mandag den 25. februar 2013

Sandheden om forhold

Idag hedder jeg Doktor Maja.
Her er en tekst til ny-singler og fraskilte.

Første stadie ; Lettelsen.
 - Lettelsen er perioden hvor du føler dig genfødt, fri, som en fugl lukket ud af et bur. Du er lige blevet single. Du vil feks. gå i byen med venner/veninder, og svare "Jeg har aldrig haft det bedre!" når du møder jeres fælles venner i byen og råbe som en vild cirkus oragutang "Wuuuuuuuuhu" ud af vinduet i en taxa lørdag nat. Du vil skåle med dine andre single venner/veninder, der er henrykte over at få dig tilbage i klubben. I vil hæve glasene og kaste nakken tilbage, "Hvad skal vi med mænd/kvinder", vil i snakke om imens i klapper hinanden på skuldrene.  Dit selvværd vil være fordoblet og det ses også på din mojo, der vil udstråle sex, frihed og "jeg vil ikke have en kæreste" derfor vil det være nemt for dig at slæbe fremmede mænd/kvinder med hjem/hjem til dem efter en bytur. Du vil gå walk of shames mindst en gang om ugen. men det er med oprejst pande og et smil på læben.. du lever jo livet! NB! DET ER OKAY! Denne periode vil blive ved i omkring 4-6 uger.

Andet stadie ; Tvivlen.
- Tvivlen vil indtræffe 6 til 8 uger efter et brud. Du har nu lavet alt det du ikke kunne lave da du var i forholdet. Du er træt af at trække i fest udsmykningen hver eneste weekend, gøre et stort nummer ud af det, sidde i byen, og betale alt for mange penge for alt for dyre øl pga. "man selvfølgelig finder mænd i indre by" .. for at vågne op dagen efter og ligne lort med tømmermænd på størrelse med rusland, efter alt den vodka du har drukket. Gjorde du nu også det rigtige? Var det nu også så slemt? og kunne i måske ikke have fundet ud af det? Du vil begynde at glemme grunden til hvorfor det egentligt var at i afsluttede forholdet. Du vil stadig tage i byen. Du vil stadig råbe i kor med venner/veninder med knyttet hånd, dog en anelse mere halvhjertet. Du er virkelig i tvivl. Indtil du en nat kommer til at lave "Fuldemands-opkaldet".. Fuldemands-opkaldet er vendepunkt nummer 1.  Dig og din ekskæreste vil mødes fulde og i vil tage hjem til en af jer, have fuldemandssex i smug overfor veninderne/vennerne. Du vil hver weekend lave en såkaldt "Houdini" overfor dine veninder/venner og snige dig hjem til ham/hende uden at fortælle dem det. Denne periode er 7 - 10 uge efter det afsluttede forhold.

Tredje stadie ; Genfødslen.
- Genfødslen betyder at forholdet har fået en ny gnist. Det er tryggere end alle engangsknaldene og i er blevet enige om at give forholdet en chance til. I vil bruge de næste par uger i sengen, lykkelige for at i har fundet sammen igen, krølle lagener flere gange om dagen og kun forlade sengen for at spise og gå i bad (hvis i altså overhovedet gør det!) I vil fortælle vennerne det med store smil imens i kigger hinanden (klamt.) i øjnene. Det hele er fantastisk... i skal nok få det til at fungere. Denne periode vil blive ved indtil max 25 uger efter i afsluttede forholdet.

Fjerde stadie;  Tvivlen pt. 2.
- Tvivlen pt. 2 betyder at I nu er tilbage til hverdagen og er ovre den euforiske-ny-forelskelse. Det er indkøb, det er opvask, det er skænderier om hvorvidt hvem der gør hvad. Det er nu (det samme) sex, og det er max et par gange om ugen. Det er hele pladen om igen. Hver eneste uge, og du vil begynde at huske hvorfor i afsluttede forholdet første gang. Var det nu også en god idé? Du vil begynde at irretere dig over hvordan han/hun spiser.. Hvordan han/hun snakker i telefon. Du vil måske begynde at gå en smule i byen med veninderne/vennerne igen, imens du brokker dig over de små hverdags skænderier du har med ham/hende. Dine venner/veninder vil begynde at brokke sig en smule, fortælle at det jo var dig selv der ville prøve igen, og at de synes det var en dårlig idé fra starten af; "Hvad sagde jeg?" Vil nogen af dem endda sige. Du vil begynde at give dem ret og indse at i egentligt ikke er sammen på grund af kærlighed, men pga. trygheden og at i ikke ville kunne holde ud at den anden var sammen med en anden. Du begynder at flirte med andre mænd/kvinder når du er i byen. (måske er du endda utro) .. Denne periode vil strække sig over ret kort tid. DU SER REALITERNE I ØJNENE! Ugerne 25-29 efter forholdet sluttede.

