torsdag den 29. august 2013

AtLevePåDenÆgteMådeDenRigtigeMådeSåFolkErGladeOgTilfredseMådeAlleErGladeNuMåde

"Jeg står op klokken 06.30 - mit vækkeur ringer i hvert fald der. jeg snoozer den indtil 07.08, hvorefter jeg kaster morgenmad og tøj på sjælen i farten mod bussen, kl. 07.25 med tunge øjne og musik i ørene, hvor jeg med min anti-krejler sjæl, og en smøg i mundvigen, er ved at dø at af skræk over at skulle snyde mig med bussen, af nødvendighed, fordi at mit buskort løb ud for fem dage siden og min konto, der har stået i nul siden weekenden, stadig er bragende blank inden payday . Jeg står tæt pakket i en overfyldt 6A mod Nørreport i 20 minutter, med mappedyr, skoletasker, og høje hestehaler der er så parfumerede at næse og øjne løber i vand, indtil vi alle vælter ud for at spredes i alle retninger. jeg halv løber mod min skole, imens håndværkere hænger fast i mine lår og min bagdel. Jeg har travlt, fordi at min lærer låser døren 08.01,  da man ellers ville forstyrre den underfundige vigtige undervisning der åbenbart finder sted 08.02.  Slave slentrer til fjerde sal på lange lige og forpustede rækker rullende ud i forskellige klasseværelser. Modtager undervisning af ny-bagt mor, der råber post-dryppende modermælk ud af brysterne, med røde kinder og en duft af spædbarn, i faget Engelsk, på den der pædagogiske-gruppe arbejds-kinda way, imens at uret det går i stå i en analyse af et britisk børnedigt, og en af mine medstuderendes blødsøde, lille pige stemme, der forklarer kvalmende at " ja, sådan, det er det jeg mener" intetvidende med blinkende blanke øjne og utroligt skinnende, glat og velduftende L'oreal hår - på den der, jeg er sød måde. Jeg har kastet op i min mund fem gange inden der er rygepause, og jeg glider ned af trapperne for at sluge en cigaret inden næste time. I rygegården står folk tæt pakket i små cirkler overalt, som bakterier i mikroskopet, og man behøver næsten ikke at tænde en cigaret selv, selvom at man står udenfor, men man gør det nu alligevel. Omkring klokken 11.30 og dagen for længst er i gang, ganger man tal i parenteser og skriver X efter tal, taler om skjulte tegn og kalder det logik. Jeg minder mest af alt om et barn med kolik. Nogle dage er korte, andre er længere og andre er flere år. Så får man fri, og bliver sendt hjem igen. Tæsket igennem, træt og tåbeligt tænkende. Og man bliver smidt væk af pedelen udenfor hovedindgangen fordi at man STADIG ikke må ryge på skolens grund, selvom at man bare har tændt den og rent faktisk, HAR tænkt sig at gå. Kl. 15.30, hvor jeg slentrer igennem byen, sidder lidt på en bænk i en følelse der minder lidt om at tage kokain. Jeg er fri - solen skinner, hele verden er fyldt op med muligheder, eventyr, brostenene er i perfekt mønster og menneskene vrimler i gaderne, på cykler og med barnevogne. Hele verden ruller! hele verden ruller for vildt! jeg er et menneske og jeg LEVER! Hver dag, når jeg får fri, føles som at få sommerferie fra folkeskolen. jeg er lykkelig. indtil jeg opdager, en time senere, at jeg skal gøre det hele igen i morgen.  giver op, inden jeg lister mod bussen der skal føre mig hjem. kl. 16.20 har jeg ventet på bussen i tyve minutter, og bliver sendt væk pga. for gammelt buskort. venter tyve minutter til og ender forrest, hvor børn og ældre damer kigger på mig, længe og intenst, imens jeg balancerer midt i bussens hjørner og kanter der drejer. Jeg står af ved Tuborg/Tagensvej og nyder et stille øjeblik ved lyskrydset - hvor fem 6Aér kører i karavane efter hinanden af forstyrrede busintervaller. Går forbi brugsen, hvor alkoholikerne allerede er i godt humør, hilser med hatten og styrer ind, igennem porten af de røde masseproducerede murstensbygninger, igennem gården, hvor børnene gynger og leger. De har tegnet en sol med kridt foran min trappe opgang. Kl. 17.50 skraller jeg kartofler fundet i skraldespanden natten inden ved brugsens container. Min telefon ringer mere en femogtyve gange i døgnet, "skal vi mødes, skal vi ud og have en øl, vil du med til koncert, hvad laver du, hvor er du... " jeg kan ikke. jeg har ikke energien. Jeg spiser aftensmad og falder i søvn inden 19. nyhederne. Vågner op 23.45 hører musik og kæderyger, kigger på lektier, prøver at skrive digte og at nå at leve lidt inden, jeg igen går i seng 03.45 .....inden.. Jeg står op klokken 06.30 - mit vækkeur ringer i hvert fald der. jeg snoozer den indtil 07.08, hvorefter jeg kaster morgenmad og tøj på sjælen i farten mod bussen, kl. 07.25 med tunge øjne og musik i ørene, hvor jeg med min anti-krejler sjæl, og en smøg i mundvigen, er ved at dø at af skræk over at skulle snyde mig med bussen, af nødvendighed, fordi at mit buskort løb ud for fem dage siden og min konto, der har stået i nul siden weekenden, stadig er bragende blank inden payday . Jeg står tæt pakket i en overfyldt 6A mod Nørreport i 20 minutter, med mappedyr, skoletasker, og høje hestehaler der er så parfumerede at næse og øjne løber i vand, indtil vi alle vælter ud for at spredes i alle retninger................Repeat - Repeat - Repeat "

