søndag den 30. juni 2013

i prefer black hats, crows n' cats 
in the night - times
where the moon moans
and we can dance around
in just bare bones
i prefer the grief of a fallen leaf
floating fanatically feminine
with only the sweltering dirty ground
as its final destination
i prefer bending street lamps behind
the curtain of tomorrow
twisting them selves in the arms
with a question of
melancholy gentleness
Can we play with, Miss?


-


with my feed in the sky

and my head on the ground
give me black feather-filled wings to fly
between the petrol monsters
with only one sound
of the circus conquest of this world
where clowns are certainly clowns
and you do what you were told
wandering around without names
hoping for some kind of blue - rescue
delusionary and ridiculous
for a further spoon of midnight
put the bridges on fire
home is not to find anymore
everything that I admire
is just nevermore nevermore
one day we wil floath away away
upon the dark sky of melting sorrow
maybe ill do it  better tomorrow - tomorrow

-

ryger endnu en cigaret
for at gøre dagen imorgen en smule legitim
kælne kragetæer er det tætteste på intim
jeg kommer for tiden
og jeg er ved at besvime
over hvert enkelt ord der vil - rime
på egotripper og stripper
føler mig som Jack The Ripper
men ordene kan ikke desto mindre
lindre den næste vinter
og forhindre mig i at erindre
de øjeblikke som antikrist
sylespidst og hungrende i hjernen
så jeg prøver bevidst
at glemme mig selv
en trist statist i dagligdagens dingodango
jeg kunne have stået på Schindlers liste
og liste rundt på tørre kviste
bange for at dø
imens du blev bidt af
nattens senorita
og det er en epidemi - det smitter
en spritter der drikker
morgen bitter
så hårene rigtigt stritter
til alle sider
under nitter og habitter
eftersom selv, Onkel Tom
har 475 følgere på facebook
der synes godt om
some like it hot
og oftest overtrådt
i midten af et spot
mere vil have mere
det er så flot
jeg nyder bare himmelblåt
min hjernemasse
vil bare jazze og de sender mig nok
i en special klasse
men det er okay
der er alligevel ingen forskel
på idioterne længere


MIT KØBENHAVN
trisktrask traskende eksistenser med et evigt mål - farende
ned af strøget slæbende
Som - grønthandlerne om morgenen igen og evigt atter sætter
frugterne ud på gaden patentligt og kærligt på lange lige rækker
Som - de takt marcherende mennesker i metroen på vej på job
løfter rumperne fra cyklerne når de støder ind i et fremmedlegeme af asfalten
Som - er så behageligt varm under de bare tæer om sommeren
trods trædepuderne sliddes får rosarøde rifter og gør ondt
Som - armhulerne på junkierne i Istedgade igen gør dem glade
over endnu et fix i gaden bag hovedbanen
Som - ligner en stor magtfuld mand med cigar i natten
når jeg stille nærmer mig med revner under skoene i mørket
Som - kun lyses op af neonlysene distanceret på tagene
imens stemmerne summer fra barene og ud på fortovet
sammen med røg og røverhistorier 
Som - lister ud igennem døren der står på klem
i en lang og lige lysning - lokkende
Som - de gule klare og brune væsker hvis pris skifter
fra hus til hus og fra dør til dør over alt i byen
Som - er en stor prustende og hostende stål-maskine
der spiser flere hundrede portioner af sjæl og kul hver dag
Som - har dagen igårs lig med på slæb mod den næste
sol og måne over bygningerne og fabriksskorstenene
Som - spiller den langsomme Jazz der danser
ud over stenbroen og igennem jernbanerne
Som - er hele byens mange trådede blodårer
med hovedet på ruden blandt forelskede teenagers 
og mennesker med tragedierne uden på tøjet - i toget
Som - stille vugger min krop tilbage til barn
i takt med hjertets rytme - byens rytme med takt i
Som - koncerterne uden stop på spillestederne
autografer i garderoberne med coke i
og min egen sceneskræk
Som - kun er ikkeeksisterende midt på brostenene
på ligefod med bygningerne og kragerne
Som - er det eneste du kan være absolut sikker på
også er der imorgen og dagen efter
Som - de post-apokalyptiske soldater og tømmermænd
ikke kan tage det fra - dig
Som - lever lige
nu og her








onsdag den 26. juni 2013

ÆDRU DAGBOG 3 - FATAL FANTAST

Kære dig.
mit liv begynder efterhånden at minde om de første 30 minutter af en film kliché, dog uden manden og rødvinen. Jeg ser ikke rigtigt nogen, ikke fordi at jeg ikke kan, jeg har rent faktisk bare ikke lyst. dagene går.. kravler..  nok mere .. Jeg sidder foran computeren med morgenhår og drikker kaffe og ryger cigaretter. Min nye hobby er at høre Frank Sinatra på MAX imens jeg slår armene ud og danser rundt på de 15 kvadratmeter jeg nu engang har. og det stopper ikke der. Jeg synger fra klokken 8.00 om morgenen på de dage jeg først skal møde sent. og det er Aretha Franklin - Say a Little Prayer ud over det fucking hele. og det er foran spejlet. og det er fantastisk og det er sørgeligt på samme tid. jeg er eneboer og jeg laver ikke andet end det, og at spise. og det passer mig utroligt fint, at bare sidde her med mine nye venner... det er Billie Holiday og det er Macy Gray, og det er Tracy Chapman.. og det er Dean Martin.. og det er FANTASTISK. skriger lungerne og de forbandede-østrogen-kvinde-hormoner ud og ryster med hovedet. og jeg har absolut ingen idé om hvad mine naboer tror at jeg laver.. jeg er vist ved at blive skør.. eller også er jeg bare ved at blive.. noget andet. Desuden har jeg erfaret at vasketøjs ophængning bliver meget STØRRE og meget mere DRAMATISK af at høre Edith Piaf ! især imens at du hænger strømpesokkerne op med klemmer! Jeg tror forresten at jeg er blevet aseksuel også.. jeg gider det ikke. jeg MAGTER simpelthen ikke det andet køn. eller mit eget for den sags skyld.... undskyld mig.. "THAAAATSSS WHY THE LADDYYY IS A TRAMP!!" (banker i bordet.. babababababdakDAK!) så er jeg klar igen. Jeg har det som sådan egentligt udemærket, 17 dage ædru. snart er det hele overstået og jeg har på Mandag d. 1 Juli den sidste samtale med alkoholcoach! jeg var også til møde idag. sjældent havde de set sådan en bestemt dame, og de priser min stædighed og håber på det bedste for mig i fremtiden, selvom et "kontroleret forbrug" ikke virker for de fleste med smag for de søde dråber, hepper de på mig. og det er sgu meget rart. at nogen rent faktisk ligefrem HEPPER på mig. det har jeg aldrig prøvet før.. Jo min mor og mormor & morfar.. men de ville klappe i hænderne hvis jeg lavede en lort og formede den som en skulptur og kaldte det kunst! og det er også dejligt, men når det kommer udefra er det lidt noget andet. Så er jeg forresten stadig igang med evighedsprojektet at rent faktisk skrive den forpulede roman... men hold da fucking kæft. er i overhovedet klar over hvor FUCKING lang en roman egentligt er?! det får jeg sgu aldrig nogenfuckingsinde gjort. kan man ikke bare skrive en helvedes masse små noveller og kalde det en roman? eller hvad? .. eller .. jeg ved det fucking ikke. men det kommer til at tage 100 år.. og når jeg dør er den vel heller ikke engang færdig. men sådan er det jo.. jeg har i hvertfald skrevet 21 sider nu.. det er vel en start.. så mangler jeg bare 543 sider..... hahahahaha. dø..  NÅ! men her går tingene vel. fremad. Begynder i skole d. 13 August. det hele er ordnet . papirene og pengene på plads. så skal jeg bare lige gøre det. denne gang. men det gør jeg. og jeg håber på at møde nogle nye intelligente mennesker. da det desværre er en mangelvare i min eksistens. udenfor internettets fire vægge i hvertfald.  det er nok også derfor jeg ikke kommer så meget ud. jeg har nok omkring 5 "pennevenner" kalder man det overhovedet det idag? hvad fanden hedder sådan nogle nu til dags? . men jeg skriver rigtigt godt med et par stykker. som jeg aldrig nogensinde har mødt. og det er egentligt en smule befriende. selvom det nok også er en smule freaky.. "Hey Man.. Jeg SnakkEr KuN MeD FolK pÅ InteRneTteT.. FoLk i VirKeLighEden SigEr MiG ik' En SkiD man.." .. men sådan er livet engang imellem. Her ligner virkelig lort. ingen flasker dog. men jeg sover med min computer i armene, blandt 4 bøger og 3 brugte tallerkener.. og 2 vand flasker.. og lad mig se... et pincet.. min hat og 6 puder.. og min dyne.. utroligt at jeg overhovedet også kan være her i min seng. desuden så kan man ikke se mit gulv længere fordi at jeg har prøvet at sorterer i mit tøj.. det lykkedes ikke.. men jeg har tilgengæld haft en lysserød kjole på tilhørende alpehue med kvast. fik ikke smidt en skid ud.. hvad nu hvis jeg fik brug for det?
- Det der med at rende rundt og være ædru er ikke så dumt som det lyder. og jeg har haft utroligt mange tanker om hvordan mit forbrug vil komme til at foregå i fremtiden. Jeg er efterhånden nået frem til at jeg stadig vil drikke. jeg kan blive ædru når jeg bliver ældre. jeg er fucking 22 år man. slap dog af. men jeg vil ikke drikke på samme måde som før. Når jeg starter i skole er der nul alkohol tolerance på hverdage. der snakker vi fredag - tilladt. og kun lørdag hvis jeg er inviteret til noget vigtigt. søndag bruges på lektier. Jeg har ikke tænkt mig at smide min værtshussjæl væk i skraldespanden. det elsker jeg for højt - og jeg ved at der er 24 fædre rundt omkring i krogene der også ville blive utroligt kede af det hvis vi ikke kunne diskutere livet en lørdag eftermiddag over en kold bajer. så sådan er det. jeg er utroligt betænksom for tiden. jeg har slet ikke kræfter til at bevæge mig udenfor. Var på Floss med to gode mænd i Mandags. og det var skønt at snuse lidt til mit andet hjem igen. og se alle de andre, også selvom at jeg "bare" drak kaffe og cola. og det vil jeg også gøre mere i fremtiden. man behøver ikke at drikke øl for at gå på værtshus eller bar.
Tingene falder egentligt ned i de rigtige skuffer.. endeligt. på den der gode måde. trods at min boheme sjæl er ved at græde sig selv ihjel imens neglene prøver at bryde sig frem til overfladen fra mit inderste pga. manglende spontanitet i dette fængsel af struktur. det bliver jeg aldrig nogensinde god til. Jeg glæder mig til at holde ferie om 2 uger. så skal ræven fodres. inden den igen må komme i snor for en stund imens jeg studerer. jeg får ikke skrevet så mange digte da jeg har utroligt travlt med at eksistere i denne uvante følelse. jeg får da skrevet lidt, men sjælen mangler.. men sådan er der vel perioder, som også denne er.
Jeg møder op til min aktivering som jeg skal, hver dag. jeg kommer til de møder jeg har aftalt, hver gang. - jeg gør hvad de fortæller mig. og det er hårdt.. men sådan er livet... vil man noget, er man nødt til at til sidesætte noget andet. Ordene skal nok komme igen.. de går aldrig væk.
Fremtiden kommer tættere på..  hver dag.
andet ville jo egentligt også være underligt.