Femte stadie; Lettelsen pt. 2.
- Lettelsen er atter på spil og du er nu single igen.  Du vil gentage første stadie, (bare endnu vildere.)
Du vil måske afprøve nogle sexsuelle fantasier, blive tatoveret, få piercinger, købe noget dyrt.
NB! DET ER OKAY!
dette stadie vil blive ved i 30 - 42 uger efter i afsluttede forholdet første gang.

Sjette stadie; Ensomheden.
-  Du er alene når du vågner, (for det meste) og ensomheden sparker ind. Du vil nu være træt af engangsknald. Du vil være træt af byture. Du vil være træt af at spise alene og lave mad til én person. Du vil begynde at lede efter en ny potentiel kæreste. Du vil slæbe dig selv i byen, men din udstråling er "desperation" som er vendepunkt nummer. 2. og du vil få sværere og sværere ved at finde en mand/kvinde at slæbe med hjem. Du vil begynde at få afslag, når du flirter i byen. Der vil gå flere måneder imellem du har sex. Udadtil hader du mænd/kvinder og snakker ofte om hvor åndssvage folk der er i forhold er. Indeni derimod, du vil begynde at kunne forstå alle sangene du hører i radioen. Du ser romantiske komedier og ligger i fosterstilling med uglet hår i nattøj. DU SKAL FINDE EN NY HOBBY! Denne periode er meget forskellig fra person til person og kan i værste tilfælde vare i mere end 12 måneder efter et afsluttet forhold.

Syvende stadie; Afklaringen.
- Du er alene, men det er okay. Du har måske fået en ny hobby, fundet en livsstil der passer lige netop dig og det sted i livet du er. Du vil ikke længere tænke "Jeg skal bare finde en mand/kvinde" hver gang du er i byen, tværtimod. Du vil nu gå op i at have gode aftener med de mennesker du kan lide at omgås. Du vil planlægge ture på museum med venner/veninder. Gå til koncerter, deltage i arragementer og måske endda selv begynde at gøre præcis det du altid har ønsket at gøre. Du går efter dine drømme og hviler i dig selv. Du kan feks. se det smukke i at stå tidligt op en lørdag og lave en lækker latterlig brunch til dig selv. Læse i avisen. ryge cigaretter. ingen stress. Du vil begynde at nyde at leve alene. Dog stadig med et engangsknald i ny og næ. DET ER OKAY AT VÆRE ALENE. Denne periode er vendepunkt nummer 3. Først når du er nået til dette punkt vil det andet vendepunkt "desperation" begynde at gå væk. Perioden på dette kan der ikke sættes tid på.

Ottende stadie; Opbyggelsen.
- Du har i en længere periode haft engangsknald med den samme mand/kvinde. "Flergangsknald" er vendepunkt nummer 3. I har måske mødt hinanden i byen, i har måske mødt hinanden på arbejdspladsen. Eller i har måske endda bare mødt hinanden tilfældigt i toget og faldet i snak pga. et eller andet åndssvagt og har set hinanden igennem flere måneder.  Der er gnister. Der er store klamme sommerfugle i maven. Skal jeg skrive? skal han skrive? er det min tur til at skrive? Hvorfor skriver han/hun ikke? .. Det er minutter ved telefonen der føles som 100 dage i ørkenen uden vand. Du er forelsket. og dit hjerte hamrer imens dine øjne stråler når du fortæller dine venner/veninder om ham/hende. Dine venner/veninder er ved at blive sindssyge af dig, da det eneste du rent faktisk kan koncentrere dig om at snakke om er ham/hende. Solen skinner hver dag fra en blå himmel og fuglene synger dig i fjæset med lykke. DET ER BARRY WHITE OG I SKAL VÆRE SAMMEN FOR ALTID. DU er forelsket og hele verden føles som en musical. du og ham/hende er nu blevet til VI.