Er dette livet? er det her dét som de alle sammen snakker om, er det vigtigste? er det virkelig DET HER, de kæmper for at få folket til at gøre og leve? INDBEGREBET AF LIVET?  "AT LEVE?!!!!"
Jeg lever en hverdag. jeg lever en hverdag som den skal være. Som de har sagt at jeg skal gøre. jeg gør hvad der skal gøres, hvad der forventes af mig. Jeg får gode karakterer i mine fag og jeg er god til at tale min sag. vi kan sagtens lege, ja vi kan. lad os lege at vi lever.  "det er sundt med en rytme Maja" fortæller de - aldrig har jeg mærket så lidt rytme i livet som nu. ikke engang en lille hihat er tilbage, i det trommesæt der normalt holder rytmen af dagen. intet beat, intet. Hvis dette er hvad livet skal bestå af resten af mine år. så gider jeg fandme ikke være med i legen længere. Livet kører repeat - ikke på den der, wow den sang skal jeg høre igen måde, men som en overspillet sang i radioen. jeg forstår det ikke. jeg FATTER det simpelthen ikke. HVORDAN LEVER FOLK SÅDAN HER?
jeg har formået at gøre jobcenteret, min familie og systemet glade.

jeg er et får.
en zombie
en frø i Frankrig

og aldrig har jeg været så ulykkelig.

Hjertekvaler over livet
jeg har mistet min eneste ene
Rytmen.