livet er af en underlig størrelse.. og hun forsætter "CÅÅÅME FLYYY WIITH ME, LEETSS FLYYYY LETS FLYY AAWWAAAAAAAAAAAIIIIYYYYYY" .

jeg må nok hellere begynde at rydde op.....

Mvh. Mig

Ps.
her er lidt af mit venstrehånds arbejde.

ZOMBIE zombie ZOMBIE ZOMBIEEEEEEEEEEE ZZZZZOOOOMMMBBBIIIEEEEEEEE
DU ER IKKE ANDET END....... EN...
ZOMBIE. 

markante mandehænder om halsen hårdt
efterlader blårøde mærker på natsværmerens
vinger der pryder hals og strube istedet for ryg
hvor armene er bundet op med sort gaffa
der får hænderne til at ligne krogede grene
bag vridende nøgne kroppe - kaster lange skygger
midt i denne hadefulde elskov på disse sorte lagener
våde af sved, tæsk og tabt testosteron
kramperne fra en liderlig lussing
får spyt til at kravle tykt ned af hagen
i et dybt stød og et sadistisk støn
neglene skriger ned af væggen
med hovedet trykket ned i jorden
og uslukkelige flammer i skødet
smitter læbestiften af på væggen blodigt
som kindkys og kvælertag tatoverers under huden
bliver de violette bidemærker atter til ar
i denne levende død

det er som at kærligheden, ikke længere
tænder mig

-

SIDDER BARE OG FÅR BLÅ MÆRKER PÅ BALLERNE IGENNEM DAGENE DER
BARE BLIVER VED OG VED OG VED OG SKRIVER ABSOLUT INGENTING -
IMENS DENNE DAG TRÆKKER DAGEN IGÅR´S TUNGE DØDE KROP
MED PÅ SLÆB MOD DEN NÆSTE I LANGSOM RUMBA RYTME PÅ ORGEL
SÅ SOVER JEG LIDT- SÅ SPISER JEG LIDT -
SÅ SNØRER JEG MINE SKO OG STRAMMER LYKKERNE OG HÆNGER DEM
OG MIG SELV LANGT UD AF HALSEN
DER SYNKER DYBT I TAKTEN AF MIN NAKKE DER BUKKER "JA"
RÆVENS SJÆL VISNER OG PELSEN BLIVER - MÆRKEGRÅ
AND KNOW I DO WHAT THEY TOLD ME
DET BLIVER IKKE MERE SØRGELIGT END -  DET

rige folk har smilende arvinger
arvingers gråd er halv latter
den som tror på sine arvingers kærlighed
                                        har tabt hovedet
han kom for at hente sin arv og måtte betale begravelsen
og Den der gør sin læge til arving, agter sit liv ringe
- fortæl forhelvede mine børn at jeg blev hængt....


månen lyser tagtoppen op
videre igennem skyerne
der ligner jorden på himlen
hvor ørkenen ses til venstre
efter Afrika og Atlanterhavet
sejler til højre derovre
bag stjernerne og den grå regnbue
hvor kragerne sidder på grenene
i rytmen af nattens lange dråber
med skuldrene og skylden trukket op
til hatten på skrå imens de tænder
hinandens cigaretter lavet af mine fingre
der tørrede ind og fast i solen i forgårs
da du lod mig brænde ned til filteret
der genopstod som en inderfilet
af vores glemte kærlighed
OG LORT!!!!!!!!!!!


jeg plejede at elske dig når du druknede dig selv
i alle de forbandede følelser du kunne komme i tanke om
jeg plejede at elske dig når du druknede dig selv
i varm Arnbitter, alle andres meninger og en smule Rom
jeg plejede rent faktisk at elske dig når du druknede dig selv
imellem mine lår med hovedet begravet levende under jorden
jeg plejede at elske dig når du druknede dig selv
nu går jeg bare og håber på at du forlader min underverden
og at du kommer op til overfladen hvor du hører til


jeg griner ofte højt når der fejres
højtider i det Danske land
jeg griner med mine nikotingule tænder
og klapper i mine krogede hænder
jeg griner fra toppen af København Nordvest
og ridder hele landet rundt i forpulet blæst
jeg griner ofte og næsten altid højt
ja nogle gange er jeg lige ved at gå til
midt i morgenkaffen
fordi at dagens avis OGSÅ er morsom
men jeg griner nu mest
når Danmark fejrer
imens de spiser pølserne
og synger sangene
og putter børnene
og drikker bajerne
og kører stationcars
med klistermærket
"DET' FAR'S"
jeg griner ofte højt når der fejres
højtider i det Danske land
mest af alt fordi at de igen næste år
har tænkt dem at gøre det endnu engang
pølse-sang  børne-bajer
STATIONCAR
igen og igen og igen og
det stopper aldrig nogensinde
og det er lige til at blive skør af
for det er jo ikke nemt
at skulle op om morgenen
og bringe børnene
og handle ind til resten af dagene
og have sex med en af naboerne
og gøre det uden at nogen finder ud af det
og putte de rigtige filer i mapperne
og kalde sig selv for arbejdende
og så lige midt i pauserne
hvor man ryger cigaretterne
længere væk fra grunden end Maldiverne
det ER fandme ikke nemt
og så fejrer de det
de par gange de kan få lov til det
igennem årene
jeg griner ofte højt når der fejres
for det ER sgu da en anelse
morsomt

