torsdag den 7. august 2014

KENDER DU TYPEN?

Solen lister ind af vinduet der står på klem. Bruger alle dens kræfter for at bryde igennem de beskidte ruder. I vindueskarmen står to rødvins flasker lavet om til lysestager og slår skygger hen mod en buket visne blomster og de tre udstoppede fugle der minder om natten igår. Højtråbende, berusede og med pjuskede vinger. Reolen er indbygget under vindueskarmen, støvet og i forfald, og spindelvævet beviser at her bor andre. På øverste hylde ligger to gamle kameraer - beviset på en forlist fotografuddannelse, et par sorte og udhungrede notesbøger og en skrivemaskine. På den nederste hylde ligger en pladespiller der gik i stykker sidste vinter og godt og vel, 24 tomme flasker - dem som man ikke kan få pant for. Tøjet hænger på bøjler, linet op - sort  på sort på sort, kun inkluderende habitjakker, kjoler og en enkelt sort pels. På væggen over tøjstativet hænger de sorte hatte, som pokaler står stolt og strålende på kaminhylden i andres hjem. Sengen ligger forladt og roddet, med en krøllet dyne og puder nok til at huse seks hoveder. En nikotingul loftlampe hænger fra loftet og tre flyvende træfugle er bundet halvhjertet fast til det nederste af lampen med fiskesnøre. Når vinden en sjælden gang lister ind i rummet, trods de permanent åbne vinduer, danser fuglene med hinanden og vækker en lyd af barndommen i en morfars have. På væggen over sengen hænger et ræveskind, to indrammede pladecovers, "Dizzy Gillepsie" en sort mand står glad og vinkende med en trompet i hånden. "Duke Ellington, And His Orchestra" i store bogstaver af pink og gul. Flere fotorammer "REVOLUTIONEN ER DØD" med et udklip fra en avis "Og dog" klistret fast under citatet. Billeder af gamle minder, mennesker og et postkort "2450 Kusse og Jazz" fra en fødselsdag et par år tilbage. Et gevir hænger stolt, bærende på smykker og ved siden af, den berømte "Fisker" malet over, så nu piben er en joint og han bærer solbriller - hjemmelavet. Over døren ind til resten af lejligheden står en udstoppet kanin og en brosten med tallet "69" malet på sig med sort maling. To gamle lamper med løvefødder fra  50erne lyser lokalet op, guldbelagte og med frynser. Bogreolen er indbygget i en gammel dør, med en, to tre, fire og fem hylder fyldt op med bøger der ligger hulter til bulter. På den øverste hylde ligger der blandt andet, en stor og tung bog med titlen "Universet", tre bøger om mystikkens verden, "den store bog om whisky", "kvinde kend din krop", "Dansk lyrik", diverse Graffiti bøger og en billedbog med titlen "Nørreport Station". På den anden hylde er bøgerne mere pertentligt placeret, favorit hylden, indeholdene flere værker af: " Hunter S. Thompson, Charles Bukowski, Ernest Hemingway, John Fante, Henry Miller, Allen Ginsberg, Jack Kerouac, Williams S. Burroughs, Dan Turéll, Franz Kafka, Fjordor Dostojevskij og Peter Laugesen. På den tredje hylde står bøger om musik, så som The Rolling Stones, Bob Dylan, Tom Waits, Jonny Cash og Amy Winehouse. Ved siden af et par bøger om Jazz ligger et smeltet ur og viser tiden døgnet rundt, dali-stil. På den fjerde hylde står en endnu en skrivemaskine, et udstoppet egern der holder om en lille fernet branca flaske, to tomme fernet branca flasker og et glas fyldt op med vand og sorte sten samlet ved vestkysten, i et raseri over at sten kun er smukke i vand og et ønske om at de skulle blive forblive sådan.  Resten af bogreolen indeholder danske og udenlandske romaner, opslagsbøger, ordbøger og alt den slags folk ellers har i bogreolen. En gammel og brun kuffert står i hjørnet ved siden af en guitar der mangler E strengen, den sprang i et heftigt rock 'n roll moment til en efterfest af blot to mennesker, der blev holdt i værelset efter en tur i byen, for et par måneder siden. Fire par højhælede og sorte sko står linet op ad væggen, men kun ét par bliver brugt. Et fyldt askebæger står på bordet ved siden af sengen. Så fyldt, at askeregn og et krøllet skod pryder natbordet, som var askebægeret et billede tegnet udenfor stregerne og havde fået en diagnose i børnehaveklassen. "Dit askebæger er desværre sent udviklet!" ville de sige. På de slidte gulvbrædder ligger nøgler, to tallerkener og to kopper af gammel stil med blå mønstre, med indtørret kaffe fra 1800tallet. Fire vinglas, det ene væltet ind under sengen, en børste, en neglefil og tøjet fra igår. Et bevis på at der pendles imellem sengen og skrivebordet. På skrivebordet står computeren tændt, varm og larmende ved siden af den nyindkøbte printer, den eneste ting hun nogensinde har købt fra ny. Et stort stearinlys, en udstoppet krage, to tomme øl dåser og et spejl. I endnu et fyldt askebæger ligger en smøg og ryger sig selv ved siden af en nyplukket og rød blomst i et shotglas med vand. Ved siden af computeren ligger en slidt ordbog, fem små og sorte notesbøger som har set det hele ske, et forældet eksemplar af Politiken og en vandflaske står og damper indenvendigt i solen, drukket dehydreret til sidste dråbe. Over skrivebordet hænger en plakat "Surrealismen i Danmark, 1930-1950" står der under et billede malet af Wilhelm Freddie. Ved siden af plakaten hænger stort og sort maleri af en krage.