mandag den 26. august 2013

JEG VIL HELLERE

jeg vil hellere sidde her med ild i cigaretten og studere røgen der danser ud af vinduet mod de Københavnske gader og stræder og være nøgen
jeg vil hellere ånde min sjæl ud på busruder, spejlbilleder, termokander, fremmede menneskers vinduer og tegne krøllede beskeder til deres stuer
jeg vil hellere spotte spotlight på hovedbanegården på spor 5 efter det sidste nattog mod en endestation og slæntre af Tuborgvej - hjem og i seng
jeg vil hellere synge syret og for højt med på salmer i kirken og klæde mig ud som pave og drikke rødvin i alle guders navn - simpelthen vugge mit Jesus barn, fernet branca i min favn
jeg vil hellere gå i gult regntøj og højhælede gummistøvler resten af mit liv
jeg vil hellere lytte til tyske slagerhits i offentligheden og aldrig mere drikke øl og vin og bande som et svin - finde kærligheden
jeg vil hellere finde kuren mod kræft, hente smeltevand på Grønland, rense hver eneste dråbe og bære det i armene til dem der mangler det i tørken i Afrika
jeg vil hellere arbejde resten af mit liv i beton byggeri og sætte stempler og bruge hæfteklemmer og måske endda en stor akavet hammer - på søm og skruer der er løsere og flottere
jeg vil hellere have en stor tung tordensky kronisk over mit hoved, bære dykkerbriller i gadebilledet og stadig smile af det selvom jeg fik svømmehud imellem tænderne
jeg vil hellere indtage Coke igennem øjnæblerne, medicinsk og klinisk suge hver eneste streg der er sat på Københavns lusede toiletbræt med musikken dunkende i ryggen og blodet og modet
jeg vil hellere aldrig mere høre en eneste ægte og levende tone af musik og jeg vil hellere anse matematik som en rent faktisk fantastisk logik
jeg vil hellere sendes med et fragtskib mod Sydøstasien, spærret inde i en container fyldt med en masse andre mennesker med den eneste viden om at vi skulle ned og arbejde som slaver
jeg vil hellere gifte mig med Morten Messerschmidt og hver eneste nat, være dømt til at beglo hans forbandede skridt - og helt sikkert, under middel pik
jeg vil hellere se børn græde og svede, jeg vil hellere være hende den lede og fede, jeg vil hellere aldrig betale min bøde på biblioteket og jeg vil hellere sørge for at hvert frimærke det bliver slikket
jeg vil hellere donere min krop til forskningen og lade mig få flere arme og ben - dobbelt pacemaker og en klap for øjet. jeg vil hellere give gas og give dem lov til hele møget
jeg vil hellere trække fjer af fugle og æde en ugle - jeg vil hellere skrive lange og ligegyldige læserbreve til kristeligt dagblad og aldrig gå i bad
jeg vil hellere tømme dåser med flåede tomater på alle byens gader - det ville tage flere år og tænk på alt den ballade jeg får
jeg vil hellere tabe toogtyve kilo, af fedt og mønt og aldrig nogensinde få begyndt - på noget som helst
jeg vil hellere æde en menneske lort og droppe at gå i sort
jeg vil hellere gå bort og fare vild uden et kort
jeg vil hellere helt stoppe med at barbere ben og hver anden legemsdel
jeg vil hellere få klippet mine hænder af med en doven saks og for altid stinke af kogt laks
jeg vil hellere, jeg vil hellere, jeg vil hellere
KUN fokusere på sorgen eller springe bomber på borgen
end jeg vil i skole i morgen.


onsdag den 21. august 2013

MYLDRETID

Myldretid
Stod og lænte pænt op ad bygningen
med en cigaret i mundvigen
da jeg ventede på bussen hjem fra skole
Et par gik forbi
: har du hørt det,
at metroen bliver forsinket
med 8 til 10 år?
Det er frygteligt, konkluderede de
En ung mor kom gående med sin søn
som var træt og umedgørlig
da klokken var mere end 16
Hun samlede op og sukkede med øjnene
inden hun kyssede ham på kinden og gik
videre med ham i armene
der også holdte to indkøbsposer
Bustiderne skiftede interval
som havde de fået virus
og det var som om at 5A ruten blev genudsendt
og gentaget gentaget gentaget
Travle jakkesæt med headset,
ældre damer - bag mig
mødre og fædre
de unge, trætte og tunge
stadig smilende over
den smule frihed der var tilbage
af dagen
"har du nogle små mønter til om hjemløs?"
- "RYK LÆNGERE NED I BUSSEN!" -
 der er ikke plads.
Skal du med på staden og ryge hash?
VI SES I MORGEN - Åh, bare vi når den.
Flikflakkende folk
 zigzaggende uden tolk
ind og ud og hen og mod hjem
Med håret flagrende, kaffedrikkende
 på christiania cykler med børn i
Sjovt som menneskene mirakuløst begår sig
med hinanden i vrimlen
uden at ænse hinanden
Hverdags-robot-radar
Det var næsten cool!
Jeg selv stod med et papir i hånden
fra min skole hvorpå der stod
at mine færdigheder
i engelsk grammatik var
middel med pil ned af
Men det er jeg nu ikke så ked af
Når hele verden alligevel bare er -
Derud af!

tirsdag den 20. august 2013

CIRKUS NÆTTER

midt i verdens cirkus kyssede vi
rytmiske rumba rytmer
til hinandens dages ende
party på pladsen
som sigøjner prinsesse
barn af gaden
hvor stankelbenene
jonglerede med ild
og jeg brækkede mig
så rødvin og cigaretskod
stod ud af ørene på mig
da musikken blev skruet op
så - tarvelige trompeter
føltes helt ind til knoglerne
en klagende klarinet tatoveret bag øret
i forførende sensuel - slangedans
dansende dybt og dunkelt
af hornenes kæmpe klang
af sexet og hemmelighedsfuld sax
af basgangen der listede
af sted mod månen
som natte fugle
legede du slangetæmmer
blandt alle de andre
slangemennesker
slog sig om mig
og jeg vågnede først
sådan cirka
idag - lidt over middag
med ondt i højre fod
af at holde takten
så præcist
som muligt


