søndag den 28. april 2013

KAPITEL I & KAPITEL II

KAPITEL I

Jeg er så sober at det gør ondt. og jeg bliver gang på gang overrasket over hvor lang sådan en forpulet weekend egentligt er når man rent faktisk prøver at holde den sober. "JaMen MaJa! HvOrFoR HoldEr dU Da OgSå SobEr WeEkEnD?!" sidder DU så og tænker, og jo. det kan jeg sagtens fortælle dig.
Det er fuldmåne. Når det bliver fuldmåne bliver jeg til en gammel liderlig og fuld mand med lange fingre og grøn fråde om munden. og så er det vidst bedst bare at låse sig inde, inden det går helt galt.
så nu sidder jeg her. med præcis 19 smøger tilbage til på tirsdag, som nok holder omkring.. de næste 6-7 timer.  tilgengæld har jeg masser af leverpostej og rugbrød. sikke en fest. Klokken er 01.21 og min ADHD sambo på 48, bliver ved med at banke på. Så står han der i døren som en anden nysgerrig forældre og spørger om jeg får skrevet noget godt. nej. det gør jeg ikke. jeg får ikke skrevet en skid. og slet ikke når du står i min dør hele tiden. "Jaja, det bliver skide godt du" lyver jeg så, til hans opadvendte tommeltot som det urimligt høflige menneske jeg nu engang er. Det gør jeg faktisk mere eller mindre til hver eneste der spørger hvordan det går med mit skriveri. "skide godt du!"´siger jeg og smiler stort. Det lærte jeg efterhånden som det gik op for min familie, at det ligsom var det jeg gik og lavede derovre i København. Jeg har da også skrevet et par okay tekster og en digtsamling, som de har læst, men 90 procent af tiden aner jeg faktisk overhovedet ikke hvad jeg laver. Jeg bruger utallige timer bare på at sidde og glo på et blinkende blankt word dokument, og så ender det som regl med at jeg siger fuck det, smidder min sorte hat og noget læbestift på og render ud i byen og drikker mig så meget fra vid og sans at jeg til tider ikke kan finde hjem. Så er det der man lærer det "Det går skide fint du!" og det er især også godt hvis du lige kan give sådan et "jeg mener det" nik med hovedet. Det er  faktisk også noget af  det fede ved at skrive. folk behøver ingen beviser. du kan bare sige " JaMeN JeG ArbeJDer FaktisK På NogEt HelT NyT Og AnDeRLedEs.... DET BLIVER SKIDE GODT DU" og så et nik med hovedet. Folk æder den råt, og det er rent faktisk skide godt du. Angående det med at blive indendørs omkring fuldmåne pga. Var-gammel-liderlig-mandssyndromet er jeg helt sikker på at det er en god beslutning, det er i hvert fald ikke fordi jeg har fortjent nogen medaljer for de sidste par drukture jeg har begået mig ud på. Det er egentligt ikke fordi at jeg sådan desideret har gjort noget pinligt-pinligt, men okay pinligt er pinligt, indtil du får et nyt standpunkt, selvfølgelig. Men når du går kold før tolv, og desperart prøver at snave den mand der nu er tættest på, også selvom han ikke gider at have det og du falder i søvn i bussen, og vælter i de høje hæle i pisserenden, og dit "AARH SLAP DOG AF, VI STÅR LIGE OG BLANDER VOKALER OG KONSONANTER PÅ EN SMUK MÅDE, VI HAR VEL FORHELVEDE ALLE SAMMEN RET TIL AT VÆRE HER! JEG HAR SGU DA.... MIN VEN HAR SGU DA BETALT FOR DENNE HER ØL!  DET ER FRIT LAND! ER DU POLITI BETJENT MÅSKE? HVA? ER DU FRA TALE-POLITIET?" til en tøs med høj hestehale der mener at du skal dæmpe dig, bare en lille smule, giver genlyd i en propfyldt bar og du har dybe samtaler du slet ikke burde have, og da slet ikke på floss i myldretiden. for ikke at tale om de 2-3 gange du har gået rundt om din egen bygning inden du finder hjem. Så er det måske meget godt lige at tage resten af fuldmånen. Derhjemme. Låst inde. ikke? .. I det mindste smidder jeg da ikke min telefon og min nøgler væk længere.  minus på mistekontoen.. og den anden konto.. mister kun min værdighed. men det er en never ending story der vil blive ved i generationer.
Åh det er forbandet smukt at være 21 år, og det er jeg faktisk kun i 27 dage endnu. Nogle gange ville jeg ønske at jeg kunne springe min ungdom over. og bare sidde som en gammel dame og tænke tilbage. Jeg fatter heller ikke folk der siger "ÅÅååÅÅhhhh KaN Du HuSkE De GoDe GamLe DagE i FolKeSkoLen, DeT VaR TidEr, DeR VaR InGen BeKymRinger oG..." JA! jeg kan fucking godt huske tiden tilbage i folkeskolen, det var FRYGTELIGT! teenage årene var FRYGTELIGE. Mine teenage år var frygtelige! fy for helvede i satan hvor er jeg glad for at det lort er overstået. jeg var en tikkende bombe. jeg var sindssyg jo. Teenage piger er værre end seriemordere og de har sikkert alle sammen en form for diagnose i puberteten. Derfor mener jeg også at man ikke kan give folk diagnoser før de er fyldt 21. I hvert fald ikke i tidsrummet imellem 13-17 års alderen. Faktisk så var jeg et meget roligt og genert barn. Jeg er vel det de kaldte en horeunge. Min mor mødte min far da hun var 17. den historie har jeg hørt flere gange. Min mor havde kæmpe mæssige bryster og kort afbleget hår. De var til fest i udkants danmark, en sommernat. Min far, den eneste sorte mand i miles omkreds, i fint tøj, brækkede sig ud over det hele. min mor tog ham med hjem, hun boede stadigvæk hjemme. skide fuld og på rulleskøjter stod min far så der. med afro, overskæg og små lyserøde underbukser. så gik der vist et par år, og de flyttede sammen til Århus. "Nu får hun ikke sin uddannelse" var det eneste min morfar havde sagt da min mor havde fortalt dem at hun var gravid. Så kom jeg, uplanlagt. Jeg blev født d. 25 maj 1991, på Haderslev sygehus. der skete ikke meget på det tidspunkt, Nirvana udgav Nevermind, Estland, Letland og Georgien erklærerede sin uafhængighed fra Sovjetunionen og Miles Davis døde. Min morfar havde rendt byen rundt for at finde en gave inden jeg skulle komme til verden, min morfar er en stor mand. flot trimmet skæg, solbrun fra arbejdet, kæde om halsen og vejer over 125 kilo, og lignede mest en mafia boss ved siden af min lille mormor, der snildt kunne blæse væk hvis vinden tog fat i det grå krøllede hår og cigaretten imellem fingrene, så det var med sveddråber og varm pande ham og min mormor ankom til hospitalet. De kendte ikke mit køn endnu, min mor var sikker på at jeg var en dreng. en lille brun dreng med mørkt hår. Hun ville kalde mig Søren. Min morfar havde købt en dukke og en fodbold. Jeg blev født klokken 18.05, med kobber rødt hår og grønne øjne. De kaldte mig, Maja.
