth boliger og spaghetti lavet af månestøv og bittersøde drømme fra karrieremænd. Men så længe vi ved at Floss flytter med, skal det hele nok blive okay. Tak for i år, tak for begyndende mavesår, tak til nye venskaber og for at vågne op hos rockstjerner. Tak for jazzen, de duggede fadøl og dansen. Tak fordi i kom og tak fordi i gik. Tak for mad, damer og herrer og min tomme pung. Tak til læserne, bookerne, og musikerne. Tak til Bobi Bar for at huse mig. Tak til familie, venner og veninder, de fremtidige ekskærester og diskussioner med togkontrollører. Tak for en-to-tre-fire-fem-seks-SYV festivaller, trods jeg aldrig skulle afsted. Tak for at trække mig op når jeg går ned. Tak for forelsket graffiti og sort kaffe med whisky. Tak for hele lortet og tak for at ordene stadig pryder tastaturet! 
Og som Prinsgemalen siger, vil jeg have næste år -"TIL KANTEN TAK!"
(ps. så burde der hér, have været noget om Grønland, men jeg var der kun som 13 årig, og jeg hadede det, for min mor havde glemt at skrive under på min rygetilladelse)
Så imens vi sidder her og venter på revolutionen og fyrværkeriet, gutter og gutinder. Tak for i år, og lad der blive mange flere!


SKÅL!

onsdag den 10. december 2014

Jeg så min forfaldne generation
fra fjerde salens altan
cykelbeklædte og kyssende
højlydt grinende
imens de forevigede deres lykke
på en oplyst smart phone
og jeg stod i kulden
med gløder og gnister
uden for ikke-ryger lejligheden
Jeg så dem slæbe sig selv
ud af døren mandag formiddag
med café latte klister i mundvigen
for at læse humanistisk-medie-cand.mag
runde briller og neon trenchcoat
fixie bikes og et remixet soundtrack
fra Pulp Fiction
Jeg så min generation drukne
i Ikea møbler og retro dedikationer
jeg så dem diskutere Islam
og Metrobyggeriets larm
jeg så dem spille billard
og invadere os
for To For Femogtyve
bag de gule gardiner
Jeg så dem med blæk i huden
som fortidens sømænd
sejlede uden redningsvest
jeg så dem hylde kreativitet
ad libitum som stegt flæsk
på Rio Bravo i Vester Voldgade 86
Jeg så min generation ikke give en fuck
vælte langs gaderne fredag og lørdag nat
imens de stadig sendte følgerne en Snapchat
Jeg så dem abortere og konkludere
jeg så dem sniffe coke på de beskidte toiletter
og jeg så dem kapitulere
Jeg så min generation tjekke ind
i den perfekte krop
vælte ind og ud af glutenfrie
workshops og rygestop
KØD ER MORD
men min burger går nok
Jeg så min generations frygt
for alt vi ikke kender
jeg så dem diskutere Illuminati
Kanye West og Anarki
i ungdomshuset og politi
korruptionen af staten
Jeg så dem i natbussen
jeg så dem slikke kussen
jeg så dem i regnen af regninger
relativt erigerede i sommervarmen
med dåsebajer og ghettoblaster
Jeg så min generation blive forelsket
i den udødelige og for evigt online samhørighed
af ensomhedens uendelige likes og delinger
som tropperne under Vietnamkrigen
gik under trods frihedsbevægelsen
Jeg så dem kalde sig feminister
gå i høje hæle og danse til monotone rytmer
på diskoteker og i forladte fabriksbygninger
Jeg så min forfaldne generation
fra fjerde salens altan
med højdeskræk og en låst dør
Glemt et sted i kulden, i Charlottenlund.