onsdag den 24. september 2014

UDEN TITEL

Når jeg sidder på kældertrappen
og ser gløden på cigaretten blive lang
stiv og levende midt i mit
københavnerkvarter kan jeg
høre vinden i maskinerne
dufte den søde råd af efteråret
 og livet der går sin gang
Midt i den larmende stilhed
skramler s-toget forbi stationen
 i en stille tango
mere en femhundrede meter fra mig.
Med påført sort-satin
kondisko med reflekser og opsat hår
en slangekrølle driller panden
dufter mine hormoner
i efterårsnatten
Så surt og bittersødt
som hjertet banker
i en ung kvindekrop
Imens jeg restituerer efter lange ture
ser californication, bebrejder mig selv
og studerer facebook billeder af dig
Igen og igen og igen