Niende stadie; Forholdet.
- I er nu i et forhold. I laver mad sammen. I skriver søde beskeder til hinanden. I møder hinandens venner. I tager til familie middage. I kysser og holder i hånd i offentligheden. I, I, I, I,I I laver måske en fælles telefon svarer der fortæller at I ikke er hjemme fordi at I er ude og rejse. I snakker om fremtiden, I har sex i flere uger, I ligger i ske på sofaen, og I kunne ligge der for evigt. I kan måske kigge hinanden i øjnene i flere timer, fordi det er det eneste I har lyst. I tager bade sammen, I griner sammen, I tager i byen sammen, I har tømmermænd sammen, I gør det meste sammen. I fejrer måske endda års dag med middag og vin. I snakker måske endda om at få børn en dag, I har det godt.
Denne periode kan vare for evigt. (Det har jeg i hvertfald hørt at det kan, og hvis det er tilfældet. Tillykke du har vundet i livets "kærligheds" spil. og lad være med at læs videre.) Denne periode kan også vare ikke-for evigt. og hvis det er tilfældet; læs tiende stadie.

Tiende stadie; Tilbage til første stadie.
- Læs Første stadie; Lettelsen.

Held og lykke. 
                    båtnakker.

lørdag den 23. februar 2013

HVEM JEG VAR, HVIS DU SKULLE SPØRGE FRA NOGEN

En mand spurgte mig den anden dag på en bar;
"Sig mig engang, hvem er du egentligt, Maja?" med et løftet øjenbryn og et glimt i øjet.

"Jeg er Maja. Jeg er mere nat, end jeg er dag. Jeg tror på nikotin nirvana og kaffe kærlighed.
Jeg tror på taglejligheder og jazz på vinyl. Jeg tror på lang aske på cigaretten og at byen kan vugge dig i søvn. Jeg tror på æggemadder med karse. Jeg tror på rødvins læber og Tom Waits. Jeg er fluen på væggen. Jeg er i byen. Jeg er i hjørnet på dit værtshus, konverserer med de ældre stamkunder. Jeg drikker dobbelte Fernet Branca shots på den dag hvor det føles som det rigtige at gøre. Jeg nyder byens snørklede gader, jeg nyder neon-lys-inferno og gadelamperne der gør min skygge længere og skævere end normalt. Jeg ryger ikke Hash. Jeg tager ikke stoffer. Men tilgengæld griner jeg meget højt med nakken kastet tilbage. Jeg er en dårlig kæreste. Når jeg altså er nogens kæreste . Jeg skulle have været punk rocker. Jeg skulle have været sygeplejerske. Jeg skulle have faret travl ned af Gothersgade med stram hestehale og en vigtig taske under armen og jeg skulle i det hele taget se at få taget opvasken. Jeg kan gemme ting i min navle. Jeg elsker at gå alene igennem byen. Jeg tager ofte S toget bare for at tage S toget. Jeg er højtråbende når jeg har drukket. Jeg er stille når jeg er ædru. Jeg er ligeglad og fuld fart frem. Jeg er eftertænksom og blufærdig. Jeg bliver forelsket flere gange om dagen. Jeg falder over ordene på min tunge imens de andres danser. Jeg tror på tagtoppe. Jeg tror på solskin en vinterdag i Januar. Jeg tror på plastikposens flirtende vals i vinden på Nørreport station. Jeg tror på kloge øjne og hænder klinet til en bar. Jeg tror på brosten. Jeg tror på lyden af regn mod et tagvindue. Jeg tror på storbyens pulserende maskineri. Jeg tror ikke på noget andet. Jeg er for evigt forbandet. Jeg er en by ræv. Jeg er bag dig i køen. Jeg er foran dig på værtshuset. Jeg er kvinde. Jeg er lange stænger i høje hæle og mørkt sind. Jeg spiser mænd til morgenmad med et smøret smil og mælkeskæg. Jeg snor dig om min lille finger. Jeg sørger for fornuften forsvinder og at du kun kan tænke på nøgne kvinder. Jeg er røde læber på en anti-rød løber og sorte negle i dæmpet lys. Jeg er øjenvipper der kunne slå en sommerfugl ud af kurs med at blink. Jeg er på dine lagener. Jeg er lange blikke i snor ned af Nørrebrogade. Jeg er Monica Lewinski, and i did NOT have sexual releations with that man. Jeg er en saxofon solo fanget midt i en guitar solo. Jeg er professionel dagdriver. Jeg vil ikke. Jeg gider ikke. Jeg kan ikke det der.... JEG vil gerne. DU vil gerne. VI skal gerne. Jeg er en galloperende sort hest med hat og solbriller og en flaske whiskey under armen. og jeg har skide fucking travlt. Jeg har set dem komme. Jeg har set dem gå. Jeg har set dem ikke kunne få den op at stå. Jeg er set i bybilledet så ofte, at de hjemløse og bartenderne, gadesælgerne, stamgæsterne og pantsamlerne er begyndt at hilse på mig. Jeg er på toppen af taget med fødderne ud over kanten, grinende, med ild i håret og langemand der når helt til landegrænsen. Jeg er Maja. Jeg bliver aldrig din. men du kan måske godt låne et lille stykke af mig i nat.."

