onsdag den 27. november 2013

EN DAG SOM STORBY-RÆV // DAG

Jeg vil de næste 24 timer føre en kamera-dagbog.
Vi starter Onsdag 10.47 hjemme i ræverhulen:






























....... forsættes, efter mørkets frembrud.

søndag den 17. november 2013

KOLDING ER DANMARKS VIVA LAS VEGAS

Jeg er opstået af Kolding. Min hjemby. KOLDING. Der hvor solen den ikke skinner, der hvor kragerne allerede er vendt og der, hvor der er 48 timer i døgnet. Kolding. Faktisk opstod Klamydia også i Kolding. De er den by i landet, der har den største procent for opdagede tilfælde, af Klamydia. Og alle har enten dét, eller kræft, i Kolding. Jeg kender to med kræft. De er fra Kolding. Kraftige knuder af Cancer binder byen sammen. Og kun de stærkeste overlever, og bliver ved med at bo, i Kolding. Jeg tog til Kolding en torsdag, for at læse digte højt, støttet af Statens Kunstråd. Vendte hjem en sen lørdag og tilbage til Floss, fattigere end lort og med et stort sår på mit venstre skinneben. Så var det pludselig søndag og mine dage lå spredt ud over hele Kolding. For det gør Kolding ved dig. Kolding river din kalender i stykker og tramper på de efterladte sider af dage. Faktisk slæber Kolding, din kalender ned af fortovet, liderligt fremvisende, hvor mange, dage og penge, du skal snydes for denne gang, og så endda med et smørret smil. Kolding er Danmarks Viva Las Vegas. Hvor stamkunden på det gamle StamVærtshus, er en høj og lang håret grønlænder, der hører dødsmetal og har to forskelligt farvede øjne. De kalder ham Teddy. Sådan beskrives Kolding. Kolding lærte mig, at gå langs jernbanen med en pind på stakittet, rytmer indeni en ung graffitimaler, i barnlige gummistøvler og med en ræv i snor. Kolding lærte mig så meget, at jeg var nødt til at gå på 1-2-3-4-5-SEKS forskellige skoler! Kolding stjal min ene fortand og min ungdom. Kolding gjorde mig til digter. Kolding fortalte mig sandheden om elendigheden. I Kolding mistede jeg min mødom - og stjal selv et par stykker, tilbage igen. Og Kolding vil aldrig helt forlade mig. Jeg ved i hvert fald, at jeg stadig står i RKI, for en af de lejligheder, jeg havde, i Kolding. I Kolding der daler de dårlige stoffer fra himlen - og månen, er altid og konsekvent, helt fuld. Sådan er Kolding. I de unge dage inden København-æraen, fik jeg tæsk af fem tøser og listede, rundt i byen for at de ikke skulle støde ind i mig, eller møde mig, i flere år. Jeg fik tæsk da byen fik besøg af et tivoli, jeg fik tæsk nede i kvickly og bag ved netto. Jeg fik tæsk i skolegården. Jeg fik tæsk af og i og på alle, teenage-årene. Om natten løb vi rundt og malede på alle murene og togene. Det gik tiden med i Kolding. Folkeskolen, i Kolding. Blev til Folkeskolerne i flertal. Og lærerne sagde, at jeg ikke gad og at jeg altid var et HELT andet sted -  til skolehjem-samtalerne. Og min mor skældte dem ud, og sagde at de ikke kunne forstå, min særligt-sensitive-kreative-sjæl, og at de var nogle firkantede traditions-nazister. Jeg fandt engang to krager på loftet, i Kolding. Jeg satte dem fri af loftsvinduet. Faktisk, er jeg født i Haderslev. Men der boede jeg kun i syv år, så det gælder ikke og jeg kan ikke rigtigt huske noget fra dengang. Udover, at min bedste ven hed Folmer. Han var en gammel alkoholiker som boede ved siden af. Han duftede altid af jul, og i hans hus havde han en fritgående høne. Den hed også Maja. Men både Folmer og hønen Maja, er med garanti døde nu. Såeh.  Kolding er min hjemby. Kolding er min onde tvillingesøster, i lange stilletter. selv Tom Waits, ville fælde en dråbe og en tåre af benzin, i Kolding. Kolding er kærlighed og ondskab. Kolding burde have sin egen stat, sin egen tidszone og Kolding burde have en lås på døren, så ville det aldrig gå så galt. Som det gør i Kolding. Det går galt. Helt banalt, men aldrig analt. Kolding går i blodet på dig, og den forpester fantastisk hele din krop. Så du ender med at sidde en søndag, med nyfødte menstruationssmerter, fordi at, Kolding også fuckede DEN cyklus op. Og du var så fuld da du .. tre dage forsinket, forlod Kolding, at du tog videre efter togturen - da du vidst nok kyssede med en mand midt i baren som, Allerede, er i et forhold, så du på Facebook, da du fandt hans visit-kort. Sådan er Kolding. Det gør Kolding ved dig. Så mine damer og Herrer, Jeg gav op. Jeg holdt ikke til det. Jeg kastede det hvide håndklæde i ringen, og flyttede fra Kolding. Men dem - som bor i Kolding, er et sjældent folkefærd. De har nosser på størrelse med planeterne, og de hænger bare der imellem deres ben. Og de går med bøjet ryg, af de massive nossers vægt, i den grå by. Kolding. Og det har jeg respekt for.  Så hvis jeg til tider opfører mig, en anelse uanstændigt - så bare husk på, at jeg er en Post-Koldingenser på prøveløsladelse i København. Og det er næsten den eneste ting, der er værre end, at være den, der bor i Kolding. Selv.