GU VIL JEG DA EJ
DELTAGE I DIN BEGIVENHED
"GRILLPARTY I SYDHAVNEN"
GU VIL JEG DA EJ
SYNES GODT OM LILLE MALIK
DER KUN VINDER OVER KRÆFTEN
HVIS HAN FÅR ÉN MILLION LIKES
GU VIL JEG DA EJ
DELE DET BILLEDE HVIS JEG HAR EN FAR
GU VIL JEG DA EJ
GU VIL JEG DA EJ
GU VIL JEG DA FUCKING EJ
SIGE TILLYKKE TIL PETER FRA 1.G
HVOR JEG GIK I EN MÅNED I ÅR 2009
GU VIL JEG DA EJ
SPILLE "HALLØJ I RESTURANTEN"
OG HELLER IKKE FEMTE GANG
GU VIL JEG DA EJ
GU VIL JEG DA FUCKING EJ
JEG VIL HAVE EN 2 METER HØJ HAMMERHAJ - I PLASTIK
JEG VIL HAVE EVIGE CIGARETTER OG 30 KRONER TIL EN NY KUGLEPEN
OG JEG VIL HAVE BØF TIL AFTENSMAD
ALT DET ANDET KAN DU STIKKE OP
I RØVEN

jeg er ikke tegnestifterne eller magneterne
der holder de vigtige papirer oppe
jeg er den flade hvor de hænger
jeg er ikke solskin eller sommerfugl
jeg er de lange skygger på fortorvet
jeg er ikke din redning eller dit held
jeg er din jonglerende joker
jeg er ikke kunstner
jeg er i live
jeg er ikke din næste kæreste eller elsker
jeg er kun gået forbi
jeg er ikke en smuk melodi på guitaren
jeg er lyden der kilder dit øre - distortion
jeg er ikke blomsterne på æbletræet
jeg er roden på stammen
jeg er ikke de rullende hjul under din bil
jeg er landevejen

så lad mig dog.

torsdag den 20. juni 2013

ÆDRU DAGBOG 2 - MORGENÅNDE MUNDLORT

Dean Martin, han slynger kærligheds erklæringer ud gennem højtalerne på mit skrivebord "life´s gonna be beauuuttifull....ain't that a kick in heeeaaad?" - slap dog lige af mester. så i hærdige er der fandme ingen der behøver at være klokken halv 9 om morgenen. men fair nok, vi er nu nået til perioden hvor jeg ikke længere kan sove længe. jeg skal først møde 12.30 idag og der er over to timer til at mit vækkeur skal ringe. så nu sidder jeg her, med min 48årige sambo´s computer, og suger dagens første nikotin med tilhørende koffein, sort med lidt sukker - man er vel en dame. Dagen idag står på at bevæge mig fra Nordvest til Østerbro for at spendere timer i mit aktiverings projekt - har fri klokken 15.00 og så ind til Rådhuspladsen for at puste i det der fjollede alkoholmeter. Jeg drømte i nat at jeg var kommet til at drikke 4 mundfulde af en tysk lager øl sammen med en eller anden mand med halvlangt blond hår, med briller. og orange skæg? (har absolut ingen idé om hvem han var) og den dårlige samvittighed hang stadig i min krop da jeg vågnede til TV-shop, som i sig selv egentligt allerede er en frygtelig følelse at vågne op til. Det er efterhånden ved at være fem dage siden jeg sidst så andre mennesker, udover dem fra jobcenteret. Jeg kan på ingen måde overskue at bevæge mig ud i de forskellige miljøer hvor jeg nu har "hjemme" - jeg kan ikke håndtere at stå og lege smile and pretend - smile and pretend, imens vi skal stå og lade som om vi alle kan lide hinanden, når det er at realiteterne ikke passer til det og der bliver snakket i krogene om det ene og det andet - dog, kan jeg mærke at det snart er ved at være på tide at jeg måske bevægede mig ud i det. bare for at se om jeg kan gøre det, uden at slynge omkring mig med banale sandheder og meninger der kunne provokere dem.. Men jeg nyder mit eget selskab, det har jeg altid gjort - siden jeg var helt lille. Igår gik jeg Nørrebro rundt, alene, på jagt efter avokado, neglelak fjerner og granatæble creme til mine lange stænger. bare dét er et helt vildt fantastisk eventyr for mig. og jeg vil helst gøre det alene. jeg vil gå ned af Nørrebrogade og se på menneskerne på cykel på vej hjem fra arbejde med børn flyvende efter sig, jeg vil høre den tunge musik fra en sort BMW hvor blågårds-drengene sidder i med nedrullede vinduer, jeg vil se de smukke gamle damer i pels slentre ud af deres nørrebro-døre i fuldt fest udstyr som var det den sidste tur ned af gaden de tog, i pels og smykkepragt. jeg vil se på alle frugterne i grønthandleren og jeg elsker når folk de glor på mig, kærligt som forarget - de har altid gloet på mig, og der er ikke et øje der ikke lister i min retning når jeg bevæger mig i det offentlige rum. og jeg finder højstsandsyneligvis aldrig ud af hvorfor - for det er ikke fordi at jeg ser vildt speciel ud. det er mere som om at de kan lugte at jeg er 100år gammel og min hjerne den koger af indtryk - og det får mig til at lyde utroligt selvglad, men det fik jeg vidst forklaret i sidste indlæg at jeg rent faktisk ikke er. Nogen gange går jeg lange omveje for at få lov til at gå i fred. Jeg kender folk over det meste af København , bare igår på Nørrebro var der hilsner fra blågårds-bande-drengene jeg engang drak et par bajere med på Tempel bar, der var et nik fra bartenderen på det rene glas. Ved nørrebro station mødte jeg to stamkunder fra den gamle bodega hvor jeg arbejde hele sidste sommer - og jeg fik knus og kys på kinderne - Husforbi manden og grønthandleren ved 7eleven hilste også pænt og Jøden og jeg bukkede for hinanden midt på Frederiksundsvej. Jeg har absolut ingen idé om hvor jeg høre til henne - men behøver man overhovedet at høre til nogen steder? . i så fald findes der overhovedet en ungdomshus-punk-pisserenden-vesterbros-kunsts-indre-by-bodega-til-christiania-hiphop-rapper-rock-musik-la-fontaine-jazzy-forfatter-type- hænger-med-graffiti-dudes-københavns-inkarnerede-drengerøve-dog-inviteret-af-de-finere-folk-gruppe? .. komplet åndssvagt at prøve på at lade sig føle hjemme i en gruppe, når helle København er min legeplads, i stedet for at nyde at jeg passer ind hvor jeg vil passe ind, når jeg vil. Jeg er så salig for tiden. Igår regnede og tordnede det. Jeg så gadelamperne tænde på Nørrebro station  i samme sekund som et lyn smeltede over himlen, lignede en stor og lysende kroget gren, inden at regnen faldt tung og lækkert ned over mig, efterfulgt af et brag der lød som om himlen sukkede og råbte sin smerte ud. se dét, må være livet. jeg var lykkelig i det sekund. og det skræmte mig. på en underlig måde. Verden er underligt sted - et vidunderligt sted. Tingene falder stille og roligt på plads - jeg skal starte på HF til August, og min hud viser tydeligt at jeg ikke drikker længere. jeg ser for vildt godt ud. sådan da. Jeg er begyndt at snakke med min far, og jeg finder det utroligt afslappende at kunne snakke med ham, voksen til voksen. og manden der er gammel bokser har endda hentydet til at han var stolt af mig. ikke sagt det dog, men der ligner jeg ham - sådan noget gør vi ikke. Min familie har i det hele taget været rigtig velfungerende på det seneste. Min mormor og specielt, min morfar med tåre i telefonen er glade for den skolestart der venter forude. har endda sat penge over til mig så jeg kan liste ud og købe mig en lampe til min efterhånden rimeligt lækre hule. - det skal jeg idag. Min mor flytter til København om to uger, om det er for at komme tættere på mig og uddanne sig, som hun siger, eller det er en form for flugt for en midtlivskrise har jeg ingen idé om. men det skal der også være plads til. Jeg glæder mig til at kunne vise hende byen, og slæbe hende med til koncerter - og at spise hendes mad, selvfølgelig.
Det kunne vel være på sin plads at fortælle om Kærligheden..... men det kan jeg ikke. for... kærligheden er en forvirret so fra Rusland. og den venter jeg lige med at begive mig ud i. - og det er i hvert fald også en af grundene til at jeg takker pænt Nej tak! - når den tatoverede techno håndværker der har arbejdet ved min blok i omkring to måneder, for anden gang i denne måned spørger om  jeg ikke vil med ud og spise og drikke en flaske vin, imens jeg står og tjekker postkassen. Come on. Det er ikke fordi at jeg ikke ville have mulighed for at rent faktisk have sådan et kærlighedsliv. ikke kun ham der den tatoverede techno håndværker. jeg har bejlere nok. jeg gider bare ikke. desuden ville det resultere i noget der mindede om et knækket hjerte og så skulle man til at bruge tid på at komme sig over det - igen. og det kan jeg ikke overskue, uden at føle at jeg var nødt til at gå all in..  så hellere være fri.  ( det var vidst et sidespor.. )
jeg har fået rigtigt mange opløftende beskeder og virtuelle highfives igår, for mit indlæg om hvorfor og hvordan alt det her der forgår. og det er jo skønt. især nu, hvor jeg i min rus over en digtsamling og min invitation til optræden, til Onkel Dannys Joint til Oktober med blandt andet,  Claus Høxbroe og Kurt Thyboe. og til August til Galore 2013, hvor jeg både skal udstille og optræde - der har jeg fået at mærke at ligeså mange som der kan lide dig og det du laver, ligeså mange har ondt i røven over dig, og kan slet ikke lide dig - og det skal du nok få at vide. Det har været en anelse hårdt at mærke denne kontrast af enten og eller - og at det digt jeg er blevet "kendt" på derude i det ganske danske land er det der hedder "jeg har haft din pik i munden" - og at folk slet ikke kan fatte at det i virkeligheden handler om alt andet end at jeg har haft en pik i munden - men fred være med det. Jeg gider ikke stemples som en de der pik-poesí-piger. for det bliver jeg heller aldrig, jeg ligger langt fra det der "åh-se-en-pige-står-og-siger-PIK-og-KNEPPE-i-mikrofonen-uh-hvor-er-hun-provokerende.. jeg kan ikke håndtere de der typer. Jeg vil hellere.... gøre det på en anden måde. og det gør jeg også. og i når slet ikke at opfatte det.. inden.. tror jeg.. jeg har som sagt absolut ingen idé om hvad jeg laver. men jeg er også ung. jeg er 22 år. og skal lige finde den der skrive stil... som nu engang kan være .mig. ..
jeg drømmer nogen gange om at være 56.. eller 70 for den sags skyld. det ville passe mig utroligt fint.
men derhen når jeg jo nok, forhåbentligtvis..