Jeg svarede ham;
"Jeg er ikke nogen særlig. Jeg er bare Maja!" imens jeg tændte en tændstik, kiggede på flammen og lod den næsten brænde helt ud inden jeg tændte min cigaret.

så snakkede vi ikke mere om det.

mandag den 18. februar 2013

En anelse tastatur-afstraffelse.

"Maja Petrea, hvorfor skal tastaturet straffes?" -  min veninde sidder i hendes sofa og kigger på mig med et hævet øjenbryn og med trommende finger på hendes glas med helse-te.
Jeg hamrer videre. men forklarer hende dog at jeg altså bare trykker på tasterne, jo. 
Det er mandag og jeg sidder med lånte uldsokker i fin lejlighed på Østerbro. Min veninde flyver rundt med støvsuger om halsen og rydder op. Jeg er stadig hjemløs og sidder lige nu ved et skrivebord lavet at tiaktræk (det ved jeg kun fordi at hun har fortalt mig det) imellem bøger med navne som Humanistisk videnskabsteori og dansk ekspressionisme. Det er sådan et hjem hvor man får en café latte som var den lavet på en café..  og man bliver tilbudt det der såkaldte chai the hele verden snakker om, og selvom at man synes det er noget af det mest ulækre, så synes man egentligt at at det er utroligt rart. bare det at få tilbudet altså.  Og hjemmebagte boller om morgenen.  med græskar kerner. og hytteost. Lige i sekundet sidder jeg med benene oppe, på en designer stol imens hun vasker gulvet under mig. "Løft!" Jeg løfter. "Ned! jeg smider benene ned igen og hun danser videre med gulvskrubben alt imens jeg for lov til at blive siddende i min egen verden, med uldsokker, hat og Charles Mingus i ørene. "Er det okay at jeg lige forsvinder lidt?" Jeg kigger op på hende fra computeren.  "Du forsvinder bare lige derhen hvor du har lyst Maja Fox, så længe jeg kan få lov til at se mit CSI.." .. Amen! 
Det støvregner i København i dag, og fuglene flyver lavt udenfor vinduet. Det er en af de der typiske grå mandage, som føles for evigt endeløse i den sidste vintermåned.  Jeg venter.  Jeg venter på vintergækkerne. så snart de blomstre frem fra den frosne jord, så vare det ikke længe før foråret kommer. Jeg venter. venter. venter. venter. venter på s toget,  venter på elevatoren, venter på rulletrappen, venter i køen, venter for rødt lys, venter under uret, venter på at tøjet tørrer, venter på at det bliver lyst, venter på at det bliver mørkt, venter på at baren åbner, venter på at baren lukker, venter på vandet koger, venter på svar, venter. venter på at vente. går bare rundt og venter. og ved ikke helt altid hvad jeg egentligt sådan, rigtigt, venter på. Udover min lejlighed jeg kan flytte ind i om små 11 dage. Det er som at sidde og glo på at ens negle vokser. (rimeligt røvsygt, ikke?)
Men altså. Jeg får i den grad levet en iggy-pop-lust-for-life-fuck-det-hele-drøm ud af nervesystemet. ikke fordi at jeg egentligt havde sådan en drøm. Men livet er nu engang hvad livet er og når du en lørdag aften leger gemmeleg med kontrolørene i s toget og løber hen af perronen på Vesterport, med din hjemløs-taske under armen og en hånd på hatten i højehæle og læderjakke, imens en halvfed 50 årig mand med DSB hat jagter dig,  så kan du sgu ikke helt lade være med at grine af hele lortet. Hvis det er hvad livet vil dig, så må der også være en hvis mening med det.  BRING IT!
Det eneste der nager mig, er egentligt at jeg aldrig kan få lov til at være alene. det eneste privat liv jeg har er når jeg sidder på hovedbanen og glor på folk imens jeg hører musik, eller når jeg er på biblioteket, eller har råd til en bajer på en bodega, hvor jeg kan sidde og gemme mig i et hjørne og skrive små krøllede ord ned i min notesbog. og så når jeg er på toilettet, selvfølgelig.