Jeg græd ikke, jeg lå i min mors arme og kiggede hende lige ind i øjnene. Hun har senere fortalt mig at det var som om jeg kunne kigge lige igennem hende, at jeg havde set det hele før og mine øjne var flere hundrede år gamle. Det skræmte hende på en smuk måde.
Jeg husker ikke en skid fra da jeg var lille, men jeg har fået fortalt at jeg var et stille og eftertænksomt barn. Jeg stolede ikke blindt på alle der snakkede babysnak til mig og jeg gad bestemt ikke at være i armene på nogen jeg ikke kendte. Folk havde lange øjne efter barnevognen når min mor og far gik sammen ned igennem gågaden, de ville se hvilken farve jeg havde. Min mor og far gik fra hinanden da jeg var omkring de 3 år. Jeg boede hos min mor og besøgte min far hveranden weekend. Vi boede på det tidspunkt i en lille lejlighed i Slotsgade, jeg husker at min mor læste højt af Pippi Langstrømpe og jeg husker at hun havde malet mariehøner på min ene væg.
Når jeg besøgte min far sov jeg i hans kuffert, det var den eneste måde han kunne få mig til at falde i søvn. Han prøvede med historier, sang og "nu falder du fandme i søvn Maja". Men jeg ville kun sove når han redte op til mig i den gråbrune kuffert. Jeg spiste spagétti og pølser på en avis foran fjernsynet. Min mor var enlig mor, gik på det tidspunkt på seminaret og hun havde mig med i en barnetaske hver dag, til forelæsninger, men det gik ikke i længden. Jeg begyndte i børnehave. Børnehaven var som sådan meget fin. de havde en stor legeplads, og man kunne gemme sig i den bagerste del, hvor de voksne ikke holdte opsyn. og der fandt min mor mig hver dag efter arbejde. smurt ind i mudder sammen med alle drengene. det var nok der det startede. det med drengene. Jeg viste da også Rasmus med det hvide hår min tissekone under de grå tæpper i puderummet, men jeg kan huske at jeg sagde nej da han spurgte mig, hængende ned fra legehuset på hovedet med hans fregnede fjæs og alt for store fortænder om vi skulle bolle, det gad jeg fandme ikke. ikke med sådan en splejs. Jeg var forelsket i Jakob. Han havde mørkt hår og kunne tegne nogle satans flotte drager der spyede med ild og alt muligt. Det var faktisk først da jeg begyndte i folkeskolen at det begyndte at gå sådan lidt skævt i det. Så snart min mor hentede mig i børnehaven bandt hun rævehalen rundt om min mave, vi havde lavet en aftale om at den altså først måtte komme på når jeg havde "fri" fra børnehave. Det gjorde hun nok af to grunde, for det første er det måske rimeligt underligt at dit barn tror fuldt og fast på at hun har en usynlig ræv som ven og for det andet er det nok heller ikke helt normalt at dit barn render rundt med en rævehale bundet rundt om maven hele dagen. Der må være grænser. Jeg aner stadig ikke hvorfor det var en ræv. Da jeg begyndte i skole blev min mor nødt til at vække mig flere timer før jeg skulle være der, så jeg havde tid til at lege. Jeg kunne ikke stå op og tage direkte i skole. Så sad jeg der i undertøj og legede imens min mor med trætte øjne drak kaffe og smurte min madpakke.  Jeg var fra starten ikke fan af folkeskolen. Jeg kunne lide frikvarterene, men det var også det. På det tidspunkt jeg var begyndt i skole var min mor og jeg flyttet til et lille rækkehus i Brøndstræde. Det var hvidt og havde rødt tag og røde bjælker om vinduerne. Udenfor var der en helvedes masse stokroser. Jeg lærte ordet "stokroser" meget tidligt. Jeg kunne godt lide stokroserne. de var flotte og fjollede. De var ligeså høje som mig, nogen af dem var endda endnu højere end mig og blomsterne havde flotte pastelfarver. Ved siden af min mor og mig boede Folmer. Han var ældre herrer. jeg husker ikke hvordan jeg lærte ham at kende, men jeg husker at han var min ven og han havde en høne inde i huset der også hed Maja. Han bød mig altid ind på saftevand når jeg sad på trappestenen foran huset og ventede på at min mor skulle komme hjem fra arbejde. Hun havde fået job som lærer på en skole i udkanten af byen. Folmer havde en rund mave og gråt hår der altid blæste til den ene side når han stod i vinden. Og så lugtede han altid en lille smule af jul synes jeg. Det har jeg så senere hen erfaret kunne have noget at gøre med mængden af underberg han måske havde indtaget. Hans hus var et eventyr. han havde alt muligt inde i det hus. En lysende globus, en kikkert, flere tusinde bøger, underlige figurer. og hans høne Maja, selvfølgelig.  Det mindede mest om et museum. Et stort røg-lugtende brunt museum. Han gav mig engang en lille æske med bogstaver og blæk. Folmer var min ven. Jeg lærte at cykle i Brøndstræde, men jeg måtte ikke cykle i skole for min mor.´det kunne måske have noget at gøre med at jeg faldt og slog mine fortænder igennem min underlæbe en af de første gange jeg satte mig op på sadlen. Men jeg måtte gå i skole alene, og det gjorde jeg. Jeg gik af togskinnerne i skole, der var ikke så langt. Min mor kom så og tjekkede om jeg havde overlevet turen senere, "jeg havde jo glemt min madpakke" mente hun. Faktisk så fulgte hun efter mig hele vejen til skolen, flere meter bag mig, så jeg ikke kunne se hende. Jeg var jo en stor pige der sagtens kunne gå i skole selv i en alder af 6. Når jeg så endelig havde været på besøg hos min far i en weekend og kom hjem til min mor igen, så skulle gardinerne rulles for og så skulle jeg optræde. jeg skulle fyre alt det krudt jeg havde sparret op i tiden hjemme hos min far af, og jeg dansede til Aerosmith til jeg ikke kunne stå på mine egne ben længere. Min mor sad pænt og kiggede på og prøvede på ikke at grine, for jeg tog det meget alvorligt. kravlede som en løve, dansede som en ørn, svingede med hovedet og spillede luftguitar. Jeg har altid taget musik meget alvorligt. For mine første lommepenge købte jeg en Michael Jackson CD og en Plakat med ham. "Blood On The Dancefloor" stod der, og billedet var en kæmpe statue af ham selv. Jeg nåede at gå i børnehaveklasse i Haderslev. Så flyttede vi til Kolding.