jeg fik for resten skrevet "noget" igår ;

det går oh-bob shh-bam
når de cykler ned af Nørrebrogade
og det går oh-bob shh-bam
når de giver den alt hvad den havde
det går oh-bob shh-bam
når vi tramper i takt mod gulvet med fødderne
og det går oh-bob shh-bam
imens jeg ryger smøger i gyderne med rødderne
det går oh-bob shh-bam
i selskab med månens utroskab
og det går oh-bob shh-bam
i djævelskab ud over tagtoppens nattelandskab
det går oh-bob shh-bam
imens den næste grøntsag leder efter et forlag
og det går oh-bob shh-bam
imens jeg blot mærker næste tone og mit hjerteslag
det går oh-bob shh-bam
når jeg hopper ind i bussen lige på slaget
og det går oh-bob shh-bam
når jeg kysser med en beskægget mand af faget
det går oh-bob shh-bam
imens jeg prutter om prisen med en iraker
og det går oh-bob shh-bam
when i got the moves like Mick Jagger
det går oh-bob shh-bam
når jeg skal siksakke ned af strøget i min læderjakke
og det går oh-bob shh-bam
når jeg ryger den sidste smøg og krøller min cigaretpakke
det går oh-bob shh-bam
når vi ikke behøver at overtale
og det går oh-bob shh-bam
når jeg med min rævehale igen kan male
det går oh-bob shh-bam
når vi forsvinder i rytmen - i beatet af dagen
og det går oh-bob shh-bam
når vi glemmer vores klagen over dobbelthagen
det går oh-bob shh-bam
total lokal og en smule gal i en telefon samtale
og det går oh-bob shh-bam
ligger kabale midt i en tale med en enlig svale
det går oh-bob shh-bam
når jazzen den spiller
og det går oh-bob shh-bam
når fru. hansen er på lykkepiller
det går oh-bob shh-bam
statisk systematisk telepatisk og evigt ekstatisk
og det går oh-bob shh-bam
psykopatisk fanatisk traumatisk empatisk og genert grammatisk
det går oh-bob shh-bam
på Floss til lyden af The Rolling Stones
og det går oh-bob shh-bam
i jobcenteret hos min jobkonsulent Mogens
det går oh-bob shh-bam
når jeg lister downtown som en natteravn
og det går oh-bob shh-bam
når folk giver en bajer fordi de kender mit kaldenavn
det går oh-bob shh-bam
da jeg som lille kunne alle ordene udenad sagt af Mc Einar
og det går oh-bob shh-bam
når det regner og man så får man fregner
det går oh-bob shh-bam
når vi alle er for evigt online eller varme på den hotline
og det går oh-bob shh-bam
når de bruger penge på Calvin Klein
det går oh-bob shh-bam
når vi kan hit that jive
og det går oh-bob shh-bam
når hele verden spiller live
det går oh-bob shh-bam
i denne cirkuspolka
og det går oh-bob shh-bam
uha da da og tak skal du ha'
det går oh-bob shh-bam
i hele København
og det går oh-bob shh-bam
når livet går Up and Down


tiden går i øjeblikke med at hygge om rævehulen, der efterhånden begynder at ligne noget. Bøger, udstoppede dyr, flere bøger, mine skrivemaskiner, tingeltangel, smykke, og hattene er blevet hængt op på væggen. nu mangler jeg bare en lampe, og jeg håber at mændene i den gamle lampe forretning på Nørrebrogade kan huske mig, når jeg senere idag vil begive mig ud for at finde -den perfekte lampe- .. se, sådan noget går jeg op i for tiden. og det passer mig egentligt utroligt fint.

hold kæft hvor er der mange spørgsmål og svar på det meste.. og så alligevel ikke.
er der overhovedet noget at spørge om? og burde vi ikke bare.... nej.. jeg stopper..
og jeg løfter endda kun et lille hjørne af ventilen..
Jeg må hellere smutte inden det bliver endnu mere åndssvagt, det her.

ps. FUCK de andre og deres meninger - de fleste mennesker er alligevel idioter- bedrøvede chimpanser med bedøvede sanser - det vigtigste er hvad DU tror på. og ser.

Jeg vender tilbage.

Skal i ikke lige have noget musik? - jo skal..
her er i hvert fald et lille udvalg af mine favorit kunstnere.



onsdag den 19. juni 2013

ÆDRU DAGBOG 1 - HVORFOR?

