søndag den 17. november 2013

KOLDING ER DANMARKS VIVA LAS VEGAS

Jeg er opstået af Kolding. Min hjemby. KOLDING. Der hvor solen den ikke skinner, der hvor kragerne allerede er vendt og der, hvor der er 48 timer i døgnet. Kolding. Faktisk opstod Klamydia også i Kolding. De er den by i landet, der har den største procent for opdagede tilfælde, af Klamydia. Og alle har enten dét, eller kræft, i Kolding. Jeg kender to med kræft. De er fra Kolding. Kraftige knuder af Cancer binder byen sammen. Og kun de stærkeste overlever, og bliver ved med at bo, i Kolding. Jeg tog til Kolding en torsdag, for at læse digte højt, støttet af Statens Kunstråd. Vendte hjem en sen lørdag og tilbage til Floss, fattigere end lort og med et stort sår på mit venstre skinneben. Så var det pludselig søndag og mine dage lå spredt ud over hele Kolding. For det gør Kolding ved dig. Kolding river din kalender i stykker og tramper på de efterladte sider af dage. Faktisk slæber Kolding, din kalender ned af fortovet, liderligt fremvisende, hvor mange, dage og penge, du skal snydes for denne gang, og så endda med et smørret smil. Kolding er Danmarks Viva Las Vegas. Hvor stamkunden på det gamle StamVærtshus, er en høj og lang håret grønlænder, der hører dødsmetal og har to forskelligt farvede øjne. De kalder ham Teddy. Sådan beskrives Kolding. Kolding lærte mig, at gå langs jernbanen med en pind på stakittet, rytmer indeni en ung graffitimaler, i barnlige gummistøvler og med en ræv i snor. Kolding lærte mig så meget, at jeg var nødt til at gå på 1-2-3-4-5-SEKS forskellige skoler! Kolding stjal min ene fortand og min ungdom. Kolding gjorde mig til digter. Kolding fortalte mig sandheden om elendigheden. I Kolding mistede jeg min mødom - og stjal selv et par stykker, tilbage igen. Og Kolding vil aldrig helt forlade mig. Jeg ved i hvert fald, at jeg stadig står i RKI, for en af de lejligheder, jeg havde, i Kolding. I Kolding der daler de dårlige stoffer fra himlen - og månen, er altid og konsekvent, helt fuld. Sådan er Kolding. I de unge dage inden København-æraen, fik jeg tæsk af fem tøser og listede, rundt i byen for at de ikke skulle støde ind i mig, eller møde mig, i flere år. Jeg fik tæsk da byen fik besøg af et tivoli, jeg fik tæsk nede i kvickly og bag ved netto. Jeg fik tæsk i skolegården. Jeg fik tæsk af og i og på alle, teenage-årene. Om natten løb vi rundt og malede på alle murene og togene. Det gik tiden med i Kolding. Folkeskolen, i Kolding. Blev til Folkeskolerne i flertal. Og lærerne sagde, at jeg ikke gad og at jeg altid var et HELT andet sted -  til skolehjem-samtalerne. Og min mor skældte dem ud, og sagde at de ikke kunne forstå, min særligt-sensitive-kreative-sjæl, og at de var nogle firkantede traditions-nazister. Jeg fandt engang to krager på loftet, i Kolding. Jeg satte dem fri af loftsvinduet. Faktisk, er jeg født i Haderslev. Men der boede jeg kun i syv år, så det gælder ikke og jeg kan ikke rigtigt huske noget fra dengang. Udover, at min bedste ven hed Folmer. Han var en gammel alkoholiker som boede ved siden af. Han duftede altid af jul, og i hans hus havde han en fritgående høne. Den hed også Maja. Men både Folmer og hønen Maja, er med garanti døde nu. Såeh.  Kolding er min hjemby. Kolding er min onde tvillingesøster, i lange stilletter. selv Tom Waits, ville fælde en dråbe og en tåre af benzin, i Kolding. Kolding er kærlighed og ondskab. Kolding burde have sin egen stat, sin egen tidszone og Kolding burde have en lås på døren, så ville det aldrig gå så galt. Som det gør i Kolding. Det går galt. Helt banalt, men aldrig analt. Kolding går i blodet på dig, og den forpester fantastisk hele din krop. Så du ender med at sidde en søndag, med nyfødte menstruationssmerter, fordi at, Kolding også fuckede DEN cyklus op. Og du var så fuld da du .. tre dage forsinket, forlod Kolding, at du tog videre efter togturen - da du vidst nok kyssede med en mand midt i baren som, Allerede, er i et forhold, så du på Facebook, da du fandt hans visit-kort. Sådan er Kolding. Det gør Kolding ved dig. Så mine damer og Herrer, Jeg gav op. Jeg holdt ikke til det. Jeg kastede det hvide håndklæde i ringen, og flyttede fra Kolding. Men dem - som bor i Kolding, er et sjældent folkefærd. De har nosser på størrelse med planeterne, og de hænger bare der imellem deres ben. Og de går med bøjet ryg, af de massive nossers vægt, i den grå by. Kolding. Og det har jeg respekt for.  Så hvis jeg til tider opfører mig, en anelse uanstændigt - så bare husk på, at jeg er en Post-Koldingenser på prøveløsladelse i København. Og det er næsten den eneste ting, der er værre end, at være den, der bor i Kolding. Selv.

1 kommentar:

  1. Det her indlæg fortjener at blive delt!!!

    SvarSlet