Natte Fugle -
Natte fugle funkler
fløjter - mod månen
og danser på tagtoppen
som de har lyst til
Natte Fugle flyver
hvorhen de lyster
og kysser - dem de
først mister
Natte Fugle de skal
synge deres hjerter
ud som ulvehyl
flyvende bæster
med blå-grønne og sorte glimtende fjer
Natte Fugle dufter af
sød røg og Chardonnay
til tider lidt længe om det
hænger ud for længe
og bruger deres sidste penge
Natte Fugle flakser
over den funklende
nattehimmel som scene
drikker den sidste - dråbe
af det sidste der er tilbage
af de sene dage
inden hanen vil gale
Natte Fugle snakker
skorstene og mørke ruder
som big bands
Natte Fugle er ingen mands
Natte Fugle flygter
inden den sidste
nat jazz
er slut

tag en til den anden hånd min skat
lad os skåle for den bankende sandhed
midt i røgen blandt Bandidos bande typer
og den næste hipster der hikker
tag en til den anden hånd
så vi kan skåle og holde hinanden i den
anden - som en skør sengekants film
blege og below the NeXT story BABY
sandheden er lige foran os
når vi vender ryggen til
tag en til den anden hånd min skat
og lad os skåle for downtown dyd


du er som klassisk musik i regnvejr
blød og let og fugtig - forførende
jeg aner ikke hvem du er endnu
men jeg er så forelsket i dig
at månen og solen mødes
oftere end de plejer
for dagene går og drejer
hurtigere imens vi svajer
du er som -
om at du findes