Jeg får rigtigt mange spørgsmål angående det "pludselige" alkohol stop. og nu.. hvor jeg intet andet har at tage mig til kan jeg vel ligeså godt, stille og roligt, fortælle det.. helt frit fra "leveren" (hahaha)på den der måde i ved...
altså, når Medina synger hendes sang om at HUN har været til 10.000 morgenfester, så sidder jeg med et lille smil og tænker "åh lille skat dog..." Og så sidder i nok og undrer jeg over at jeg sidder og hører Medina. men det har jeg rent faktisk overhovedet ingen kommentarer til.  udover at jeg er ædru på 10ende dagen. og jeg har mit livs mest onde writer´s block. så her får i en ægte "blog" - sådan en, hey man! se mig blog, hør mig blog - en jeg-har-brug-for-at-lukke-lort-ud-blog.
it goes.....
jeg er startet i rehab, afvænning, alkohol-pause-something. kald det hvad du vil. det betyder at jeg hver anden dag, den næste måneds tid, render ned i misbrugscenteret/alkoholenheden ved Rådhuspladsen og puster i sådan et flot lille alkometer og beviser at min promille stadig står på 0,0. Ikke fordi at jeg som sådan er "alkoholiker" - jeg har bare mistet respekten for "mit drug". jeg har mistet kontrollen. og der var flere ligegyldige og hverdags-flerdags-druk-ture end hvad der burde være. jeg havde også fået den flotte sygdom kaldet; blackouts . ikke sådan, nååh der var lige et par småting jeg ikke husker tydeligt. mere sådan... hvordan fanden fuck i helvede er jeg kommet hjem og det sidste man kan huske er at man sidder ved sine fuldefem (høhø, sådan da) på en barstol i indre by omkring klokken 23.30 .. og man har en busbillet fra klokken 04.05 - så tager man lige sit lort op til revurdering. ikke mindst for min nutid, men mest for min fremtid. som jeg i lang tid har arbejdet og kæmpet for. og så går det ikke at man tager ti skridt fremad i løbet af ugen for at tage 15 tilbage hver gang man tager en flaske til munden, fordi at man ikke kan kontrollere sin brandert. nej. OG DET ER FUCKING HÅRDT. de sidste 10 dage har været længere end de sidste 2 måneder og jeg vil vove at påstå at jeg har lært mere om mig selv de sidste 10 dage end jeg har lært det sidste halve år. Dét kunne selvfølgelig have noget at gøre med at jeg ikke længere kan flygte. "flygte Maja? hvad mener du med det?" (indsæt selv din egen underlig stemme) JO! det skal jeg fortælle dig. JEG Maja Petrea Fox Von Rævedame er en vaskeægte FLUGTSPERSON! og ikke kun sådan i daglig dagens gøren. Hvis der er noget jeg ikke vil/kan/tør - flygter  . hvis der er noget der går dårligt - flygter . hvis noget går for godt - flygter . hvis jeg keder mig - flygter. ikke kun fra andre.. men mest af alt fra mig selv. og dér, mine damer og herrer, DER er alkohol et pragtfuldt og fremragende rusmiddel, som jeg KLART vil anbefale hvis du nu gik med lysten til at "flygte"..  hold kæft det er også kringlet at forklare.  MEN for lige at vende tilbage, så har de sendt mig til en psykolog - som sjovt nok hedder "Betinna" . (betinna er mit jeg-hader-kvinderne-fra-provinsen-der-skriver-statusopdateringer-om-deres-nye-møbler-og-hunde navn) .. faktisk render jeg rundt med 6 visitkort fra Københavns kommune med navne og små klokkeslæt for næste samtale på, lige nu. vi snakker misbrugskonsulent/læge - psykolog - vejleder - mentor - alkoholcoach og selvfølgelig min for evigt fantastiske jobkonsulent i jobcenteret. Vil i høre en joke? : "hvor mange mennesker skal der til for at kunne holde styr på en rævedame? ... 6 " .. og .. det var joken.. ha-ha.. ej okay. MEN I MÅ HUSKE PÅ AT JEG ER -MEGET- ALENE OPPE I MIT HOVEDE LIGE FOR TIDEN. bær over med mig...  jeg er ved at miste forstanden. Det hele stammer tilbage fra en rimelig fucked up depression jeg havde omkring 18 års alderen. hvor jeg fik antidepressiv og angstdæmpende meds.. blablablabla lang historie. men jeg stoppede rimeligt hurtigt med den medicin da jeg ikke længere kunne føle noget som helst. Jeg er over-følsomt menneske, jeg har BRUG for at føle. om jeg så skal føle hele LORTET så har jeg tænkt mig at gøre det. ordenligt. denne zombie lignende tilstand medicinen gav mig var til at blive ENDNU mere deprimeret af. jeg gad fandme ikke engang at onanere! ja undskyld. men så er den fandme gal. Så jeg stoppede behandlingen. fra den ene dag til den anden. det kunne jeg måske godt have gjort anderledes når jeg tænker tilbage den dag idag. men fuck det. Det som at det er at det handler om er at jeg aldrig har fået bearbejdet alt det lort jeg gik og tumlede med. jo det har jeg, jeg har skrevet det meste af det væk. men der er stadig en masse løse ender. en masse SMUKKE og GRIMME løse ender som jeg slet slet ikke har fået styr på, og bare lagt hen. og brugt alkohollen som en form for selvmedicinering og fuldstændigt glemt mig selv. sat andre foran mig - fucked med mig.. bare i det hele taget været fucked og forvirret over dette store tomrum fyldt med spørgsmål om det ene og det andet og hvem jeg selv egentligt er og kommer fra og vil blive til..  og hvad FUCK er det lige der foregår for det meste?! og det er dét  jeg gerne vil.  jeg vil gerne huske - mig- .. igen.. se alle de dæmoner i øjnene som jeg render rundt med under den sorte hat. grimme som smukke. og det. det kræver ederfuckme røv og nosser i buskerne gutter. prøv i selv at gøre det. i dagens Danmark, hvor gaderne flyder i humle og bodegaer. der er flugtveje over alt. de lyser op på hvert eneste gadehjørne i grøn neon. No shit. det gør de fandme. om det så er alkohol, hash, de hårde stoffer, tilfældig sex, og endda kærlighed man er til. så er der fandme mange flugtveje. og dem der tør at tage vejen ned af helvedes onde landevej, alene og ægte, de har min "fulde" (hahah, jeg er så sjov.. ) respekt. det er for nemt at flygte. at flygte er for fucking pussys.. og jeg er færdig med det lort.
Sjovt nok har rigtigt mange af mine venner og bekendte hånet mig for at tage denne beslutning. hvilket jeg finder dybt humoristisk(på den tragikomiske måde) . selvom det først nagede mig ind til sjælen. jeg fik ; "aah, maja, hvem er du? engang var du sej.. du har mistet din identitet.." eller.. "du er ikke maja.." "hvaså maja, skal du også begynde at gå i kirke nu eller hvad?" .. "du er bare en quitter fordi at du stopper.. du kan ikke klare mosten søster..." .. - Respekt til den lille del af flokken og resten af befolkningen der rent faktisk kan drikke med måde. alt med måde, ikke? -( jaja. det kan man sagtens sige.) men ja, dem der synes at jeg er faldet af på den grundet denne periode af min selvrealisering kan sutte blød pik i helvede når vi ender der. jeg vil glæde mig til at se dem gøre det samme, da en hel del af dem kunne trænge til den samme tur.. hvis ikke en længere tur.. hvis de altså TURDE. Jeg går all in på mig selv denne gang og så kan resten rende mig et hvis sted, røven altså. Jeg ER Maja. jeg ER Maja meget mere end før. og jeg gider ikke stemples som hende den stive fernet branca bitch der render rundt i byens gader - jo, den Maja er jeg også, og det vil jeg blive ved med at være.. men det går bare ikke at den Maja render rundt uden at have alle de andre Majaér med i tasken. Jeg vil stadig drikke mig stiv på værtshusene og snakke røverhistorier med de gamle fantastiske idioter, jeg vil stadig råbe højt på gaden i en fernet brandert, jeg vil STADIG overnatte på stengade når natten bliver til dag inden vi når hjem og jeg vil forgudsskyld også stadig tage en mandag eller en søndags brandert i ny og næ, ligesom jeg stadig vil optræde og læse op imens jeg er fuld og måske vælte en fadøl og råbe SKÅL! på upassende tidspunkter.. for sådan er jeg.. men jeg vil kræftedeme ikke gøre det uden at have styr på mit shit og forhelvede heller ikke uden at have MIG SELV med i lortet.. Men jeg skal ikke sidde og spille hellig eller bedrevidende, for jeg er stadig helt nyfødt i det her. Jeg ved bare at jeg har gjort hvad der skal til, for at jeg kan sige goddag til mig selv igen. Jeg har en selvtillid der kan få andre damer til at tude. jeg ved hvordan jeg skal gøre og hvornår jeg skal gøre det. Mit selvværd derimod. det er nok nærmere omkring de 10 ud af 100. "jaaaMen Maja, Du Er Så PæN og Sjov og Sød og Du SkriVer Sådan Nógn' HerRee FlottE DigtE" . -  ja tak. det er rigtigt sødt af dig. men det betyder ingenting når jeg ikke selv tror på noget af det, eller det jeg render rundt og laver. og pæn? HAH! - Dårligt selvværd, come at me, jeg ved hvad vi snakker om.
JEG VIL HAVE AT LIVET SKAL MÆRKES.
OG DET SKAL GØRES ORDENLIGT!
OGSÅ SELVOM AT DU FÅR ET SÅR I DIT FJÆS
IMENS LIVET SPYTTER DIG I MUNDEN
OG HOLDER DIT HOVED NED I TOILETTET
SKYLLER UD
TÆSK MED EN AVIS
RIDSER I SJÆLEN
DER BLIVER TIL ET AR
DER BLIVER TIL ET LIDT MINDRE AR
IMENS DER KOMMER ANDRE AR
OG SÅR
OG SÅ BLIVER DET VINTER
EFTER SOMMER, SELVFØLGELIG
MEN SÅ KOMMER FORÅR ATTER IGEN
..............................................HVAD VED JEG?
IK' EN SKID........ .... MEN JEG GÆTTER.
I DET MINDSTE.
MEN - ja. nu sidder jeg her. midt i ædruelighedens ensomme eksistens, og mine venner ringer ikke længere. det kan man så selvfølgelig så tage op til betragtning - om de så var det, venner. egentligt. jeg foretager mig ikke andet end at være alene. gå ture og kigge på folkene der cykler forbi udenfor mit vindue. desuden har jeg set en stærk stigning i mit forbrug af dødsmetal og tung guitar - og smøger.. jeg tror jeg ryger omkring de 40 om dagen for tiden. og metal musikken hørte jeg egentligt mest da jeg var teenager.. men det er som at når jeg ikke kan gå amok og give slip i et hvirvar af sprut og mænd, så er jeg nødt til at høre på noget ondt musik for at kunne gøre op med rastløsheden. Det er edermame også hardcore at gå i fucking seriøst cølibat.  men nu gjorde jeg det. og jeg er det mest stædige menneske jeg kender. derfor gør jeg det også ordenligt. - og min krop her på 10ende dagen har det bedre end en ung teenager i foråret der lige har fået 12 i matematik. min krop har det rent faktisk vildt fantastisk og jeg har ALT for meget energi.  mit hovede derimod, er ved at sprænge i 1000 milioner stykker fordi at jeg ikke kan - flygte -  nogen steder hen.. og det naaaaaaaager mig at jeg ikke kan bruge det til noget fornuftigt - så som at få skrevet. istedet for at skrive det her lort?  især nu, hvor jeg rent faktisk har tiden til det. men det er vel bare livet som det nu engang er, knaldhamrende lunefuldt og latterligt på den lækre måde. Så ja, jeg keder mig. jeg gjorde rent igår, så rent at hvis man besøgte mig ville det ligne at jeg havde en sygdom. OCD eller noget i den dur. og normalt ligger der papir, bøger, flasker og askebægere ud over det hele hjemme hos mig. ikke nu. alt står patentligt på sin plads.. og mit tøj er rent.. mine vinduer er rene, mit sengetøj er rent. og du finder ikke en eneste flaske hos mig. - overhovedet. JO okay, jeg har 4 rødvinsflasker som stearinholdere..  og 2 flasker fernet til et kunstprojekt til august.. og to flasker whiskey, også til stearinlys.. MEN ELLERS... ingen løse ender du ved. -  og dig, som er nået så langt i teksten, du skal have en præmie. for det er da godt nok det mest røvsyge jeg længe har skrevet. Tillykke. du må kede dig ligeså meget som mig.
Nå..  hvad ellers...
ja det ved jeg fandme ikke. jeg ved ikke det meste om noget somhelst. tiden går så langsomt at jeg tror at jeg går i overgangsalderen inden jeg er færdig med den her forbandede rehab.  og nu udløber min tid snart -  jeg sidder på hovedbiblioteket. fordi at min computer er afgået ved døden.
 det er el fantastico.
desuden har man tvunget mig til at begynde til YOGA FOR AT FÅ MIG TIL AT SLAPPE AF I SJÆLEN. og det er dårlig idé................. men vi overlever... og vi opfører os pænt...