Hvis ikke nu. hvornår så? egentligt. 

--
bader i neonlys og gadelamper
uden en endestation
endnu engang  
i støvregn og med fugle over hovedet
skrigende
i don't give a fuck og forbandede februar
har hovedet højt
imens jeg bukker taknemligt for vinden
--

Vi ses lige pludseligt!

Skål!// Frøken Ræv.  med 10.000 vabler på fødderne. 

torsdag den 14. februar 2013

ET VALENTINSKORT TIL ALLE MÆND

Kære alle mænd, i hele verden og universet !
(undtaget Fritzl, Hitler, Peter lundin, Morten Messerschmidt, Søren Pind, Lars Bom.. indsæt selv flere af samme kaliber!)

Jeg er tosset med jer! Det startede faktisk helt tilbage i børnehaven. Min mor fandt mig altid bagerst i børnehaven, sammen med 3-4 drengebørn.. indsmurt i mudder og med kroniske blåmærker og sår på knæene.. Jeg synes at i mænd er noget af det mest fantastiske i denne verden!  Tak for jer!

JEG ELSKER JER!

Jeg elsker jer fordi at i MÆND... og ikke KVINDER.. (kvinder er åndssvage, i har ret!)
Jeg elsker når i råber højt og spilder fadøl ned af jer selv!
Jeg elsker når i klør jer i skægget så det siger den der helt fantastiske kradse lyd.
Jeg elsker når i går tur med børn på Nørrebrogade. eller i det hele bare taget holder børn!
Jeg elsker når i åbner jalapenôs glas, knapper øl op eller løfter ting for mig!
Jeg elsker når i laver mad!
Jeg elsker når i bevæger jer.
Jeg elsker når i trækker vejret, og jeg elsker jer stadig selvom at jeg nogle gange ønsker at i ikke trak vejret!
Jeg elsker når i kan finde ud af at drikke 20 kopper kaffe og ryge 20 cigaretter med mig en søndag morgen unden at skulle skynde jer.
Jeg elsker når i går amok og smidder med ting fordi et eller andet åndssvagt sportshold misser et mål!
Jeg elsker jeres arme, hænder og brede smil !
Jeg elsker når i spiller luftguitar!
Jeg elsker at i kan gøre mig fuldkommen, fuldstændigt, forfærdeligt forvirret!
Jeg elsker når i har humor!
Jeg elsker når i har styr på tingene!
Jeg elsker jer når i ikke har styr på noget som helst!
Jeg elsker jeres skæg!
Jeg elsker jeres dybe stemmer! og den måde adamsæblet danser op og ned når i snakker.
JEG ELSKER NÅR I SÆTTER FUCKING LAMPER OP OG JEG ELSKER JERES LANGE  BEHÅREDE BEN!
Jeg elsker når i læser bøger og bladrer i avisen!
Jeg elsker når i er syge, at i helt sikkert er døden nær. og siger farvel og tak for alt.
Jeg elsker når i cykler på Christiania cykler med alt for mange ting stablet. og en stige under armen.
Jeg elsker når i spiller instrumenter! og hopper svedende rundt på en scene.
Jeg elsker når i laver fakter med jeres hænder imens i taler.
Jeg elsker jer selv som 80 årige på værtshuse, med kloge øjne og rustne stemmer.
Jeg elsker at når i låner mig en t-shirt.. jeg kunne bo i en t-shirt fra jer!
Jeg elsker jer, og synes i er fantastiske. ALLE SAMMEN.
Jeg gad godt at bo i en mands lomme... faktisk.. ihvertfald 14 dage om måneden.

