onsdag den 23. juli 2014

AT VÆRE, ELLER IKKE AT VÆRE, ROCKSTJERNE

Jeg skulle have været rockstjerne. Så havde jeg en undskyldning for min opførsel. Ikke at jeg behøver at undskylde for noget, egentligt. Men min opførsel ville måske være mere velset, hvis jeg var rockstjerne. Jeg tror også rockstjerner tjener flere penge end en fordrukken ung kvindelig digter. Det er jeg forresten heller ikke længere, nu er jeg bare blevet hende den der fordrukne digter.  Der er kommet nyere og mere unge tøser til. Jeg er bare blevet hende dér, i ved. Maja Petrea Fox, rævedamen. Nå, ja hende. Det er faktisk lidt små sørgeligt, når man sidder her på sit værelse på amager med mørklægningsgardinet rullet helt ned, i 40 graders varme, klokken 12 om middagen, med tømmermænd, igen, og det går op for en, at man ikke længere er ung og spændende, men at man er blevet en konstant eksistens i bybilledet. Underlig følelse.
Jeg er er lige stået op, blev vækket af et opkald. Gik ud i køkkenet for at drikke en million liter vand, mødte 50 årig punker roomie i døren til badeværelset -"Mit fucking homo-skæg skal bare fucking af".  Fair nok.
Igår kom jeg til mig selv efter 4 dage på sydfynsk psykedelisk senhippie festival og besluttede mig for at liste ud i de Københavnske gader for at kigge på folket. Jeg har ikke rigtigt været hjemme i en måneds tid.
Jeg er blevet gammel. Jeg føler mig gammel. Er jeg virkelig ved at blive gammel? Og er jeg ved at blive en sær snegl? Der sidder alene derhjemme og ryger hundredevis af cigaretter foran computeren, imens jeg forbander alle imbecile eksistenser? Imens de nye og unge damer nakker alle mændene? Og jeg er ligegald imens de gør det? Jeg tror at svaret er ja. Måske er jeg egentligt ligeglad. Måske er jeg ikke. Jeg elsker mit eget selskab. Jeg er formidabelt god til at være alene. Jeg kommer faktisk kun ud for at drikke. Drikker aldrig alene, jo okay, men det er fandme sjældent og det er kun hvis jeg har tømmermænd og skal et eller andet vigtigt. Fik en besked fra min redaktør igår, jeg skal ud og læse op snart. -"De betaler 1500,- Maja, så ikke for meget alkohol inden!" . Han kender mig. Jeg er ualmindeligt sceneskræk, jeg drikker altid inden. Jeg har et hate/love forhold til at stå på scenen, jeg hader det, men kan heller ikke lade være.
Hang i baren på Floss igår, masser af øl og mennesker. Havde først drukket en liter vin i nyhavn sammen med en veninde. Gik ned på et sømands bodega for at låne toilettet, sagde til bartenderen at jeg nok skulle købe en fernet branca for at låne hans toilet, men han nægtede mig at skulle betale og gik straks om til mig og tog min hånd "Du har hat og sømands-tatoveringer, det hele er på huset!" imens han viste mig vej til toilettet. Blev hængende i baren til et par shots med de gamle sømænd inden jeg slentrede mod floss. Så snart jeg drejede om hjørnet til Larsbjørnsstræde kunne jeg høre en velkendt stemme. Den var den gamle færøer der stod og råbte med udstrakte arme foran Floss. Færøeren han ligner Charles Bukowski af udseende, dog med længere og mere fedtet hår og mere kulør + 1000 smykker og så snakker han et sprog, der for mig lyder lidt som en blanding af dansk og russisk. Hyggelig fætter og fed karakter som har kaldt mig Maria i over et halvt år, så nu hedder jeg det bare, orker ikke at fortælle ham at jeg hedder Maja. At ankomme til Floss sætter The Yardbirds - For Your Love på repeat i hjernen og man får disse "åbenbaringer" hvert fjerde minut såsom -"wow, den eneste grund til at jeg drikker kaffe, det er at jeg på den måde kan få lov til at ryge flere cigaretter, indtil det er præsentabelt at drikke alkohol igen, wow" Det er sådan nogenlunde DET Floss kan. Jeg sad i baren, sidder altid i baren, en øls tid og brokkede mig over at der var mange mennesker. "Det er ferie, så gå dog hjem med jer!". Ingen gik, så det gjorde jeg. Tog til nørrebro for at besøge en veninde, det kan man godt godt klokken to om natten. Drak rødvin og tog hjem. Jeg er pisse negativ for tiden. Igår var jeg ved at korsfæste tre børn til offentligtskue på rådhuspladsen fordi at de pruttede i s-toget. Jeg gider ikke engang mænd længere. Så er det slemt.  Prøvede også at hænge ud på med nogle på min egen alder for et stykke tid siden, det var endnu mere frygteligt. Jeg ved sgu' ikke rigtigt hvad der skal til længere.
Jeg har ingen penge. Som i INGEN penge, jeg har måske 5 og en halv i småmønter, venter på løn fra hovedbiblioteket. Det er alt for varmt, alle steder. Hvornår bliver det vinter?  Faktisk, hvis jeg skal være helt ærligt, så ville jeg helst bare flytte til sydfyn og bo alene i et hus sammen med en stor hund. København ender med at slå mig ihjel. Det er nok derfor, at jeg ikke er rockstjerne. Men så alligevel, idag har jeg lyst til at hænge oppe i lysekronerne med coke ud af næsen, et skydevåben og en flaske portvin i hånden til høj rockmusik, så måske er jeg alligevel en rockstjerne, bare uden et publikum. Jeg ved det ikke, jeg ved ikke en skid. Jeg tager ind til byen. Har fået udskudt min deadline igen og er oppe på 116 sider. Adjø.