tirsdag den 12. november 2013

TVIVL

Jeg tvivler. Jeg tvivler på netto's åbningstider. Jeg tvivler på ordet tvivl, som bliver mere og mere sær, jo flere gange du siger og skriver det. Jeg tvivler, på eksistensens grundlag og jeg tvivler især på denne her søndag. Jeg tvivler på, at kvoten for tømmermænd, nogen ende vil tage. Jeg tvivler på mine egne evner, når jeg ser på andres. Jeg tvivler når jeg går over gaden og jeg tvivler på at jeg når det, inden tiden, den går sin vej. Jeg tvivler på, at tastaturets taster, taster rigtigt. Og jeg tvivler på rigtigt og forkert. Jeg tvivler på havet. Jeg tvivler på politikerne, grønthandlerne, de hjemløse og Dronningen. Jeg tvivler på rygeloven. Jeg tvivler på det der står, på plakaterne. Jeg tvivler på min gasovn og jeg tvivler ISÆR på min smart phone. Jeg tvivler på emballagen omkring frysepizzaen. Jeg tvivler på solen, planeten og den næste kantsten. Jeg tvivler på de mange valg. Jeg tvivler på dårlige valgmuligheder. Jeg tvivler på rød, grøn og blå. Jeg tvivler på børn i flyverdragter. Jeg tvivler på fremmedes cigaretter. Jeg tvivler på, at folk tvivler på, at jeg tvivler. Jeg tvivler på, at andre tvivler. Jeg tvivler på december og vinter jakker. Jeg tvivler, på at tage elevatorer. Jeg tvivler på mine slidte sko. Jeg tvivler på livet, jeg tvivler på døden og jeg tvivler på alt det imellem. Jeg tvivler på det næste måltid og den næste omgang. Jeg tvivler på, at du skal købe det idag. Jeg tvivler på mennesker. Jeg tvivler på taxametret. Jeg tvivler i garderoben og entreen. Jeg tvivler på kokain. Jeg er i tvivl, om tvivlen og resten. Og det vel egentligt helt ok. Tror jeg nok. Måske..........

DET ER SGU DA SJOVT

Sjovt. Det ene sekund læser du Burroughs i morgenkåben i Nordvestkvarteret. Det andet sekund sidder du i bussen med skjorten knappet og håret opsat til lyden af en deprimeret sydstats guitar på vej til ARBEJDE. I det tredje sekund hænger du med balkjole oppe i lysekronerne med coke ud af næsen, imens du svinger fra side til side og skriger NU - NU - NU - indtil du i det fjerde sekund bestialsk sælger hurtigere bredbånds forbindelser til damer på 83 i Sydhavnen. Så er du pludselig til Jazz koncert i indre by og en mand med hat vil give dig et glas rødvin, men du har slet ikke LYST til rødvin, eller følgerne af dette flydende glas med denne ellers yderst mørkerøde og søde drue. så du tager til PUNK koncert i ungdomshuset, og i det sekund går det op for dig, at du tog dine piercinger ud for flere år siden og du skulle have været hjemme for flere timer siden, for du skal se BROEN på DR1- men i stedet for ender du til et foredrag af to ældre herrer på en bodega om Pibens Opstandelse - Og det er nærmest HELLIGT, da du ligger på Rådhuspladsen en fredag nat og kigger på neonlys og stjerner og du er ikke alene og du tænker på at din bror lige er blevet konfirmeret og så begynder det at REGNE for det gjorde det også den dag, og Steen Jørgensen står pludseligt foran dig med en paraply, og du puster røgen ud i en sky. Og du er MIDT i en storby. OG du er ikke født her, men du ER sikker på at du skal dø her. I dét sekund vågner du op i armene på noget mandligt, og det er hyggeligt, og i gør det efterhånden RET tit, men det er muligt at DU ligsom ikke er helt klar til at.. og.. nej. så du går inden hanen har galt. Så sælger du TV til en Århusiansk Moské, Fast telefoni til en dame med to tvillinger på 10 - og i snakker om tvillinger, og dem kender du også lidt til. Dem har du i hvert fald krydset af på listen, af ting du skal nå at gøre inden du skal dø. OG MED ET OOP BOP SH'BAM så gik resten af dagen. Og hele natten bliver spillet af et Brass Band. Feel like funkin it up. Imens Tom Waits griner STEP RIGHT UP inden du igen skal samle dit band, og rejse til din hjemby og optræde med det som du end går og laver, men du ved ikke helt selv hvad du går og laver, men du ved at du laver NOGET, for din mor fortæller dig at hun er stolt af dig. Og fuglene de skriger i træerne og det ER efterår. Og du har absolut ingen idé om hvad der foregår. Det er sgu da sjovt.