I ER SKIDE FLOTTE ER I!

I MÅ ALDRIG HOLDE OP MED AT VÆRE  MÆND!

Det var bare lige det jeg ville sige idag..

(ps. jeg sikre mig retten til at trække dette blog indlæg tilbage anytime, når jeg hader jer igen.. om cirka... 25 minutter... og finde det frem igen når jeg elsker jer igen om cirka...... 54 minutter.... og blive ved i samme dur.... for evigt.. )

tirsdag den 12. februar 2013

MANDAGS MONSTER I VALBY

Har lånt en lejlighed i 24 timer, i valby.. Personen er på døgnvagt… og jeg er helt alene. For første gang i noget der føles som 100 år..  Har vist glemt hvordan man gør… har bare tæer på det kolde trægulv. Har indtaget mindst 1 liter tomatsuppe og været i bad. Det var ret smukt. Helt nøgen og med tomatsuppe topmave. Jeg ved ikke om i kender det der med at man lige skal lære de der københavnske brusere at kende inden man begiver sig ind under dem. I såfald kan jeg fortælle jer at det skal man.. især i de små lejligheder hvor man nærmest står med det ene ben nede i toilettet imens man er under bruseren..  og så er der lige det med at den kolde er den varme.. og .. jaja. I kender det jo nok.. men jeg får fandme set mange forskellige brusekabiner på det seneste… lidt ligsom jeg for set en helvedes masse sofaer.. - JEG BOR OVERALT!!! fucking inkarneret sofa-eks-to-the-PERT! .. store sofaer, hjørne sofaer, små sofaer, sove sofaer, læder sofaer, sekstionsopdelte sofaer, to sæders sofaer, chersterfield sofaer, skots-fucking-ternede sofaer... I RINGER BARE!
I sidste uge fik jeg taget min oplæsnings mødom, på La Fontaine om mandagen.. Det var godt. Og nødvendigt. Og igen allerede, fredag til Poetry slam i huset i Magstræde..  og vi er stolte af os selv.. GU ER VI SÅ.. med god grund.. det tog også kun lige 3 år, en depression, 4 flytninger og 18 tabte kilo, inden vi stillede os op på en scene igen.. OG VI ELSKER DET JO FORHELVEDE!  (jeg ved ikke hvorfor jeg er vi i dag…?) og så har jeg desuden opdaget en hel ny verden.. fyldt med fantastiske mennesker.. af min slags.  Og det er ligeså vigtigt.
Idag ankom jeg til Valby omkring middags tid, fik en nøgle og… BUM… alene.. HELT alene.. og nu næsten 12 timer senere er jeg det stadig.. og kan vist først rigtigt begynde at nyde det nu.. tror jeg.. Brugte lige de første 6 timer på at spise og se dårligt fjernsyn…  fjernsyn er underligt. Men jeg forstår egentligt godt at det er det folk bruger deres tid på.. hvis de altså ikke har lyst til at bruge hjernen, altså..  så er det nok nummer 1, hvis man altså ikke skal drikke sig fuld selvfølgelig… Desuden får man tømmermænd af at drikke sig fuld.. lige nu ser jeg sommer i sunny beach.. og det får jeg det rent faktisk næsten godt af… jeg er måske ikke så slem.. (jeg er i hvert fald ikke slem på den der åndssvagt uintelligente måde.. (læs: se mor, se! Jeg er i det mindste ikke ud over hele sendefladen skide stiv og med trussekant og mænd der slikker på mit brystparti til lyden af noget der måske har taget 4 minutter at komponere med en tarvelig techno tromme der løber alt for hurtigt derud af, ligesom deltagernes værdighed synker mod bunden af det hav de har drukket af cultshakers!) Suk..  Jeg er pisse rastløs og forvirret… og min motorik er ikke hvad den har været, bliver ved med at gå ind i alt i dag. Og jeg mener, jeg går ind i alle dørkarme. Først med storetå.. så lille tå.. så kom skulder.. og knæ.. og taber gaflen.. og skeen ned i gryden.. og lighteren på gulvet.. fingeren i klemme i skabet… vandstråle forkert på skeen, vand over det hele..  aske på mit tøj.. kaffe på køkkenbordet..  jeg render rundt og er et monster i valby..  et lille monster uden motorik, men med tomatsuppe topmave og meget underligt elektrisk hår.. INGEN AF OS FORSTÅR HVAD DER FOREGÅR.. (jeg tror jeg har personlighedsspaltning i dag.. ) ..  Lige nu sidder jeg egentligt og prøver at skrive noget om den berygtede og frygtede Valentines day der er lige om hjørnet..  som for det første er åndssvag fordi at ; 1. Jeg er anti-amerikaniserings-dame 2. Kærlighed er klamt.. 3. meget kærlighed er meget klamt og 4. At jeg i søndags lige har hentet ting hos eks-kæreste og sagt pænt farvel, for good.. 5. Så synes jeg egentligt at chokolade er klamt.. og roser har torne.. og rød = ADVARSEL, STOP, FARE, DANGER, DAAAANGEEERRR! Don’t fucking DO IT! – jeg er i hvert fald ikke fan..  Jeg skal heldigvis stå i baren på Stengade til dødsmetal koncert den dag, så jeg er sikret en god aften fyldt med en masse langhårede råbende mænd der sveder uanstændigt meget og store fadøl i plastikkrus. Halleluja for dét!
JEG ER SÅ FUCKING TRÆT, SÅ TRÆT, HELT UD I FINGERSPIDSERNE AF AT VÆRE HJEMLØS! .. jeg er bare ikke en kinda’hjemløs-dame..  jeg elsker at have en hule.. JEG HAR INGEN HULE LIGE NU! RÆVE HAR BRUG FOR DERES RÆVEHULER FOR HELVEDE.
Okay... Er lige blevet skræmt af en slutning af en pixies sang…….. og jeg har kun 3 smøger tilbage..  jeg tror jeg går i seng..
Hver gang jeg skriver blog lyder jeg en anelse små psykotisk…  og ..  lobotomi.. og … åh. Jeg skal gå i seng  nu. MEN FØRST….