det er på den der Disney kinda way, når jeg flyver afsted - tidlig morgen





onsdag den 7. august 2013

VILDE LIV LINEDANSENDE

jeg får kuldegysninger af de eventyr jeg er på for tiden. og det er ikke kyllinge-stilen. det ville nok nærmere være en forhistorisk kæmpe gigantisk flyveøgle med næb af diamant og fjer som tusinde fortællinger. Trods sceneskræk og for evigt selvkritisk tankegang - så går det jo egentligt meget godt. noget må jeg have gjort rigtigt. har formået at nå en følelse jeg kun kan sætte ord på, som dyb forelskelse, for min egen eksistens og de mennesker jeg omgås med. for slet ikke at snakke om de nye bekendtskaber jeg har gjort mig i de sidste par ugers tid - og jeg tror at dette kun er begyndelsen. Det kunne selvfølgelig have noget med sommeren at gøre, hvor tingene altid ser lidt lysere ud. Jeg tænker, stakkels ramadan-holdene-folk, det er sgu da dårlig karma at det falder i den sindssygeste sommermåned i flere år. jeg overvejede faktisk at faste en dag, bare sådan sympati-mæssigt. meeeeen, nej. det var heller ikke det jeg ville sige noget om, faktisk. - - -
Jeg sidder og sveder sommeren ned i min stol indendørs, dette er min eneste fridag i denne uge. i morgen er der premiere på den forestilling jeg er med i, i det Kongelige Teater. jeg elsker at sige det. det Kongelige Teater. 100% København, hedder det. Det er i forbindelse med Metropolis festivallen; for kunst og performance. Forestillingen er lavet af Rimini Protokoll, de kalder stykket for; Doku-teater. 100 Københavnere er udvalgt til at danne et billede af den by hvor vi bor i, det er statistisk stillet op, visuelt lækkert og jeg vil klart anbefale at folk tog ind og så det. ikke kun pga. af min egen opmærksomheds-ting. men fordi at forestilling helt reelt er ret så spændende og givende. fucking.
Jeg har i øvedagene mødt de her 100 mennesker. og fundet utroligt mange eksistenser der tiltaler mig ekstraordinært. feks. Karl på 69 der har arbejdet i 40 år på et statistisk kontor og har modtaget en medalje for det, vi deler den samme kærlighed for København, og menneskerne i byen. det summende liv i gaderne og det med at kunne hoppe på en bus, og se byen fra en anden vinkel. Karl og jeg er venner nu. og jeg er sikker på at vi også skal have en kop kaffe i ny og næ når forestillingen lukker og slukker. Dét er absolut en af de mest fantastiske ting ved denne forestilling. De mange historier. ALLE, hver og én, af de 100 Københavnere der er med i forestillingen har deres helt egen historie. Nogle har oplevet krig, andre er flygtninge, nogle er til klassisk musik, andre er til heavy metal, der er en skaldet neuroforsker og der er en gartner, som taget ud af 60érne, det er fantastisk, der er børn, tvillinger, homoseksuelle, christianitter, racister, småborgerlige-gennemsigtige-på-gader, der er ex medlemmer fra bander.  OG jeg føler det befriende, livsbekræftende at være en del af det. Min kærlighed til byen, Købehavn, er kun vokset, hurtigere og med tykkere rødder, af denne oplevelse. Men det er fandme også hårdt for leveren, da jeg hver dag efter prøverne er ude og få "en enkelt" sammen med to fyre, jeg efterhånden er begyndt også at holde af. En 33 årig filosof med et helt fantastisk skæg og endnu mere fantastisk hjerne, jeg faktisk kendte før forestillingen, men aldrig havde snakket så meget med, kun ved lejlighed når vi mødte hinanden, skide stive, på stengade og En rock n' roller opvokset i whiskeybæltet, bosat på Christianshavn, på over to meter høj, som er trommeslager og komiker, han får mig til at grine så meget at jeg har ondt i kæberne dagen efter. Vi gik efter den første dag vi mødte hinanden på et værtshus der hedder Stærkodder, som ligger lige ved Christianshavns kanal -  der mødte vi Peter, bartenderen, som vi hurtigt klingede med og er nu forbi hver eneste gang vi hænger ud sammen. Så sidder vi der, som en anden Olsenbanden, på række i baren imens vi snakker og griner til øllet skummer ud af vores næser. Igår lavede Peter højbelagt smørrebrød til os klokken halv et om natten.
Så ja, jeg har det godt. og det præger mine Word dokumenter også af. blinkende blanke er de. og det er sjov blanding af alle de eventyr, glæde og lykke der blandes med meningsløshed af mine ord der kun kommer haltende ud på papiret. Når jeg ikke kan skrive føles tilværelsen meningsløs, det er mit drug for helvede, og at det lyder utroligt kliché vil jeg skide på. jeg ved at der er tørkeperioder, jeg skal bare lige indfinde mig med at, det er lige nu, at den er her. Men med oplevelser som disse er det lige til at /næsten) holde ud. Jeg er ved at føle mig godt tilpas med denne livstil, Teater, scener, interviews, oplæsninger, snart begyndende øvedage med band ( Jeps, jeg går NickCaveTomWaits-Line og begynder at synge mine digte snart), Galore festivallen om en uge, hvor jeg skal optræde og udstille 4 ´malerier jeg har lavet til fire af mine tekster, skrive-opgaver fra en dygtig mand, der fylder drømmene med en endnu vildere fremtid! Og i næste uge begynder jeg fandme også i skole....puha.
Så idag, har jeg givet mig selv fuldstændigt fri, selvom tøjet trænger til at blive vasket, gulvet til at blive støvsuget og banan fluerne der danser om den tre dages gamle kaffe kop, der aldrig nåede at blive drukket, trænger til at blive sluppet fri på evighedernes vilde marker.
Jeg skal også lige have lov til at være her, pille min navle og høre høj musik liggende på sengen med benene oppe ad væggen og få bare en lille smule styr på verdenssituationen - og kalenderen.

desuden har jeg slet ikke haft tid til at stalke ekspedienten i Stereo Studio i flere uger.
...................................................................savner ham lidt.
men det gør min penge pung ikke.
nogle gange beder jeg ham om at pakke de ting jeg køber ind, så jeg kan få lov til at kigge på ham i længere tid. og så smiler vi til hinanden og siger farvel og tak.
imens at jeg drømmer om at han bare siger; det bliver 120,- vil du have den på beløbet? eller skal vi bare gifte os nu?  det er hårdt at være skabsromantiker.... og et små perverst svin.

jeg smutter -  jeg har travlt med at lave absolut ingen-fucking-ting.

ps. alkohol forbruget er godt. på begge måder, men ædrumåneden var en vinder, jeg klare det meget bedre nu.

Skål!
//FrøkenFox