KAPITEL II
 

Min mor havde fået et job på en special skole i Kolding og havde anskaffet sig en lejlighed oven på nogle billedkunst lokaler der tilhørte en katolsk skole. Det hus lignede mest noget fra en gyser film, og lågen var rusten og knirkede. Min far var ude af billedet på det tidspunkt. Han havde giftet sig og fået to børn, min brødre. Jeg så ham ikke længere hver weekend. Han mente at jeg var en stor pige og måtte selv tage kontakt hvis jeg ville på besøg. Jeg ringede ikke. Min mor skrev mig ind på den katolske skole der lå lige ovre på den anden side af vejen og jeg startede i en klasse der hed 1.y, det viste sig at være en dårlig idé. men nok om det. Jeg kunne lide vores nye lejlighed. den var  stor og flot. og den knirkede om natten. oven på havde vi et kæmpe loft. det var et stort rum med bjælker og spindelvæv. det var skide uhyggeligt og jeg løb op og ned af trapperne, når først jeg var der var det ikke så slemt, det var mere turen op og ned på grund af den blinkende el pære. jeg legede meget oppe på det loft. engang fandt jeg to krager i det ene loftsrum som jeg satte fri ude i baggården. Den ene var død, så den begravede jeg. Jeg kaldte den Søren. Min mor og jeg havde ofte besøg af min mormor og morfar, de var mere eller mindre min "far". Det var ikke fordi min mor ikke havde kærester, det havde hun i hvert fald. Da vi boede i Haderslev var hun kærester med en rødhåret mand med fregner. han lignede en frø og lugtede altid af sæbe. Hver eneste gang jeg har hørt Østkyst Hustlers - Han Får For Lidt, tænker jeg på ham, Michael hed han og han havde i den grad mc donalds hatte-hår. Jeg har altid haft meget eksem, den gang var det dog værrer og skulle løbe ud fra badet hver eneste gang for at smører mig ind i creme så jeg ikke tørerede ud. Da jeg var helt lille smurte min mor mig ind, det var sådan jeg lærte sangen "One for the money, two for the show" Så stod jeg på toilettet og dansede og sang imens min mor smurte mig ind, så var det hele lidt mere morsomt. Om vinteren var det mest slemt, nogle morgener kunne jeg vågne op til sammenklistrede knæhaser og armhuler og blodige ben. Jeg kløede mig selv i søvne, så min mor gav mig handsker på når jeg skulle sove. Det var også grunden til at jeg blev drillet på den katolske skole. Jo mere de kaldte mig navne, jo mere eksem fik jeg. Hver morgen tikkede jeg og bad min mor om at blive hjemme, men blev alligevel sendt afsted, med verdens mest kærligheds fyldte og pinlige madpakke, fyldt med frugt, smilende håndmadder og søde beskeder på servietten. Jeg smed den for det meste ud inden jeg tog i skole, og nogle gange gemte jeg den til jeg fik fri for ikke at blive drillet endnu mere. Vi skulle stille op ude i skolegården inden morgensang, så stod vi der i 10 rækker, børn og unge, inden nonnen kom og hentede os ind til morgensang. Nonnen, Petricia tror jeg hun hed, lignede et eller andet dødt. Hendes øjne hang under de stærke flaskebundsbriller og så havde hun hår på overlæben. store stride hår. hun lignede en stor klumb hud og hun snakkede som klumbet flødeskum. hun var en klumb. Hun var ulækker. Timerne i skolen husker jeg ikke meget fra, jeg sad bagerst til venstre, med vinduet ved min side. Der kunne man se over til børnehaven hvor børnene legede og kravlede i træer. Jeg var ikke særligt populær, men jeg havde da nogle gange en ven med hjem fra skole. hun var rødhåret og meget tynd. vi drak saftevand og spillede brætspil. Jeg sukkede altid lettet når hun var taget hjem, så kunne jeg lege i fred. Jeg brugte meget tid i vores lille forhave, der nok kun var omkring de 5-7 kvadratmeter. byggede små verdener og lavede mønstrer med sten og grene. På mit værelse havde jeg en gammel smykkeæske fyldt med døde insekter. Min døddyrs samling kaldte jeg den. Der var brumbasser, en enkelt guldsmed og et par fluer og en hvepse. og en sommerfugl. De stod påpasseligt ved siden af mine cd'er, åbne. så jeg kunne se dem fra min stol. Jeg var stolt af den. Indtil vi fik en kat der åd hele lortet en dag imens jeg var i skole. Jeg samlede på alt muligt andet også, Cd'er for det meste og bøger, og katteøjne fra cykler, sten og kogler. kastanjer. skruer og andre små underlige ting jeg fandt på jorden. Efter skole hver dag gik jeg rundt alene og legede i en park der lå 200 meter fra hvor vi boede. Parken var fyldt med træer, og om vinteren kunne man kælke ned af den høje bakke. Jeg var egentligt ret ligeglad med parken, jeg havde fundet guld for enden af parken. Det var masse producerede små rækkehuse hvor alle alkoholikerne boede. De havde en lille losseplads, hvor der var tindåser og en helvedes masse skruer. En af alkoholikerne havde også en stor sort hund. Den hed Karlo. Karlo kunne jeg godt lide. Så sad jeg der på en trappesten sammen med en gamle karlo og delte den del af madpakken jeg måske havde gemt i smug. Min mor sendte engang et spejderkorps ud for at lede efter mig i parken fordi hun ikke kunne finde mig. jeg kom altid hjem med blødende knæ og albuer fordi jeg var faldet på skateboard. Jeg fortalte hende aldrig om lossepladsen eller Karlo.

------



FORTSÆTTELSE FØLGER..................

lørdag den 27. april 2013

DET ER ALLE DE ANDRES LYKKE

det er alle de andres lykke der giver mig håb. det er de uskyldige børns begejstring for hver eneste nye centimeter af verden de ser. det er byen der giver mig håb. det er statuen for evigt forstenet på tagtoppen der giver mig håb. det er turisterne med kameraer. det er solskin igennem et vindue og fadøls drikkende rige bastarder i Nyhavn der giver mig håb. det er kyssende kærestepar. det er træernes lange arme. det er alle de andres lykke der giver mig håb. det er høje hæle på brostenene. det er sol i øjnene. det er vindens kærtegn i mit hår der giver mig håb. det er alle de andres lykke der giver mig håb. det er børn i baggården og to damer på 80. det er musikken på strøget. det er en flot mand med hat. det er alle de andres lykke der giver mig håb. det er murstens bygningerne. det er tagstenene. det er mønsteret på fortovet. det er skyerne der  bevæger sig hurtigt over københavn der giver mig håb. det er alle de andres lykke der giver mig håb. det er kunsten. det er musikken. det er musikken. det er musikken der giver mig håb. bassen. guitaren. trommerne. det er alle de andres lykke der giver mig håb. det er kvinder med solbriller og langt hår. det er mine venner der griner. det er dem jeg ikke kender der griner. det er mine kæres lykke der giver mig håb. det er alle de andres lykke der giver mig håb. det er det at være velvidende om vanvidet der giver mig håb. det er okay. det er iorden. det er her. det går aldrig væk. det er alle de andres lykke der giver mig håb.
håb om at jeg en dag også vil føle lykken.
den umiddelbare lykke.
den latterlige og tilfældige lykke.

idag var det tæt på.

fredag den 26. april 2013

ONANERER TIL BUKOWSKI

det ser ud til at rødvinen og de tragisk tunge øjne er enige
det ser i den grad også ud til at det vil tordne lige om lidt
luften føles så tung og varm, det er næsten svært at f'å ilt
det hele ligger og ulmer indeni som et glødende bål i blæst
det er i vandet, på himlen og under hver eneste vendte sten
cigaretten der ryger sig selv i et frostfasset øjeblik griner
og de latterlige erindringer marcherer som små soldater i takt
tænderne bliver helt sikkert mere gule og mit hår vil gro
det er det eneste ene jeg kan være fuldstændigt sikker på
på de lange dage kommer den misantropiske medlidenhed
listende på tåspidserne, knipsende, med sort jazz hat
og det eneste der er tilbage at gøre virker ligegyldigt
selv mine tømmermænd er blevet gentaget så mange gange
at det begynder at minde om en folkekær og dum serie på tv2
er der gået flere dage eller uger med slørede sorte øjne af lort
det er der fandme ingen der nogensinde og forever vil finde ud af
dette dumdristige paradis af klingrende flasker i mundvigen
røg som silke imellem pegefinger og den konstante langemand
mænd med stikkende skæg på halsen og melankolien i munden
til lyden af forladte samtaler og gudfordømte gimper der stinker
der er ingen der kan forstå det, forstå hvor forladte vi alle er
jeg hader alt der har med jer at gøre, rendyrket dyrisk had
til jer allesammen
FUCK JER

jeg er en krøllet heks fra joguslavien
til tider er jeg også en pulverheks
GIV MIG DIT
C O K E
og JA! jeg har også tænkt mig at drikke alt vinen
 
nå men altså
det eneste der
efterhånden
er noget værd
er at gå på druk
rejse sig fra de døde
dagen efter
og at onanere
hvis man altså
kan tage sig sammen til det
og overhovedet
kan komme i tanke
om noget i denne verden
der bare kan
gøre en
en lille smule
liderlig
 


JEG RYGER MANGE CIGARETTER
JEG RYGER NOK  OMKRING DE TO PAKKER OM DAGEN
JEG RYGER NÅR JEG STÅR OP
JEG RYGER INDEN JEG GÅR I BAD
OG EFTER JEG HAR VÆRET I BAD
HVIS IKKE AT DET VAR FYSISK UMULIGT
SÅ HAVDE JEG NOK OGSÅ RØGET I BADET
JEG RYGER NÅR JEG VENTER PÅ BUSSEN
JEG RYGER NÅR JEG LIGE HAR VÆRET I BANKEN
JEG RYGER FAKTISK FEMOGTYVE GODNAT CIGARETTER
JEG ELSKER CIGARETTER
DEM KAN MAN FANDME REGNE MED
OGSÅ I REGNEN
HOLD KÆFT HVOR ER DET TILFREDSTILLENDE
CIGARET JUNKIE
KUNNE DE KALDE MIG
JEG STÅR I HVERT FALD IKKE OP AF MIN SENG
HVIS JEG IKKE HAR NOGEN
CIGARETTER
JEG   K A N  BARE DET MED AT RYGE
jeg er ikke længere forelsket i dig
hvis forelskelsen før var et barn i baggården
er den nu to teenage piger der ryger i smug
den er ikke længere smuk og uskyldig
den er ødelagt, af miljø og opvækst
jeg er ikke længere forelsket i dig
jeg bestemt ikke længere...
forelsket i dig
 