UD MED DET GAMLE, IND MED DET NYE.
RENS DET SATANS AKVARIE
PÆNT FARVEL, MED BLOD SVED OG TÅRER
ALDRIG MERE ALGER, KUNNE REKLAMEN HEDDE
JEG HAR TAGET BADEHÆTTEN PÅ, DEN STRAMMER LIDT
MEN NU MÅ JEG GÅ - OG SVØMME KRAVLE CRAWL
OG SLUGE SALT I SPANDEVIS
DET ER SLUT MED AT LEGE SPØGELSE PÅ ET LÆNGE FORLIST SKIB
DET ER PÅ TIDE AT SVØMME OP TIL OVERFLADEN HVOR DU HØRER TIL
HVOR DER ER DET DE ANDRE TALER SÅ MEGET OM I L T
DU ER IKKE DEN SKARPESTE KNIV I SKUFFEN, MEN DU ER SKARP NOK
MIN KÆRE.
FOR HELVEDE.
SVØM NU,
OG SMID SÅ DE ÅNDSSVAGE BADEVINGER
DU KAN JO GODT SVØMME
FUCKING FLYVEFISK
IKKE TORSK.
JEG HAR ALDRIG VÆRET SÆRLIG VILD MED FISK
MEN JEG LÆRTE AT SVØMME TIDLIGT
DET ER BARE LÆNGE SIDEN JEG HAR VÆRET I VANDET
JEG ER DEN LÆNGE VENTEDE LEMMING
LET'S GO FORHELVEDE
FARVEL! .. jeg vender tilbage med flere overspringshandlinger en anden dag.. når jeg får chancen igen.