Ps. kan man spise en dåse feta til morgenmad?

mandag den 14. juli 2014

IDAG
har idag levet i 8351 dagejeg søgte simpelthen barepå internettet:"how many days have i lived"i stedet for at bruge hjernentil at regne regnestykket selvog det er vel meget sigendefor min generation




onsdag den 9. juli 2014

XXIII

JEG ER IKKE SKØR -  JEG HAR BARE SÅ MEGET SJÆL -  AT DJÆVELEN HADER MIG - nej- nej - buskortet smitter fingrene og en dyrekirkegård giver mig allergi -  min karantæne - kaster sorte regnbuer mod spejlhuset - inficeret fixet virkelighed - vælter i grebet af dagen og jeg er nok yderst tilfreds utilfreds -næste spørgsmål - kopnudler eller anarki  - af den blå tunge der slikker på spejlet og prøver at bringe beatet tilbage -  post-hospitals dronning med fråde om munden, vinker jeg : HEJ MOR! inden jeg hælder mig selv ned i de fireogtyve kister - jeg er den sneblinde vinder - de kravler i tagrenden -  de bløddyr -  imens jeg - JEG IKKE ER SKØR - og vinker fra brostenes koralrev - rendestenen er mit hjem - hvor de uforklarede fugle falder -  døde fra himlen -  i sensommerens sovekammer-stinkende varme - distancen mod den -EKSISTENS -  du er en hund - slentrer langs gaden - JEG BESTIGER DIN TORDEN - danser nøgen - om pælen i mørket - mens skellettet kravler - på domino brikker - FJOLS OG DØD - står på tarokkortene - du er en hund - du er en hund - du er en hund - du er en hund - i baren - du løber som en hund - igennem skoven - djævelen skænker - og flaskerne i baren -stinker og rådner og forældes - maddiker kravler - der er feber  - i dine årer - du er en hund - DU ER EN HUND - skriger hun - du hælder sprutten ind - som var der hul i din kind - en sort hund med flammer - i øjnene indtil - jeg har pillet alt huden af dig - og strikket lange tråde - du er min marionetdukke - druknet og død i fadølsglasset - du er en flydende hund - du er en hund - sat sammen af silke bakterier  - LOWLIFE - ET ANDET LEVEL - PUSTER RØGEN OP I DET CANDYFLOSS - FARVEDE HIMMERIGE - MED KLISTER PÅ HÆNDERNE - BLIVER JEG SÅ HØJ - AT JEG TROR - AT JEG OGSÅ KAN - KYSSE HIMMELEN - SELVOM VERDENEN - MÅSKE IKKE - VIL OVERLEVE NATTEN  - OG NÅR DU SLIKKER MIN HUD - MINE SÅR OG RIDSER - SMAGER DE AF PENGE - VANDALISME OG - DETTE ER IKKE HÆNDERNE - AF EN SMUK PRINSESSE - FOR JEG KNEPPEDE DET VÆK - IGÅR - JEG SATTE TÆNDERNE I DET IGÅR - JEG FRÅDEDE DET - JEG SLUGTE DET - JEG SÅ DET HELE IGÅR - OG JEG - JEG KENDER IKKE MINE BRØDRE - DE VOKSEDE MIG OVER HOVEDET - HURTIGERE END MIN LEVER - SMELTER LANGSOMT I BAREN - MIN FAR ER SOM EN - AKAVET ONKEL JEG SER - HVERT ANDET ÅR - MEN JEG STUDERER STADIG - HANS HÆNDER SÅ INTENST - NÅR DE KAN FJERNBETJENINGEN - UDENAD - AT JEG GRÆDER HVER GANG - HVER GANG JEG SER SOLEN STÅ OP - OG NYHEDERNE IGEN KØRER PÅ SKÆRMEN - ingen søvn - rødt lys - gult lys - grønt lys - gå - over gaden- i vinden - du er en hund - uforklarede elementer og atomer - der ikke kan samarbejde med andre - midsommer - bakspejlet - VI SKAL IKKE DØ IDAG - togskinner under - den ansigtsløse måne - brune væsker og barstole - minder dig om at du har fundet - kærligheden - det er flere år siden - den sidste cigaret - men hvis du lister fingeren - ned i flasken - er der stadig vådt - jeg er en lyserød is - blandet med benzin - men måske er det held - eller ingen af de ovenstående - bliv hængende - som lorten på toiletpapiret - og vi råber CARPE DIEM - men er stadig helt de samme - når vi rammes - og samles i busskuret - af den askegrå storby regn - FOR JEG HAR NOK AT SKUFFE - men jeg er ikke skør - jeg er ikke skør - jeg er ikke skør - jeg har ikke en gul rygrad -  jeg skrev blot -  dette på en selvdestruktiv huskeseddel.