TIL JENS.
Krigsguden
DU ER EN EVIG HERORISK KRIGSGUD
MED ET PORNOGRAFISK KÆMPE LEM
DU SVINGER DIN LANCE
OG FÅR PIGERNE TIL AT DANSE
LAD ØLLET SKUMME FOREVIGT
TIL LYDEN AF SABBATH VIL DU VINDE
BLODET FRA FJENDEN VIL SPRØJTE
OG AFHUGGEDE HOVEDER NÅR NY HØJDE
FUCK MARS, TYR OG ARES
JEG ER DIN SKØGE OG JEG VIL REDDES
 
HVORFOR JEG GÅR I SORT
JEG ER FORELSKET I EN GAMMEL OG DØD MAND
JEG ER KNALDHAMRENDE FORELSKET I DIG
OG DIT KRØLLEDE SIND
JEG VIL SPISE HVERT ET BOGSTAV DU HAR RØRT VED
OG JEG VIL ONANERE TIL HVER SÆTNING DU HAR SPYTTET UD
OG DU VED DET SLET IKKE
DU HAR INGEN ANELSE OVERHOVEDET
FOR DU ER DØD
VERDENS SMUKKESTE MAND ER DØD
MANDEN DER KENDTE SANDHEDEN
JEG VIL GÅ FOR EVIGT KLÆDT I SORT FOR DIG
OG DET SJOVE VED DET ER
AT DU VILLE SIKKERT SYNES JEG VAR EN SO
MEN DU VILLE OGSÅ GRINE
OG SÅ VILLE VI DRIKKE VIN OG ØL
VI VILLE VÆRE LIGEGLADE
VI DRIKKER HVAD DER BLIVER SAT FORAN OS
ÅH HVOR JEG DOG ELSKER DIG
DIN FUCKING IDIOT
HANK
HENRY CHINASKI
CHARLES FUCKING BUKOWSKI
JEG VIL SNAVE DIT ARREDE FJÆS



torsdag den 25. april 2013

jeg har drukket for mange øl
Jeg har helt sikkert drukket for mange øl
igår
SPRUT PARANOIA
Mine indvolde klæber til hinanden
Snører sig sammen for at
Folde sig ud igen endnu hurtigere
Mine hænder ryster
Og det hele føles så akavet
Jeg går akavet
Og hele verden stirre kun på mig
Blikke fra bløddyrene
Hvordan ser jeg ud?
Akavet
Mit hjerte springer sig selv over
Jeg sveder
Jeg tror at jeg skal besvime
Jeg besvimer helt sikkert
Eller også springer min lever i luften
Åh
Jeg er helt sikker
JEG SKAL DØ
Tak for alt
Jeg mister min sjæls fodfæste
Og tager hovedpring
Lige direkte ned i angst tønden
Hvad gør jeg hvad gør jeg
HVAD ER DET PÅ HIMLEN?
Tænk hvis der ikke er mere ilt
Tilbage
OVERALT VAR DET OPSLUGT
Slut!
Det er længe siden jeg har set en fugl
DE ER FLYGTET
Velvidende om jordens undergang
Jeg må ud
UD
Kravler akavet rundt i gaderne
Nikotin og koffein
Fucking bæster
Jeg vidste i ville gøre det ved mig
Jeg skal have en øl
Jeg skal virkelig
have
Én øl
Der er to muligheder
Enten
Så isolerer du dig
Liggende med dynen over hovedet
Dyrker angsten
Og overvejer at skrive testamente
Til lyden af dit eget åndedrag
Hyperventilation
Eller
Så drikker du dig stiv
Knaldhamrende
Fucking
Stiv


tirsdag den 23. april 2013

KAPITEL 1

jeg er begyndt på noget af et projekt. i må godt læse en lille smule af det..
"Jeg er vel det de kaldte en horeunge. Min mor mødte min far da hun var 17. den historie har jeg hørt flere gange. Min mor havde kæmpe mæssige bryster og kort afbleget hår.  De var til fest i udkants danmark, en sommernat. Min far, den eneste sorte mand i miles omkreds, i fint tøj, brækkede sig ud over det hele. min mor tog ham med hjem, hun boede stadigvæk hjemme. skide fuld og på rulleskøjter stod min far så der. med afro, overskæg og små lyserøde underbukser. så gik der vist et par år, og de flyttede sammen til Århus. "Nu får hun ikke sin uddannelse" var det eneste min morfar havde sagt da min mor havde fortalt dem at hun var gravid. Så kom jeg, uplanlagt. Jeg blev født d. 25 maj 1991, på Haderslev sygehus. der skete ikke meget på det tidspunkt, Nirvana udgav Nevermind, Estland, Letland og Georgien erklærerede sin uafhængighed fra Sovjetunionen og Miles Davis døde. Min morfar havde rendt byen rundt for at finde en gave inden jeg skulle komme til verden, min morfar er en stor mand. flot trimmet skæg, solbrun fra arbejdet, kæde om halsen og over 125 kilo, og lignede mest en mafia boss ved siden af min lille mormor, der snildt kunne blæse væk hvis vinden tog fat i det grå krøllede hår og cigaretten imellem fingrene, så det var med sveddråber og varm pande ham og min mormor ankom til hospitalet. De kendte ikke mit køn endnu, min mor var sikker på at jeg var en dreng. en lille brun dreng med mørkt hår. Hun ville kalde mig Søren. Min morfar havde købt en dukke og en fodbold. Jeg blev født klokken 18.05, med kobber rødt hår og grønne øjne. De kaldte mig, Maja.
Jeg græd ikke, jeg lå i min mors arme og kiggede hende lige ind i øjnene. Hun har senere fortalt mig at det var som om jeg kunne kigge lige igennem hende, at jeg havde set det hele før og mine øjne var flere hundrede år gamle. Det skræmte hende på en smuk måde.
Jeg husker ikke en skid fra da jeg var lille, men jeg har fået fortalt at jeg var et stille og eftertænksomt barn. Jeg stolede ikke blindt på alle der snakkede babysnak til mig og jeg gad bestemt ikke at være i armene på nogen jeg ikke kendte. Min mor og far gik fra hinanden da jeg var omkring de 3 år. Jeg boede hos min mor og besøgte min far hveranden weekend. Vi boede på det tidspunkt i en lille lejlighed i Slotsgade, jeg husker at min mor læste højt af Pippi Langstrømpe og jeg husker at hun havde malet mariehøner på min ene væg.
Når jeg besøgte min far sov jeg i hans kuffert, det var den eneste måde han kunne få mig til at falde i søvn. Han prøvede med historier, sang og "nu falder du fandme i søvn Maja". Men jeg ville kun sove når han redte op til mig i den gråbrune kuffert. Min mor var enlig mor, gik på det tidspunkt på seminaret og hun havde mig med i en barnetaske hver dag, til forelæsninger og timer, men det gik ikke i længden. Jeg begyndte i børnehave."