Og der sidder hun, foran skrivebordet. Med vanvid i øjnene, en smøg i kæften og rodet hår. En stille lyd af jazz lister igennem rummet og fra det åbne vindue kan man høre børnene i gården lege. 
Der sidder hun, med poser under poserne, under øjnene. Med hele livet skrigende i kroppen og med konstante og insisterende tømmermænd, tatoveringer fra halsen til lårene og blå mærker fra vilde eventyr i storbyens maskine, med kærligheden og nuet i hjertet og hele den rene og triumferende galskab galloperende gennem boldårerne. Imens folket vandrer hverdagene, fra 9-7 job til supermarkederne, sidder hun der, ved skrivebordet og ryger den ene smøg efter den anden og drømmer om hele sandheden og hun ved at  alt er tilladt, så længe hun ved at, alt kunne være væk imorgen. 

Kender du typen? 

lørdag den 2. august 2014

Det var den sommer, hvor vi levede det hele ud og gik linedans på kanten af verden.
Det var den sommer, hvor de varme dage ingen ende ville tage og vores pander og rygge konstant glinsede af sved og vi dampede i nattens kælne og halvhjertede mørke med tunge og sultne øjne.
Det var den sommer, hvor vi smed tøjet på stranden og hoppede nøgne og berusede i bølgernes bløde omfavnelse med en flaske vin flydende i vandkanten, for at stå op, rynkede, nyfødte og generte imens vi kyssede bladene af træerne og krøllede skyerne ned i cigaretterne med sjov tobak.
Det var den sommer, hvor vi flygtede og kørte ud af byen i flok, for at danse på en mark i et, fire dage langt fra storbyen-virvar af glødende og kulørte lamper, monotont musik, strå og græs i håret, insektbid og en uendelig kærlighedsrus skabt af livets lallende liderlighed og eufori.
Det var den sommer, hvor vi svedte vores tømmermænd ud og op og ned ad hinanden i skyggen af betonbyens majestætiske atmosfære i en kontinuerlig dominoeffekt.
Det var den sommer, hvor cigaretterne smagte som dengang de lå i skoletasken i folkeskolen og vi gik caminoen langs stenbroen indtil vi endte helt ude i lufthavnen, med blødende fødder og en uslukkelig ild i øjnene.
Det var den sommer, hvor vi var udødelige og gik i blinde, langs mørke skovstier hånd i hånd, for at ende til en ulovlig fest i ingenmandsland, fyldt med messende bongotrommer og et pulserende heartbeat af sjæl og liv, der først sluttede når og hvis politiet fandt os.
Det var den sommer, hvor vi ikke huskede navnene på dem vi kyssede under stjernerne igår og det var den sommer, vi lå som dunkende og nøgne lyserøde fabeldyr under lagnerne som vi kravlede ind under huden på hinanden.
Det var den sommer, hvor regndråberne var lavet af syre og festivalerne faste greb hev os ned, under overfladen af virkeligheden og vi i et psykedelisk øjeblik, tungekyssede med lygtepælene langs s-togs stationerne.
Det var den sommer hvor vi satte det hele til salg og solgte det inden dagen imorgen imens vi svingede vores sultne og vibrerende kroppe i lysekronerne og skreg -"NU NU NU!" med ild i fingerspidserne og neonfarvede, rytmiske og brostensbelagte bølger løbende igennem blodårerne.
Det var den sommer, hvor vi vågnede med guitarsoloerne udenpå tøjet og smed vores ejendele ud fra femtesalen og grinte af det imens vi satte ild til fremtidens frembrusende flow.
Det var den sommer, hvor dagene blev til late night jazz og nætterne hældte sig selv ned i halsen i indre by, og det var den sommer, hvor nyhavns skibe klukkede af grin i morgentimerne imens lastbiler og fejemaskiner slettede sporene af livet der gik af i takt som champagnepropper.
Det var den sommer, vi så det hele nøgent, vi åd det hele med skrald på, drak det hele næsten inden vi fik proppen af flasken og kneppede det hele uden kondom og dødsangsten sniffede vi i en lang bane i baglokalet af den brune bar.
Det var den sommer, vi lugtede af brændt kød i solen og spyttede ud fra toppen af taget på forladte fabriksbygninger til lyden af Art Blakey fra en genert telefonhøjtaler.
Det var den sommer grafittien smeltede ned langs facaderne og gaderne de var uendelige og fyldt så meget op til kanten, at storbyens eventyr flød over og vi blot lænte os pænt opad hjørnerne imens flodbølgen slog andre mennesker omkuld.
Det var den sommer, vi løftede rundt på småmønter, sang så højt at vores ører gav op og, boede i lasede lejligheder, betalte huslejen med dårlige nerver, brølede op som saxofoner og savannens løver, dansede som trommer tordner, sad på gulvet i rodet og ballancerede flasker på vores fingrer, forstuvede arme og fødder og ikke spiste andet end kopnudler.
Det var den sommer, trods huller i hukommelse og strømpebukser, stadig følte os som konger og dronninger.