jeg hader mig selv for at have skrevet det her lort. undskyld.
men jeg vender højstsansyneligt tilbage med noget der er ENDNU værre....

Hvordan får man en Writer´s block til at gå væk?
-  jeg trænger til en smøg..

FARVEL .

ps. h-j-æ-l-p.

mandag den 17. juni 2013

MANDAG 8énde ÆDRU DAG, det ser lidt lysere ud. Writer´s block dog stadig tilstedeværende.

UNGERNE
de taler i slowmotion
slingrende på cyklerne
falder over flaskerne
inden den næste omgang
kebab durum spisende
piger der skriger
græder - griner - trøster
med flasken hævet højt
varme
rosa røde pige kinder
bag berusede dådyr øjne
under de lange unge og bløde
lemmer
stifter bekendtskab med
skægstubbe for første gang
himlen lyser mørkeblåt
og kranerne ved Riget ligner
omfavnende kammerater
imens saxofonen stille spiller
røde baglygter bag mig
magiske øjeblikke
igennem Nørrebro ædru
klokken lidt over to
- i slidte sko
som kaninen på vejbanen
i spotlight - i natten
blanke øjne i natbussen
de tog aldrig den taxa
forsinkede - samtaler
jeg aldrig gik glib af
brostenene glimter i glansen
af deres allersidste dans
imens stjernerne bukker under
for solens kælne kærtegn
efter midnatstimen hvor jeg
tænder min cigaret
skævt med hovedet på skrå
og smiler stille over
denne forbandede ungdom

10 MINUTTER
Som kvinde der bruger jeg flere timer på disse ti minutter
Jeg starter faktisk allerede om morgenen med morgen ånde og tilhørende tilfældigt hår
Disse ti minutter inden du kommer ind af døren
Jeg vågner ofte for sent og må løbe efter bussen for at nå dagens to do
Så løber jeg hjem midt i myldretiden og barnevogne i bussen for at gå i panik og padle rydde op
Som Kvinde smider jeg også nullermænd ind under tæpperne og kaster skeletterne i skabet
Bare for at virke en smule stilfærdig og stilfuld inden
Disse ti minutter inden du kommer ind af døren
Så bruger jeg resten af dagen på at sulte mig selv og min sjæl op for at virke slankere
Og ender med til sidst bare at have drukket så meget kaffe og vand at jeg er oppustet
Med luft i maven går jeg i bad og barberer mine ben og ALLE andre kropsdele
Sidder på gulvet i badet og overvejer om jeg måske skulle barberer tæerne også
Disse ti minutter inden du kommer ind af døren
Kigger jeg på mig selv i spejlet og prøver at lugte min egen åndssvage ånde i min hånd
Trækker maven ind og ud i takt med at hjerteklappen går langsomt ned
Glider rundt på de bare tæer smurt ind i cremer og dufter af et botanisk bordel
Som en anden pippi langstrømpe løfter reolen og ruller rundt på gulvet
Disse ti minutter inden du kommer ind af døren
Prøver jeg at ryge en cigaret sexet og forhekset foran spejlet og huske hvordan det lige var
Jeg gjorde det med demens i årene og utroligt ondt i lårene
Som den kvinde jeg er tænker jeg over hvad du mon tænker
Om det stropløse trøje jeg har valgt at tage HELT tilfældigt på
Imens mit hår krøller efter at jeg gjorde det glat og glansfuldt
Disse ti minutter inden du kommer ind af døren
Fuldstændigt fortabt og for evigt forelsket
Disse ti minutter inden du kommer ind af døren
 
Og så er DU forsinket

lørdag den 15. juni 2013

MØRK ÆDRU + WRITER´S BLOCK

jeg har den vilde writer´s block.... fordi jeg er fucking TØRLAGT PÅ LORTE REHAB.
men lidt har jeg da fået skrevet.... selvom jeg ikke ved hvad det er...
håber fandme snart at det holder op! - især nu når jeg HAR tiden til at skrive.
men her er det. bær over med mig.