søndag den 14. april 2013

AMOK

ÅH SÅ LAD MIG DA FOR GUDSSKYLD VÆLTE RUNDT IMELLEM BILERNE
IND OG UD OG IND SOM I EN UFRIVILIG POGO I UNGDOMSHUSET
LAD MIG LØBE AF HELVEDES TIL HVIS JEG VIL
LAD MIG I DET ENE SEKUND STÅ VED SIDEN AF DIG
OG I DET ANDET SVINGE MIG I LYGTEPÆLENE OG LYSEKRONERNE
MED EN LAVINE AF COKE LØBENDE UD AF NÆSEN
OG LANGE RØDVINS TÆNDER SOM LANCER
LAD MIG SKRIGE MINE RYGERLUNGER UD TIL DE LIGGER PÅ ASFALTEN
SORTE OG SLIMEDE OG SKÆVT SMILENDE
OG LAD DEM KRAVLE ENDNU LÆNGERE NED AF VEJEN IMENS DE STADIG SKRIGER
ÅH SÅ LAD MIG DOG
LAD MIG BADE I MINE EGNE ORD OG SKYLLE HELE LORTET UD I TOILETTET
LAD MIG SPARKE REGERINGEN I SKRIDTET OG SÆTTE ILD TIL HELE PISSET
LAD MIG LAVE PIROUETTER HELE VEJEN NED AF NØRREBROGADE
I BARE OG BLØDENDE TÆER
MÆRKE HVERT ENESTE GLASSKÅR OG STADIG VENTE PÅ MERE
LAD MINE ØJNE DRÆBE HVER ENESTE TÅRER
OG LAD MIG KUNNE KASTE MINE KUGLERUNDE ØJNÆBLER SOM KASTESTJERNER
OG LAD DEM RAMME HVER ENESTE ELENDIGE KVADRATMETER AF DENNE BY
 OG SIDDE FAST I DOBBELTHAGER MED MODHAGER
LAD MIG SMADRE GADEHJØRNERNE KUN MED MINE HÆNDER
ÆLTE DEM OG SMIDE DEM IND I VERDENS STØRSTE OVN
OG KALDE LORTET FOR TRYLLEDEJ
FORME DEM I ALLE SALGS FORME SOM DIG OG MIG
OG SMIDE DEM OP HIMMELEN VELVIDENDE OM AT NASA VIL SKYDE LORTET NED
ALLIGEVEL
LAD MIG NU FOR HELVEDE BARE FÅ LOV
JEG BEDER IKKE OM FLERE ÅR ELLER DAGE
LAD MIG GÅ AMOK I BLOT EN TIME
AMOK AMOK AMOK AMOK AMOK
A-FUCKING-MOK
LAD MIG IMITERE ATOMBOMBEN MED MIN KROP
LAD MINE BLODÅRER SPRÆNGES TIL ATOMER
OG LAD MIT BLOD FLYDE FOREVER OG EVIGT IGENNEM INDRE BY
SOM EN SINDSSYG TSUNAMI SLUPPET FRI FRA FLERE HUNDREDE ÅRS FANGESKAB
FRA LAS FUCKING PALMAS´S TURIST BEFÆNGTE LORTE STRAND
LAD MIG RIDE PÅ MÆLKEVEJEN OG LAD MIG GRINE HØJT OG LÆNGE IMENS
LAD MIG FLYVE OVER TAGTOPPENE I MIN SORTE HAT
LAD MIG SLÅ GRÆSSET HELT NED TIL RODEN
OG LAD MIG SPISE ALLE KIRSEBÆRENE
SÅ JEG TIL SIDST SIDDER NØGEN PÅ GULVTÆPPET MED RØDT SAVL I HELE FJÆSET
OG SKIDE KERNER I FLERE DAGE SÅ JEG IKKE GLEMMER AT JEG SPISTE DEM
ALLE SAMMEN
LAD MIG GIV MIG NU LOV OG LYST
LAD MIG RIVE SIDERNE UD AF BØGERNE
FORTRYDE DET OG SY HVER ENESTE PÅPASSELIGT PÅ PLADS
LAD MIG SLÅ KOLBØTTER PÅ PLÆNEN DER IKKE MÅ BETRÆDES
OG LAD MIG PILLE KERNERNE UD AF HVER ENESTE VINDRUE FOR JER
LAD MIG LIGGE GRÆDENDE I RENDESTENEN MED EN HÅND FOR STRUBEN
OG LAD MIG STJÆLE BOWLINGSKO OG SÆTTE FLUEBEN
PÅ HELE LISTEN JEG SKAL NÅ INDEN JEG DØR
LAD MIG KØRE MED 180 I TIMEN MED VINDUET UD AF HOVEDET
LAD SPYTTET SPRØJTE OG STÅ FRA MUND
OG LAD MIG VÆRE DIN USLE KØTERHUND
GØR NOGET DUMT OG GIV MIG SKYLDEN
JEG VIL ALDRIG LÆGGE MIN MENING PÅ HYLDEN
HYLDEBLOMSTERNE SKAL KNUSES
FØR AT DER KOMMER SAFT
MEN JEG ER IKKE GARTNER
SÅ HVAD FANDEN VED JEG
OVERHOVEDET
MEN LAD MIG NU
LAD MIG DANSE LINDYHOP MED LARS LØKKE
OG LAD MIG DANSE TRAGISK TANGO MED THORNING
LAD MIG KYSSE HVERT ENESTE ENSOMME BARN BLIDT PÅ PANDEN
OG KASTE BABYER EFTER DE UFRUGTBARE
LAD MIG FOR FANDEN I HELVEDE
ALLAH, BUDDHA OG EVIG KÆRLIGHED
SMIDE MIG I GRÆSSET OG SLÅ HOVEDET HÅRDT NED I BORDET
LAD MIG KNÆKKE BLYANTEN OG BLIVE BLIND
LAD MINE FJENDER FÅ EVIG LYKKE
LAD HVERT ENESTE VÆRTSHUS FÅ EN OMGANG
OG LAD MIN FAMILIE LEVE LÆNGE
LAD MIG SIDDE PÅ SKYEN OG HOLDE ØJE
MED AT DE ANDRE FÅR LOV
ÅH LAD MIG NU
STARTE FRA BEGYNDELSEN OG SKRIVE HELE LORTET OM IGEN
OG IGEN
OG IGEN
OG IGEN
OG IGEN
OG IGEN
OG IGEN
OG IGEN



lørdag den 13. april 2013

Hvem stjal min stodder sjæl? så blød og så meget kvinde


                                                                                                 Man skulle have boet i paris....
sidde på altanen om morgenen med latterlig latte
imens ens to døtre var med faderen efter is
det ville være okay den morgen
fordi sådan en mor ville jeg være
man skulle have været en 48 årig ældre dame
med rød kjole og flot sort hat
i hendes bedste alder
så kunne vi snakke om at den grimme ælling
var blevet til en smuk svane
der ville være harmonika musik
og  lange baguettes
der ville være en stor og ren hvid seng
og en åben altan dør
hvor vinden ville danse saligt med de hvide gardiner
til lyden af en fransk spilledåse
hvor slyngplanterne ville liste sig ind af døren
og det varme vejr ville kilde mine tæer
man skulle helt sikkert have boet i paris
slentre igennem byen med en rød og hvid stribet t-shirt
med en mørkhåret mand med moustache under armen
han ville
måske endda stoppe op foran kanalen, 
 plukke en blomst, sætte den fast i min hat
kysse mig under broen
til lyden af sød Billie Holiday
der mindede mig om hvor jeg kom fra
det ville være rødvin under fuldmånen
og lyden af en skrivemaskine
til rytmen af en klarinets
vemodige udenlandssang
flirtende piano
oppe fra femte 
det ville være
at være nøgen i en morgenkåbe
det ville være igennem byen
med vind i håret og røde kinder
det ville være ostebord
og  femogfyrre fransk talende ældre herrer
der diskuterede politik og kunst
imens de drak
espresso og spillede skak
på en travl café med hvidt skæg
man skulle have boet i paris
gå i teateret om onsdagen
gå alene hjem over byens brosten
med hjertet fuldt af eventyr
høre summen af mennesker fra cafér
med en violin dansede efter sig
månen synge 
og norte dame ringe natten ind
kysse sine døtre på panden
bag myggenet og stjerner
velvidende om mandens trygge arme
senere
ville holde om sig
tæt
man skulle have boet i paris
man skulle fandme have boet i paris
men jeg har kun mine drømme, baby
jeg har kun mine drømme
og disse lange nætter
i betonens land bag neonlys
en knallert kører forbi
det regner i danmarks københavn
pladespilleren er gået i hak
en væltet vinflaske snor sig ned af bordbenet
imens tagsten flyver rundt
går ritualsk igennem byen
         tungt

