onsdag den 29. januar 2014

PSYKOLOG #1

Psykolog: "Jeg synes at vi skal starte med at snakke om dit forhold til mænd, idag. Er det fint med dig, Maja?"

Maja: "Mænd? ... Der findes mange typer af dem. Og jeg vil gerne indrømme, at jeg kender et par stykker af dem. Nogle kalder det et faderkompleks. Andre kalder det mangel på bekræftelse. En psykolog kaldte det engang en god appetit. Jeg ved det sgu ikke rigtigt, det har bare altid været sådan. Så de konklusioner og teorier kan du godt droppe i din journal. Men kan vi gemme min far, til en anden dag?."

Psykolog: " Okay.. bare begynd."

Maja: "Det startede tilbage i børnehaven for mig. Min mor fandt mig altid bagerst i børnehaven, sammen med alle drengene, helt mudret ind og med ridser på knæene. Jeg husker ikke meget selv, men jeg husker en dag, og at det var efterår. Jeg husker hvordan flyverdragten sad stramt om knæene når jeg sad på hug. Jeg husker næsen var kold og fugtig, og jeg husker hvordan vores små og beskidte hænder gravede i jorden. Jeg husker lyden og den kolde fornemmelse når neglene rev op i jorden og roden af græsset blev revet med. Det var mig og to drenge. Den ene hed vidst Rasmus. Vi fandt en regnorm bag legehuset. Vi snakkede om, hvilken ende der var hovedet og hvor mon øjnene sad. Rasmus havde hentet en skovl fra sandkassen og prøvede at hakke regnormen midt over. Regnormen vred sig febrilsk og jeg fik tics i overlæben fordi at det var klamt. Rasmus hakkede og hakkede. Hans helt glatte og blonde hår hoppede op og ned i takt med stødende fra skovlen. Vi sad alle tre på hug i en lille rundkreds helt foroverbøjede og iagttog Rasmus's arbejde med skovlen. Da Rasmus var færdig kiggede han op og pustede de blonde lokker væk fra panden og sagde: " Så er der en til os hver, hvem tør at spise en?" Den anden dreng kiggede op på Rasmus og nikkede, for derefter at kigge over på mig. "Nej, det tør hun ikke, hun er en pige." sagde Rasmus til drengen. Jeg kiggede på de tre regnorme dele der lå på jorden med afsky. "Jo, jeg tør så" fremstammede jeg imens jeg kiggede ned, uden øjenkontakt og pillede barken af en kvist. Vi spiste alle tre hver vores del af regnormen og blandede spyt i vores hænder. For nu, var vi ægte venner. Og så gik vi ind og spiste frugt på mariehøne-stuen med efterårsrøde kinder."

Psykolog: "Hmmm..."

Maja: "Ja, det ville være guf for Freud, du. Så groede jeg lange lemmer og tabte mine mælketænder, og begyndte i det de kaldte folkeskolen. Jeg stod på skateboard og hang ud med drengene i frikvarteret. Vi havde en hel anden verden i de frikvarterer. En årgang løb vi indenfor på gangene, hvilket var dybt forbudt, da alle skulle være udenfor, sommer eller vinter - det var en privatskole der gik op i at holde en hvis standard og sundhed for eleverne. Vi startede med at mødes ved bagdøren ved pedellens kontor, når klokken ringede ud. Så når alle var der, åbnede vi døren og løb igennem kælderen storgrinende, frie og rebelske, imens vi prøvede at hanke op i hængerøvsbukserne. Vi var en 6-7 stykker på en god dag og der var to gangvagter til at holde øje med at ingen var indenfor på gangene. Nogle gange jagtede gangvagterne os, så vi var nødt til at hoppe ned af trapperne. Vi havde øvet os i at hoppe ned af dem, og kunne efterhånden springe ned af en hel trappe på 8-9 trin. Det gjaldt bare om at holde fast i gelænderet imens man sprang. Jeg faldt engang ned af trappen og landede med hælen lige i fissen. Aldrig har noget gjort så ondt i hele mit liv, gangvagterne fangede mig og sendte mig ned på inspektørens kontor, og det var ligesom slutningen på den æra.
Jeg gik hver dag i en fritidsordning efter skole, fordi at min mor arbejdede sent. Jeg var dybt betaget af pædagogerne, to mænd i tyverne, jeg selv, var vel en 12-13 år. Den ene havde langt hår, spillede guitar og gik i hængerøvsbukser, den anden gik med kasket og malede altid mit navn i graffiti. Desuden var der en rengøringsmand på skolen med helt orange hår og en tyrering i næsen. Vi kom engang fra svømning og en af dem jagtede mig med hans badetøj så vildt, at jeg løb ind i et skab og fik et blåt øje, dagen før min mors bryllup. De tre gutter er faktisk nogle af mine gode venner idag. Vi mødtes flere år efter til en Maj-fest i Kolding, der var det tætteste på Woodstock man kom i 00'erne og provinsen. "Har vi ikke set hinanden før?" sagde den ene af dem med en joint i munden. "Det er godt nok verdens dårligste scorereplik det der.." sagde jeg, inden jeg snuppede jointen ud af munden på ham og forklarede ham, at han og de to andre - derovre, pegede jeg, havde passet mig da jeg var lille.
Sådan startede det. Ja, og så blev jeg jo teenager."

Psykolog: "Ja, nu ved jeg jo at du ikke ryger hash længere, så det vil jeg gå forbi. Hvordan med kærester? Har du haft nogen af dem?"