A-B-(C)-STINENSER
og jeg kaster tastaturet med de indtørrede rødvinspletter mod muren
jeg river hver eneste knap af med skarp skalpel og fuld narkose
af mine egne hæmninger - skriger jeg ekko ud igennem min mund
... vidt åbent danner spytpartiklerne mønstre midt i det mørke rum
i stedet for at give lov til at mærke de tunge vejrtrækninger
månen skriger så det gør ondt i hjernen der smelter i forvejen
smed hele lortet ud i skraldespanden igår - idag er skraldedag
banker hovedet og hænderne hårdt bestemt ned i bordet
og griber fast i først nærliggende objekt og holder febrilsk fast
hvor gardinerne er rullet ned til bunden og døren er lukket
imens skyggerne bliver længere og skævere og højtråbende
flyver de dødes natsværmer i mine blodbaner og prøver at trøste mig
min eneste pårørende ejer intet cpr-nummer - og bilerne drøner og dytter
for jeg græder blod og sort tjære i det stille skjulte ingenmandsland
imens jeg piller hver eneste negl på fod og hånd af med pincet
trækker hvert eneste hårstrå ud - et af gangen og binder knuder
på det - at jeg prøver at få skrevet bare ét eneste og enkelt ord ned
på papiret gennemblødt af sved, hjertebankende blod og tårer
fabriksbygningens skorstene er nattens klingrende xylofoner
spiller drømmende melodier imens røgen danser stille på himlen
jeg - liggende kun i trusser på gulvet med en smøg i munden
som Jesus på korset i nat hvor sveden er kold som is
og træerne er fuldstændigt ligeglade med hvad fuglen synger
den sidder der jo bare
og sådan vil det altid være
og hvor er du?

når nu jeg gør alt dette for dig
tænker jeg om det var det?

værd?

ULMER
det trækker ofte op til storm
imens de beder om regn
kontinuerligt nede på knæ
med knugende foldede hænder
og øjne i nakken der flakker
... fra højre til venstre skævt
og tilbage - igen
bevæger skyerne sig tungt
forvirret og hurtigt rundt
midt på den mørke himmel
som buldrer og brager så smukt
i takt med bladende der bukker under
og menneskerne der løber
mod ly - bange for himlen
der kun hænger fast i ét stykke
af den opgivende hud på mine fingre
fra fjorten dage i blød opløsning i badekaret
der lister de igennem byens gader
- fingrene
ophidsede og liderlige efter vandvidet
der snart vil falde og skabe kaos
mennesker og jerndyr vil flygte for livet
jeg vil danse nøgen og vildt i bare tæer
på den varme og våde asfalt - Nu
så jeg skriver dråberne tungt på papiret
imens jeg håber at det vil ske - snart

NATSVÆRMER
hendes øjne
så store og tunge
båret på ryggen
... brænder som en cigaret´s
søde røg mod verden
i natten
på spillekortet
poesi og prosa´s
drømmende distanceringer

forklædt som sommerfugl
i morgendagens lyse time
bag bygningerne galant
på jagt efter en lille dråbe
af giften fra glasset
imens det trækker op til storm
og her lugter af gammel regn

hendes vinger de blafrer
værdigt og vibrerende
og smider sort stjernestøv
efter sig fra porten
direkte til helvede
i takt med månen
som hendes moders stemme
blødt ventende på mørket
og de dødes dans i de dånende
gader af glemsel og synd

her bukker gadelamperne
skævt for hende -
dronningen af natten
tiltrukket af lyset
flyver hun cirkulerende
omkring midtpunktet

månen er fuld
og hendes hænder er så kolde
selvom hun trækker vejret
igennem dine fristelser

endnu

et vingeslag ude af kurs
hele vejen ned i hullet
hvor hun vil være fange
for evigt faldet - funklende
som lampen
der suger hende imod
i nat
hvor musikken er i mol
og skævt hængende i baren

imens træerne står i brand
sætter hun livet på spil
all in på fire gange joker
uden tanker og held
imens hun griner
rød læbestift mod månen

og det er så
smukt
at det gør så
ondt


MIN KÆRE VEN
på et sekund forsvandt du
nu er det kun mig på den ensomme
landevej
det er det eneste jeg har tilbage
men det er smukt
når det regner meget i denne årstid - nu
så jeg kunne godt bruge en paraply
jeg skulle nok slæbe den
over skulderen om den så var lavet af bly
vi to har altid været der for hinanden
hvis en af os faldt
dog uden en eksistens
var du her stadig
trøstende
hviskende
jeg elsker dig
imens jeg står tilbage på perronen
alene
på vej til min syge moster i Vejle
som en dårlig undskyldning
i en lang sort frakke
hvis øjne våde af vanvid
med tårene trillende
- langsomme diamanter
falder ned af kinderne
i mere end fem diameter
klingrer mod jorden
og splintres i et sidste håb
om at du var smuglet ned i min kuffert
i stedet stiger jeg alene på toget
så pak dine tasker
og sæt tiden (tiktak) tilbage
imens jeg lader som om
at du stadig er her
et sted
inden jeg går til ro
under stjernetæppet
i en fremmed by
det er en lang og ensom vej
og den eneste der går med
er dig
 
selv mine tatoveringer kan ikke mærkes længere
selvom nålen skærer huden op flere gange i sekundet
bløder jeg mere sort end blækket i min solbrune hud
især nålen rammer langt nok fra halspulsåren til at jeg
bliver ked af at den ikke kommer tæt nok på livet
som de fleste andre ting jeg omgås i betonens land
min telefon ringer ikke længere - den er lydløst stille¨
og ligger på skrivebordet hvor tasterne ikke rør på sig
imens ordene ikke falder eller danser tango på linjerne
cigaretterne forsvinder hurtigere i spejlbilledet overfor
og min hals mærket af fortid og fremtid heler
danner sår der senere vil blive til et stort smukt ar
af det der plejede at være - og vil blive endnu engang
for det er alt hvad jeg kan?
 
siger jeg til mig selv
 
jeg kan skrive
jeg kan skrive
jeg kan skrive
jeg kan skrive
 
imorgen
imens blodet det drypper
og skyggerne sejler
om kap i pølen
i det søde røde hav af dig
jeg vil danse
se mig        
mig danse for dig
jeg er en heldig tøs
jeg vil eksplodere
se mig        
eksplodere
jeg er en heldig tøs
jeg vil røre ved dig
se mig        
røre ved dig
jeg er en heldig tøs
jeg vil give dig smerte
se mig         
nemt give dig smerte
jeg er en heldig tøs

IMENS BOWIE SYNGER OM HELTE
BRÆKKER JEG MIG AF LØGNEN
 
 
 


onsdag den 12. juni 2013

KÆRLIGHEDS? DIGTE

hele byen brænder
hele byen står i flammer
når du ikke længere svarer
når du har givet op på mig
hele byen græder
hele byen smadrer
vælter sammen i en sky
imens jeg prøver at holde fast
i skyggen
i hver eneste mursten og tagsten
hele byen bløder
igennem hele byen på bare fødder
på afgrunden glødende af dommedagen
de fire heste bor i min stald
fordi du ikke længere
tror på mig
jeg har råbt dit navn så mange gange
at jeg ikke længere længes eller har
nogen stemme tilbage, til det meste
hvis folkevalget blev udskrevet imorgen
ville jeg stemme blankt
 

den søndag
på bænken rullede du blomster
og røg dem i stilhed
imens jeg faldt dybt
i staver over at børnene
ikke længere
gyngede på gyngerne i folkets park
forladte i vinden svingede de
ensomt
imens forsommerens
hvide blomster dalede mod jorden
opgivende og smukke
som os
lad digterne fortælle om kærligheden
på endnu en barnlig måde
gammel kærlighed, ny kærlighed
destruktiv kærlighed, kærlighed til salg
hvis jeg hører et digt mere om det
så brækker jeg mig ned af mig selv
 
du er det der kom mest tæt
på at komme tæt på at
at tænde ilden i mig
trods mine tæsk
og trættende tilbøjeligheder
tænke du på mig
alligevel
tænk engang
?
 





jeg husker én tøs så fandens godt
men hun sover så trygt
jeg husker hendes hår faldt ned
langs panden så klog og dum
af dråberne der ramte hendes tunge
hårdere og hurtigere end de flestes
men hun sover så trygt
jeg husker hendes øjne
ødelagte og smukke af dæmonerne
der dansede på glorierne
blandt ildebranden
fra igår
men hun sover så trygt
jeg husker hende grinende
på stenbroens seriøse linje
på linen af liv og død
men hun sover så trygt
jeg husker hende med tårer
i øjnene øverst til venstre
og med make up ned af
kinderne
jeg husker hende så fandens godt
den tøs
i månens malede univers
på nattehimlen langt over
skyerne fra dagen derpå
der gik på hæld
igen og igen
og igen
vågn op min skat


tirsdag den 11. juni 2013

jeg har brug for en stærk mand
i kortspil som konge og knægt
jeg har brug for en fuglekonge
en kattekonge inden natten er omme
jeg har brug for en supersonisk
uharmonisk dæmonisk Alfons
ÅBerg som de ville sige i Jylland
jeg har brug for en stærk mand
om det så er Ronny Sonny eller Toni
på engang eller hver for sig
vil jeg have ham ridende på en hvid pony
min eneste ene, min evige Honey
så selv Peter Plys bliver misundelig
jeg har brug for en stærk mand, man
en der kan klare en edderkop
bebop og hiphop
en der kan æde en hotdog
klare min overkrop
underkrop i galop
en der kan leve med trafikprop
andendags make up og et kys
ved et busstop ved motorstop
jeg har brug for en stærk mand
nu er det fandme offentliggjort
retfærdiggjort og frigjort
råb det ud over hele Nørreport
og jeg har forresten en sofa der skal
flyttes hurtigst muligt.