du er min engel, hvisket i øret
hænderne med negle boret ind i panden
videre igennem håret, afklippet
du er min, for evigt
for evigt forbandet og plantet
       i nethinden

den som hvisker lyver
kaster flasken mod væggen
så vægen i stearinlyset vakler
skælvende, bange
uvidene om vanvidet
       endnu


et brev til en længe glemt elsker
du som flaske halsen hersker
jeg ser dine bedroom eyes endnu
kysser dig blidt og går helt itu
igennem natten sanseløst
som var det ved moders bryst
du er min eneste ene
på livets nøgne scene
sat på barstolen
varme lår under kjolen
alt føles så ligegyldigt
men med dig er det
fuldt og fyldigt
i nat

føl mig som ingen andre har følt mig før
glem alle de andre og fil mine skarpe klør
fil dem farligt famøst ned til roden
og lad os svømme ned langs floden
af begær og bare tæer
i fuldmånens skær
fortæl mig alle dine hemmeligheder
tragedier og sandheder
fortæl mig om dit kryptiske sind
og lad mig ligge nøgen nyfødt og blind
vis mig dine dybe og kloge øjne
fyld dem med eventyr og lange løgne
kys mig som der ingen dag i morgen var
og lad os rejse langt væk herfra
i et øjeblik

Hvis Mit Liv Var En Film
så tror jeg måske ikke at den havde været set af særligt mange i biografen
jeg tror heller ikke at den ville vinde fine priser eller gå på den røde løber
ja, den ville i hvertfald aldrig komme i nærheden af palmer og ham de kalder oscar
Hvis Mit Liv Var En Film
ville dens intro nok være alt for langtrukken og langsom i optrækket
og folk ville sidde i biografen og gabe og nogle ville måske endda give op og gå
soundtracket derimod ville have været eminent
hele ventetiden værd
men det ville ingen kunne vente på
Hvis Mit Liv Var En Film
havde den ikke nogen genre - ingen kategori
man kunne selvfølgelig prøve
Hvis Mit Liv Var En Film¨
en ungdomsfilm fra amerika med college jakker og football
ja, så havde de nok placeret mig alene i kantinen
eller på toillettet med madpakken og en smøg i munden
eller også så havde jeg højstsandsyneligt bare slet ikke været med
Hvis Mit Liv Var En Film
og en galning jagtede mig igennem skoven med en kniv og en ski maske
imens jeg skreg, væltede og mistede trøjen så man kunne se mit ene bryst
se, denne situation ville aldrig forekomme
jeg er en klog tøs, jeg går ikke ud i skoven alene en mørk nat
og sgu da slet ikke omkring halloween
så den film ville aldrig se dagens lys
Hvis Mit Liv Var En Film
og man smed mig ind midt i en romantisk komedie
postbud fra provinsen møder kvinde på kontor i storbyen
ville jeg skræmme ham væk med et host og tunge øjne med tømmermænd
the end
Hvis Mit Liv Var En Film
og jeg kom gående en mørk nat
med fireogtyve sorte ræve i række efter mig
en klovn spillede pik i smug
imens fransk musik kørte fra en båndoptager på månen
så kunne vi snakke noir og pornofilm
og så er vi måske på rette spor
Hvis Mit Liv Var En Film
ville den helt sikkert ikke ende med en happy ending
næ nej
Hvis Mit Liv Var En Film
så døde alle til sidst
ja, den skulle faktisk bare slutte ved Point Of No Return
og så skulle der være noget med ild
Hvis Mit Liv Var En Film
En musical ville gøre mig maks suicidal
En kortfilm ville være for kort og noget lort
tar ting som man tar det, alt for normalt til avant garde
stop motion ville give folk med epilepsi anfald på anfald
og hvis det var en tegnefilm ville tegningerne ryge ud til storskrald
Hvis Mit Liv Var En Film
MEN DET ER DET IKKE
så jeg holder min kæft.

torsdag den 11. april 2013

en gammel ting; FLOSS

FLOSS

i pisserenden ligger københavns trofaste rubin
larsbjørnsstræde nr. 10 for at være helt præcis
det er en spansk guitar med distortion
og en helvedes masse skrumpeleverer i produktion
på en tirsdag får man to gyldne for trejdve penge
og to tvillinger på trejdve med hjem i seng
festen forsætter
og det har den gjort siden firserne
om dagen minder det mest om en saloon
i det vilde vesten
bare uden heste men ellers passer resten
piger mener de har en fisse
med store bogstaver på toiletdøren
mænd der griner og klapper dig i røven
her får du lov til at suge din nikotin
naturligvis
du kan også få et ekstra gram kokain
eller dollargrin fra et rigt svin¨
drengene danser tango hele vejen
hele vejen ned i helvede
imens kvinderne
de svinger stængerne
i rytmen af byens puls
det er triple x op på bodega bare ben og neonlys
og du kan helt sikkert få en ny kønssygdom
hvis du kommer udenbys
fra det lokale klirentel
til punkerne påpasseligt i kælderhjørnet
og de gudsførdomte gymnasie-elever
der bare er i vejen og fylder
det er velkommen i manégen
det er et skævt klaver i mol
og mærkværdige tanker fra din mormors chartol
jeg fortæller dig alle mine hemmeligheder
men jeg lyver om min fortid
vi tar alle mareridtene og ligger dem ved hoveddøren
 der skåles i et røget brudeslør
imens en ung herre leder efter en chauffør
saxofonerne danser og hviner
bilerne flyver forbi
imens vi allesammen griner
velvidende om at
dette er endestationen
inden
helvedet.
bryder løs.
hvor er hun smuk
den frække tøs