Maja: "På efterskolen fik jeg min første "rigtige" kæreste. Peter hed han. Peter havde langt mørkt hår, verdens største smil og var over to meter høj, og så spillede han guitar i et punk band. Han gik i tiende og jeg i niende. Vi var forelskede på en helt overdrevent måde. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Det var en fuldstændig, uskyldig og ren kærlighed. Vi hang bare sammen. Engang skulle hans klasse på tur og vendte først hjem efter sengetid samme dag, og vi var begge ved at gå til, fordi at vi savnede hinanden endeløst. Jeg husker det som frygteligt. Latterlige teenagere in love. Jeg havde lyst til at kravle ind under hans hud, fordi at jeg ville være tæt på ham hele tiden. Det var næsten en psykotisk tilstand. Peter boede i Odense og jeg boede i Kolding. Vi var stadig sammen, selvom efterskoleåret var slut. Vi så hinanden i weekenderne og var sammen i over to år. Ham stopper jeg nok aldrig med at være forelsket i. 
.. Ja og så har jeg jo mødt et par mænd siden.."

Psykolog: " Et par mænd siden? Hvordan skal det forstås?"

Maja: "Mener du seriøst, at jeg skal sidde her og remse op?"

Psykolog: " Nej, bare sådan overordnet, typer og så videre. Alder, eventuelt?"


( C E N S U R )
 mest for mændenes skyld


Maja: "Men.. Det er egentligt ikke spændende hvor mange, hvor gamle eller hvem. De fleste af mine venner er mænd. Jeg kunne sagtens blive ved med at sidde og remse det ene type forhold op efter det andet, de seksuelle eventyr, store aldersforskelle og engangsknaldene. Og så kunne du sidde og analysere dét. Og jeg ved det alt sammen godt i forvejen. Jeg kan godt lide mænd. - Det er jo ikke fordi ingen mænd vil have mig. Jeg får opkald hele tiden. og beskeder. Og i baren kan jeg fandme ikke sidde alene mere end fem minutter. Men jeg gider dem bare ikke. Medmindre at de har noget ordenligt at byde på. Og her snakker jeg altså deres hoved. Medmindre de har skæg. Jeg vil altid snakke med en mand med skæg. Men nogen gange så.. . Det er simpelthen for nemt. Og hvis det er for nemt, så gider jeg ikke. Forstår du? "

Psykolog: " Ja, det forstår jeg godt. Så det vil sige, at hvis du først får det du gerne vil have, så gider du ikke alligevel?"

Maja: " Måske. Jeg bliver ikke forelsket længere, det er i hvert fald længe siden. jeg bliver blot betaget af typerne, og jagten. Jeg er en enspænder, det har jeg altid været. Og jeg har det bedst sådan. Og det er vel også lovligt?
Jeg lyder kræftedeme som den der forpulede Whitesnake sang.. Hvad er det nu den hedder?
Nå. nevermind -  Nogle gange er mine veninder nødt til at forklare mændene jeg har set, at jeg bare ér sådan, og at det ikke er noget personligt....
Here I go again, hedder den. Godt så. Hvor kom jeg fra?
-  Og at de, veninderne, heller ikke altid kan få fat i mig når de vil. For sådan er jeg.  Jeg tror heller ikke rigtigt på den der, umiddelbare og uskyldige kærlighed længere......... I hvert fald ikke før jeg ser den igen"

Psykolog:" Så du er ikke forelsket lige nu?"

Maja: "Jo meget.. er du ikke? "

Psykolog: "Jeg er gift. Det er en anden slags kærlighed. Jeg ikke helt sikker på hvad du mener?"

Maja: "Det er dét jeg mener!"

Psykolog: " ?????"

Maja: " Ja, det er også noget indviklet noget. Kærlighed er smukt, og kærligheden driver verden rundt. Kærligheden er livet. Jeg ville da heller ikke have noget imod, det at finde mig en mand. Jeg gider bare ikke tæmmes og smides ned i en boks af parforhold, suppesteg og is og fællesøkonomi, selvom fællesøkonomi lyder ret cool, egentligt. Men der er ret mange ting jeg hellere vil fokusere på, end at finde mig en mand og slå mig ned, som alle åbenbart er så enige om er skide vigtigt. Jeg lever for at skrive lige nu, jeg har krudt i røven forhelvede. Jeg lever boheme. Jeg ved ikke hvad der sker imorgen."

Psykolog: " Du er jo også stadig så ung, Maja."

Maja: " Det ér jeg nemlig, kære hjernedoktor. Men også dét, kan være svært. Når jeg opfører mig og tænker, som en mand i 50'erne..... Der var faktisk et bøssepar der gættede på at jeg var 36 den anden dag..."

Psykolog: " Ja det gør du, egentligt. Tiden er ved at løbe ud...Vi må hellere..."

Maja: " Du vil ikke lige høre historien med bøsserne?"

Psykolog: " Nej, den må vi gemme til en anden dag.. Skal vi snakke om alkohol forbruget næste gang? "

Maja: " VI SEEEEES!"

Psykolog: " NÆSTE ONSDAG, MAJA. 13.45 - HUSK DET!"


1 kommentar:

  1. Meget sigende indlæg, hvis man vil have et indblik i dit hoved. Spændende læsning :)
    Kan især godt lide din selvbeskrivelse som 'boheme'. Det er umiddelbart også det, jeg altid har tænkt.

    SvarSlet