-----
I DANMARK ER JEG FØDT

I Danmark er jeg født der har jeg hjemme
der har jeg rod, derfra min verden går
Du danske sprog du er ikke hvad du har været
med Swag på papiret og bitch tatoveret på dit lår
Du danske, friske strand
dine bølger dog i bevægelse endnu
hvor Dannebrog er i brand
Dig elsker jeg! - Dig elsker jeg!
Danmark, mit fædreland!

Hvor kommer lugten fra blomsterne
mere råden, igennem næsebor?
Hvor ser familien fattigt ned i jorden
bag beton i stilhed, som i bøgens fædreland?
de rige bliver rigere, glemmer de andre
kan du ikke se der er noget vi skal forandre?
Du danske, friske strand
bøgen er væltet i mellemtiden
hvor Dannebrog står i brand
Dig elsker jeg! - Dig elsker jeg!
Danmark, mit fædreland!

Engang du herre var i hele Norden
nu ikke blot kaldes du svag, du er det!
et lille land der falder fra hinanden
glem guldhorn, plovjern og mejseslag
hæld blot mere sprut og benzin på branden
Du danske, friske strand
vi må gøre noget, i land og by
hvor Dannebrog er i brand
rive ned og opbygge på ny
Dig elsker jeg! - Dig elsker jeg!
Danmark, mit fædreland!

Du land, hvor jeg blev født, hvor jeg har hjemme
hvor jeg har rod i mit hovede, derfra min verden går
politikere snyder med bløde rødblå stemmer i kor
en trist melankolsk melodi mit hjerte får
hvor er det vore forfædrene frygtløst kæmpede imod
sammen i solidaritet vi stod
Du danske, friske strand
hvor svanens hovede hænger i lort
og storken forlængst fløjet bort
DANNEBROG ER I BRAND
Dig elsker jeg! - Dig elsker jeg!
Danmark mit .... Fædreland?








EKS-EKSEMPEL

det er når DU ringer
at min smartphone bliver
smidig, glat og våd
som en torsk
imellem øre og hånd
hård af tatoverede fingre
i min mund mumler

det er når DU ringer
at ordene ikke længere
passer samme
falder ud over hele fortovet
og mit hjertes rødvin
bliver til tusinde rosiner
spreder sig i systemet
cirkulerer med lynets
hast på hovedbanen
i myldretiden

det er når DU ringer
at mine knæ brækker
midt på måneden
min tunge tørster
kronisk cannabis
på min klitoris

det er når DU ringer
trods trætte nætters
totale tæsk
af vores munde
mod hinanden grimt

det er når DU ringer
at mit maven vender sig
på den lækre måde
i takt med hjertet
der lover et tilfælde
som jeg ved
vil tage livet af mig
igen og igen og igen og

det er når DU ringer
forbryderisk men krigerisk
i hemlighed for realiteterne
og vennerne
så forførisk, hyklerisk
røverisk
at det gør mig digterisk

det er når DU ringer
at selv min smartphone
prøver at få mig til at slappe af
imens jeg flyver
fra Vesterbro til Østerbro
som en barnlig yoyo
svimmel af satans til
det er en sensation
så sexet og forkert

endnu engang
når DU ringer







hej det er hyggeligt at møde dig
har du også savnet selvdestruktion?
med solbriller tunge af whiskey
kan vi rejse Californien igennem
på bare tæer på den lange ligeud landevej
af tro, kærlighed og det de kaldte håb
vi havde dengang jeg døde første gang
blandt bilerne på banen af sort og hvid
inden jeg døde anden gang
på dit bryst med hjertet i øret
men først denne dag, vidst nok
hvor jeg vil dø for min tredje gang
vil vi kunne se hinanden i øjnene
selvom det ikke er min tid eller tur
til at køre bilen
så lad være med at give mig
de fucking nøgler, for helvede
jeg har ikke engang kørekort

Kære Fremmede
månen er fuld af lort
og vi falder som fluer
fra den fikserede himmel
fjernt fra forestillingen
om fjernstyrede drømme
af klingrende flasker og flæb
slæbt tilbage til flashback
af flammerne i mit barndomshjem
der brændte helt ned til afgrunden
og endte i sort aske
fremmede folks febrilske råb
rækker hænderne ud efter et lille håb
om et stykke af din farlige eksistens
de kan tage med hjem og hænge op
på væggen flot
som et stort X
forelsket i fanden
pas på dig selv i mørket
blandt flagermuse og forfærdelige
fjendskaber som venskaber
det er alt for nemt
det er alt for nemt, far
det hele forfalder, far
fuglene følger efter mig, far
og det er så forfædeligt smukt, far
at jeg græder
hver eneste gang solen går ned
imens jeg ligger make up
maler røde læber med skævt smil
til den næste forestilling
Med Venlig Hilsen
                        Femme Fatale






REHAB
Jeg er sendt til rehab
ja jeg har endda selv foreslået det
hos kommunen hver fredag
i frygten for ikke at nå det
som jeg rent faktisk skal nå
så som at
gå hånd i hånd rundt om søerne
med en mand i stedet for at
falde om
på mit lakerede firser trægulv
som er så beskidt i hjørnerne
fordi at jeg bare ikke kan nå det
jeg når det simpelthen ikke
altid til tiden
men jeg når sjovt nok altid
den sidste udskænkning
så det er nok godt
for en stund

OPMÆRKSOMHED
Jeg fløj engang til Prag
efter et tv show på Zulu
og blev lokket på stripbar
af en dværg i dametøj på gaden
aldrig har jeg fået så lidt
opmærksomhed
jeg mødte engang to tvillinger
på Floss en tirsdag i November
og vågnede op i midten af det meste
en Onsdag
aldrig har jeg fået så meget
opmærksomhed
jeg havde engang en affære med en
gift mand i Vejle
blev jagtet ud af huset af kvinden
med en grydeske og gevær gæstus
det var total unødvendig
opmærksomhed
jeg har engang drukket
hele min løn op imens jeg arbejdede
for proletaren i Nordvest
på en Mandag på bodegaen
bag Nordrefasanvej
og min chef blev sur og gal
det var ligegyldig
opnærksomhed
jeg fik engang min mand
til at græde og råbe
i telefonen, i soveværelset
på Nørrebrogade, i Netto
i ungdomshuset og på en trappe
en søndag morgen
det var nu den værste
opmærksomhed
jeg overvejer tit og ofte
at hænge mig i gyngestativet
ude i gården
hvor børnene leger
men det ville give dem
varige i men og samtaler
hos psykologen
og det ville være for meget
opmærksomhed
istedet for drikker jeg
dit blod som vin
af denne kop uden hank
imens du tager dit skind af
for denne
opmærksomhed


Jeg har nynnet dig i søvn siden 1991
jeg har smidt stjernestøv i dine øjne
siden jeg begyndte at få bryster
gemmende bag det svedige sportstøj
i omklædningsrummet blufærdigt
med blodnæse og blå øjne rundt om det grønne
blandt de andre piger med parfumer
og pistolerne gik af i sjælen af sød musik
i den forkerte side af vejen så vidunderlig
vanvittig og sort som en sort kat med hat
dansende i takt med månen
manden med leen er en kvinde
se hvordan han trækker op i kjolen
i takt med at solen
står op



Jeg vågnede op i morges
med en kat i ansigtet
bag bjerge af bøger
og støvet dansende
i morgen solen
imens jeg tændte en smøg
alene uden dig
trods invitationer
til en ødelagt sjæl
er storhjertede
drak jeg alligevel
den flaske vin igår