onsdag den 10. april 2013

det kan og vil blive meget værre-Historien

Jeg er sådan en deprimeret type, eller det har jeg været. Jeg er det som sådan nok egentligt også stadigvæk. Men det er okay.
Jeg lå engang meget ned i min seng, min mor kaldte det post-teenage-verdens-smerte, men jeg kunne ligge der i flere dage af gangen. Nogle gange kunne der gå flere uger uden at jeg rejste mig op. Jo altså, jeg rejste mig i ny og næ for at gå på toilettet. og i bad, og derefter tog jeg tilløb i et par timer og rejste mig helt ned i byen, på mit stamværtshus. Med påmalet smil og friske øjne. Så drak jeg mig beruset, blev verdenskvinde og røg cigaretter og lagde dem i små mønstre i askebægeret. Nogle gange kunne jeg gå hen at blive endnu mere deprimeret af at bartenderen kom og tømte det satans askebæger. Så efter et par timer erklæret i neonlysets skær, så samlede jeg nok den flotteste mand op i nærheden, tog ham under armen og spillede små dum for et øjeblik af det de kalder kærlighed. Ej, hvad betyder det og ej, sig det nu. Smed ham ud dagen efter, og lagde mig selv ned. Sådan gik der flere dage, måneder og år. rent faktisk. så en dag, så mente min moder at det var nok. Så hun kørte mig hen til lægen, hvor jeg fint skulle sætte en masse krydser på et stykke papir. Med en blyant. Så sad de der, min mor med bekymrede øjne og lægen vippende med foden. og mig, med mørke øjne og morgenhår. et kryds her, et kryds der. Hvordan har du det? HAR du selvmordstanker? . Hvor mange genstande drikker du om ugen, unge dame? Nej, jeg har ikke tænkt mig at hoppe ud fra en bro, ligeforløbigt i hvertfald. og jeg drikker bestemt ikke mere end en gennemsnitlig HF elev, som jeg nu engang var, dengang.  Så skulle jeg have piller, til min svære depression. For det kan læger nemlig se, ud fra et skema med små krydser i kasser, at man har.  Så, angstdæmpende medicin og lykkepiller er vejen frem, fik man afvide til samtaler på  den psykiatriske afdeling, på Kolding sygehus. Jeg spiser den dag idag ikke engang en pamol når jeg har hovedpine, eller menstruations smerter. Men ned kom pillerne, slugt af min intetanende unge hals, imens jeg stadig lå i min seng. Så gik der vidst noget der lignede et par måneder, og jeg rejste mig da også op fra sengen. men det var også det. Jeg er typen der græder til reklamer, hvor folk bliver gift. og får kuldegysninger når musikken er rigtig god. Ja, jeg onanerer skam også når jeg har lyst til det. Vi er vel mennesker. På lykkepiller mærker du absolut intet. du befinder dig i en zombielignende tilstand, hvor du aldrig er helt glad... eller ked af det, trist, deprimeret. så de virker vel efter hensigten.. du er bare.. til. du eksisterer og går rundt imellem andre mennesker, kun derfor ved du det. Det er ligemeget, ligegyldigt. Hvis jeg havde været en mand i den periode, havde jeg helt sikkert ikke kunne få stiv pik. på nogen måde. Kan man leve med det? NEJ - jeg kunne i hvertfald ikke. så jeg stoppede fra den ene dag til den anden. Den dag idag havde jeg nok gjort det en smule anderledes, og trappet lidt ned efterhånden. men. væk fra det skulle jeg. og der, mine damer og herrer. der rammer man bunden. og når du rammer bunden, så rammer du endnu dybere ned, og finder ud af at bunden kun var en afsats.. du skal endnu længere ned, og måske rammer du endda flere hundrede afsatse før du rammer. BUNDEN.  og hvis du nogensinde tror at "nu kan det ikke blive værre".. så jo, min skat. Det kan det!.. det kan og det vil blive meget værre. Jeg husker ikke meget fra den tid. jeg ved jeg lå i min seng, og jeg ved noget om at der var noget med en anden slags form for medicin. som involverede noget med nogle flasker og lange nætter. ja jeg ved det virkelig ikke. men jeg mærkede det. jeg mærkede hele lortet. jeg mærkede hvert eneste lorte sekund af livet. jeg mærkede min gråd, mine kilo opadgående for hurtige endorfiner, mærkede tømmermændene, mærkede angsten, mærkede liderligheden, mærkede elendigheden, jeg stak en stor fed hånd ned i hele møgbunken og begyndte at trække en tråd ud af gangen. og det. det er det vigtigste.  Så skete der en masse ting, bla. bla bla. besøg hos en masse psykologer, terapi.. blablab pædagoisk-psykologi hjælper ikke på mig.. Jeg var min egen psykolog. Et års tid eller to efter, flyttede jeg fra Jylland til København.  - og det var ret heldigt. Jeg tror at jeg tør, uden at tøve på de ord jeg nu vil skrive, skrive at; Så tror jeg at jeg havde hoppet ud fra noget højt, slugt flere hundrede piller eller skåret mine håndled i flere tusinde stykker, hvis jeg ikke havde fået den idé at flytte væk. Det er ikke fordi at jeg ikke er fyldt med evig kærlighed til den by jeg kommer fra, det er jeg i den grad. der var bare intet tilbage. der var ikke et gadehjørne, ikke en tagtop, ikke et træ, vindue,  ikke en bar eller værtshus, ikke et menneske, ikke en ting jeg ikke havde set eller foretaget mig tilbage i den by. Jeg elsker at komme tilbage i ny og næ, og ikke at kunne gå 4 meter uden at skulle stoppe op og snakke med en bekendt. Det er skønt. og det er skønt, at få en pause fra Københavns puls, geare ned, dét kan jeg jylland i den grad. Nu, idag og imorgen er jeg til. eksisterende eksistens. på den onde og uhåndgribelige åndssvage måde. ingen lykkepiller her. kun rent menneske. på godt og ondt. Det sætter jeg pris på.  ligsom jeg sætter pris på mit mørke krøllede sind...... det har jeg lært! jeg har lært at det er okay. jeg har lært at det kan og vil blive meget værre. jeg ved ikke hvornår eller hvorfor. men jeg ved at det er en realitet, og jeg ved at jeg skal nyde øjeblikket der er. der kommer. og var.  Jeg ved at der kommer dårlige dage, og jeg ved at der også kommer okay dage. Der kommer regn, og der kommer sol. så kommer der måske en storm.. og noget hagl. men blomsterne springer ud til foråret igen. og det er okay. der er intet der slår mig omkuld længere. jo. jeg bliver slået omkuld flere gange om dagen, og det overrasker mig. ja., men det overrasker mig ikke at det overrasker mig. forstår i? ..  DET ER FLOT NÅR DU VÆLTER OMKULD FOR FANDEN! det er bare dét. .. det er det bare.. og ja, Nordkorea er igang med at sætte tredje verdenskrig igang, og det kan og vil blive meget værre. menneskeheden er et flop forhelvede. det overrasker mig ikke længere. Vi er magtliderlige-egocentriske-møgdyr, der suger alt liv ud af denne planet til lyden af jordens hjælpeløse skrig.  Regeringen er korrupt, OG HALLO MAN, DANMARK! - landet er ved at kapitulere, ingen robin hood her. Det kan og vil blive meget værre. Men vi er forhelvede nødt til at tage hinanden i hånden engang imellem, og lige huske på.. at lige nu, så er det okay. det er OKAY at det hele er fucked up... ah. fuck it. sidespor.. men altså.. Så kan det godt være at jeg ikke har fået en fin studenterhat, en tur i hestevogn og et flot stykke papir at vise frem til børnebørnene..  Men jeg har købt mig en sort hat, gået en tur ned af Nørrebrogade med sol i nakken og en smøg i munden, velvidene om en notesbog med friske blanke sider liggende, ventende og spændt i håndtasken...  og det er fandme ligeså flot...

"og hey se.. der er et egern i det træ der. den er sgu sød, hva?.. er det en kogle den har i munden?. Vil du ha en smøg? skal vi sætte os på den bænk der, i solen? .. Selvfølgelig vil jeg hjælpe dig med at flytte! . ej, det skal du ikke tænke på, jeg giver sgu den næste! .. Lad os gå en tur.. og lad mig forklare dig hvad jeg ser...... kan du se det, vi kan se os selv i vandet, vores spejlbillede er.... hold kæft jeg ligner en idiot.. det er skønt...  "

søndag den 7. april 2013

LAD REGNEN FALDE

LAD REGNEN FALDE
LAD REGNEN FALDE TUNGT NED OVER BYEN
LAD REGNEN SKYLLE HELE LORTET FRIT
LAD DRÅBERNE RAMME MIN HUD HURTIGT OG HÅRDT
LAD DEM SIVE IND IGENNEM MINE PORER
OG LAD DEM CIRKULERE I MINE BLODBANER
HURTIGERE OG HURTIGERE
CIRKULERENDE
INDTIL HELE MIN KROP SUMMER AF LIV
FOR TIL SIDST, AT SPRINGE UD
SOM BLOMSTER FRA MIN TUNGE
DUGFRISKE OG FARVRIGE
LAD REGNEN FALDE
LAD REGNEN TROMME MOD MIT ANSIGT
RENSENDE OG RASENDE
LAD DRÅBERNE RAMME JORDEN
MED SÅDAN ET BRAG
AT TRYKBØLGERNE VIL FÅ MENNESKENE TIL AT
DANSE
DANSE I REGNEN
SOM DE ALDRIG HAVDE LAVET ANDET
LAD REGNEN RAMME BLOMSTER I
SLOWMOTION
LAD FUGLENE STYRTDYKKE OG HOLDE VEJRET
LAD REGNEN FALDE
LAD REGNEN HVISKE MIG VÅDT I ØRET
PIRRENDE OG UPASSENDE
LAD REGNEN DRYPPE FRA MIN ÅBNE MUND
OG NED AF MIN HAGE
SOM SANDKORN I TIMEGLASSET
NEDTÆLLENDE
LAD REGNEN KRAVLE NED LANGS MIN KROP
LANGSOMT
LAD REGNEN GÅ ALL IN PÅ DÅRLIGE KORT
OG VINDE HELE PULJEN
LAD REGNEN FALDE IGENNEM TAGENE
SMADRE TAGSTEN OG ISOLERINGEN
SMELTER
LAD REGNEN FALDE
LAD HVALER OG FISK SVØMME OM KAP PÅ HIMLEN
OG LAD OS TØRSTIGE RIDE MED PÅ BØLGEN
LAD REGNENS PULS OG HJERTESLAG GIVE EKKO
I GADERNE
I BYERNE
PÅ MARKERNE
OG HELT TIL LANDEGRÆNSERNE
LAD FORHELVEDE REGNEN FALDE
LAD REGNEN FALDE
OG KYS MIG