Skål!//RæveDamen.

onsdag den 6. februar 2013

DER DER DER DER DER

Idag har jeg tænkt.. og kigget så voldsomt og intenst ud af vinduet, på ingenting, at jeg næsten var ved at blive kvalt i mit eget spyt.. (ja, man kan godt glemme at sluge det.. og hvis i benægter det.. så er i ikke hærdede nok i at lave absolut ingenting!!)
Det er noget underligt noget det der.. det der med livet.. og regnvejrs dage i februar og det der med at,  hvorfor at folk konsekvent ikke flytter sig for mig på gaden.. brager ind i mig. BANG.. BUM.. BANG.. skuldre over det hele.. jeg bader oftere i skuldre end i en brusekabine.. så svær kan jeg da heller ikke være at se..  især også det der med hvorfor at øllet skummer bedre om mandagen, og kæler lige voldsomt nok med ganen end om fredagen.. og det der med jobcenteret .. og de folk der hænger ud der.. og dem der har et job der.. og det der med ikke at få bøder i s-toget. der ofte kommer forsent.. og blodige tommeltotte.. fordi at man har engangs skrabere i tasken.. fordi man er det der hjemløs der.. man bliver jo nødt til at barbere sig under armene.. for ellers lugter man der... og det går jo ikke, når man skal ud blandt andre mennesker der.. løber op af ned af strøget med tasker under armene.. og man egentligt bare har lyst til at ligge i en seng hvor der, kunne være slukket lys og man kunne drikke varm kakao og have varme fødder i uldsokker. istedet render man rundt på vesterbro i mørket, og jagter noget man ikke engang selv helt ved hvad er.. og så det med det andet der, og de andre ting der.. er i hjernen og ... dernede og deroppe og derhenne.. og man får næsten hold i nakken nogen gange.. fordi ens hovede drejer så meget rundt om sig selv og frem og tibage.. og op og ned for den der sags skyld der.. så får man en succes oplevese der, gør noget ved en.. og dernæst den anden dag der dejser man dælme om i det dersens mærkelige magtfulde mørke med alt for lange arme endnu engang..  men man kan godt leve med det alligevel.. fordi det er jo egentligt lidt satans smukt og yderst saligt på en eller anden måde der, gør en ENDNU mere farligt forvirret.. Så er der selvfølgelig også det der med natten der.. åbenbart altid kommer som en lykkelig overraskelse der.. åbenbart ikke er lykkelig for så mange andre der.. skal op på job og have arbejdstøj på.. og væggene er skrå.. og man begynder ligsom at føle sig tilpas med de skæve vinkler.. der overvejes at kapitulere i en selvbygget tippy.. skrå skrå skrå.. jeg hælder til siden efterhånden..  helt skråt til venstre..  DU ER JO HELT SKRÅ MAJA PETREA....råber folk der... ikke kan forstå meningen med at jeg rent faktisk.... Ja, at jeg bare læner bare pænt....skråt.. men pænt..  det er der det hele mødes.  at læne pænt.

OG SÅ HAR JEG FORRESTEN LÆRT AT STAVE TIL VEJRTRÆKNINGER! DER!!!

nå ja. men hvad fanden..

ps. ellers så går det godt. har 2 forstuvede storetåér.. storetæer. store..  i ved hvad jeg mener.. fordi jeg ikke har lavet andet end at vade København tynd de sidste mange dage....
men ellers så går det godt..

OG NÅ JA.. så er det nye; Tagtoppe.. tage.. toppen af huse.. skorstene..  og de der.. fjernsynting.. ANTENNER.. og mange af dem... jeg er fuldkommen forelsket i det lort.. måske det kunne have noget at gøre med det der at folk går ind i mig hele tiden.. kigger jo op for det meste.. men ellers.. DERFOR bor jeg i København.. ellers havde jeg boet i en skov.. alene.. måske. jeg... stopper nu. det er jo løgn.

- jeg elsker København.. og flytter aldrig... København KØØBENHAAVN KØØBBENHAAAAAVNNNNNNNNN! DU ER SÅ FLOT OG FIIIN...

JEG HAR DET FINT. DET HELE GÅR SÅ FIIIIIIIIINT.. SÅ FINT... SÅ... FINT...

jeg har det fint.......

hold da kæft en omgang lort jeg fik blabret ud over det hele... men har lovet (mig selv) at lave mindst ét blogindlæg pr. uge. og i denne her uge... har jeg ikke magtet det.. tydeligvis..
jeg har egentligt også travlt med en masse andet...
som....
at blive kvalt i mit eget savl... tydeligvis... 

pps.



SKÅL!//FrøkenFOX.