lørdag den 6. april 2013

24 TIMER


Godmorgen København
solen står op fra øst
kravler op langs tagryggen
af de masseproducerede røde murstenshuse
sætter skygger på træernes krogede grene
får dem til at ligne vilde fabeldyr
røg ud af skorstenen ligger lysserødt støv
på den dugfriske morgenhimmel
solen sniger sig ind af mit vindue på klem
sætter sig blødt og blindt på mine øjne
laver farvede mønstre på væggen
igennem ølflaskerne
og de farvede vaser i min vindueskarm
et edderkoppe spind danser i loftet
den blide brise er frisk og let
og strækker sig ud i lokalet
til lyden af mit gamle smykkeskrin
med ballet danserinden, træt
trængende til at blive trukket op
rådhusklokkerne ringer dagen ind
imens s-toget, fire minutter forsinket
bærer de halvsovende arbejdsdyr til deres
final destination
små ben med skoletasker
mødre med højehæle, cykelhjelm og kjole
stablede børn bag på bagagebægerene
gadefejerene, vasker natten bort
alting ser så lyst ud nu

 
du gør mig sindssyg
du gør mig komplet
og rablende sindssyg
du stjæler min tunge
og smidder den væk
 
- du kysser mig fortryllet fast
for at slippe med lynets hast
 
du gør mig flere år yngre
og giver mig flere tusinde
meget mere end røde kinder
...
...
...
dit dumme svin
 
 
 
 

det der skuffer mig mest
er ikke at du afviste mig
til et hvis punkt
det der skuffer mig mest er mere
at jeg var så sikker på at vi to kunne
blive et af de smukkeste fabeldyr
på denne jord
blive én og ét
et fabeldyr med fire øjne
tætsiddende
otte arme og ben
i de retninger der faldt os mest naturligt
det der skuffer mig mest
er nu
at min seng dufter af en anden mand
som ikke er dig
det er duften
der hænger i mine lagener
der skuffer mig allermest
det er dine bevægelser
jeg kan se ud af min øjnkrog
hver gang vi mødes
i byens samme rytme
det der skuffer mig mest
er at
jeg ved at du er enig
til et hvis punkt
 
 
JEG VIL DANSE TIL LUFTSIRENERNE
I BARE TÆER MIDT I METEOR REGNEN
JEG VIL SVINGE MED MIN HOFTER TIL DET SIDSTE
JEG VIL SE VERDEN BRÆNDE IGENNEM
DOMMEDAG ER HER
RED JER SELV
 
JEG HAR EN KUFFERT
UNDER HVERT ET ØJE
And I Broke My Fucking Wrist
YOU SON OF A BITCH
-
jeg damper hver gang jeg hælder en kropsdel ud af vinduet
underligt nok er der ingen der undrer sig over min opførsel
jeg kunne rent faktisk gå i gang med at ekstrem eksperimentere
hvor langt man kan hælde kropsdelene ud over vindueskarmen
inden der var nogen der opdagede en 22 årig kvinde hænge i lille fingeren
svingende fra sidde til side med store øjne og vind i kjolen
jeg kunne sågar have tabt den ene højhælede sko
er det ikke det man gør når man er en kvinde i nød?
jeg binder altid dobbelt knuder på mine snørebånd
du skal ikke stole på nogen eller noget som helst
heller ikke snørebånd
dobbelt knuder, dobbelt tjek og dobbelt op
jeg lærte faktisk først at binde mine snørebånd som 14årig
af en punker fra min efterskole på fyn, han mente jeg var pinlig
så sad vi der, på en sten tæt på en mark en sommerdag
ham, med hanekam og piercinger i hele ansigtet
og mig med teenage røde kinder, fascineret
fascineret af ham, marken og solens varme stråler
på ryggen, på hovedet for ham og sød duft af markblomst
jeg har aldrig været god til at binde snørebånd
derfor dobbeltknuderne
ja man kunne ligefrem kalde det knytning
jeg bor alligevel kun på første, til venstre helt præcist
ingen ville kunne tage det seriøst hvis jeg hældte det hele ud
over kanten
                       alligevel
-

onsdag den 3. april 2013

Alle De Nætter

- Jeg har plukket nogle digte ud fra min lille sorte bog,
det lyder frækkere end det egentligt er, men de passer meget godt sammen.
Så her er der fire styk. De handler om nat. (surprise!)


FORNEMT
-
det ville simpelthen være for nemt
hvis denne nat bare sluttede, færdig finito
det ville være for nemt hvis stjernerne bare faldt ned
hvis himlen bare gav grædende op
træerne faldt ud af jorden og fløj frivilligt ud i universet
det ville være for nemt
det ville være for nemt hvis månen bare sprang i luften
sprang i flere tusinde neon lysende stykker
asfalten smeltede og blev flydende
cirkulerende og dunkende
som hele verdens hovedpulsåre
det ville simpelthen være for nemt
det ville være for nemt hvis husene styrtede sammen
hvis vinduerne sprang på samme tid
og cigaretten blev røget i et eneste og sidste sug
det ville være for nemt
det ville være så
FORNEMT
TILBAGE
-
mine tatoverede arme
af brudte løfter og spilledåse klingrende armbånd
min skygge dansende van dango med gadelamperne
lystigt lettende på den sorte hat
mine tungsindige katte øjne
matchende de nedrullede gardiner flere meter over mig
mine fyldige blodrøde læber
flænset af genertheden med hjælp fra de lange sorte negle
mine sko's genfærds genlyd igennem byen
er det eneste evige tilbage
når mørket har lagt sig over byens tage
-
 
 
IGEN
-
du kommer tættere på mig som timerne går
jeg kan mærke din ånde i nakken
vores kroppe snoer sig om hinanden
du har en hånd på mit lår
skrigende op mod fuldmånen
rækker ud efter et stykke af stjernerne
én nat er alt hvad du får
-
 
I NAT
-
I Nat
er dine forældre her ikke længere
der er ingen kære mor
ligsom der aldrig har været nogen far
klaveret hamrer klingrende blues
velkommen i nattens vilde cirkus
det er en for pengene
to for showet
tre for at gøre sig klar
og go cat fucking go
inden det er for sent
gamle grise hvis øjne griber ud med mere
end begge hænder
kaster nakken tilbage imens de grynte griner
kællinger der katte kæler
med det sidste af klarentellet
og åndssvagt lange køer til toilettet
en svensker sover langsomt ind
imens to homoseksuelle blotter lidt af deres sind
danser på bordet, baby
INGEN MAYBE HER
blottede ben
badende i neonlysets bro mod den anden side
jeg kan se land
evighedens crawl
alligevel for bange til at tage hovedspring
fuck det vi tager to til
hæld dem bare i ét glas
mine hofter danser ufrivilligt slangedans igennem lokalet
imens jeg står i baren
vifter ferbrilsk med hænderne
jeg er lorten i dette land
hvem fanden har også ringet efter alle de fluer
jeg mener de femogfyrre fyrer
klokken i gallop
imens resten står op og tager på job
jukeboksen spiller på sidste vers
og jeg er løbet tør for smøger